Kighoste: Alt du bør vide om symptomer, smitte og behandling
Kighoste er en meget smitsom infektion i luftvejene, der er kendt for sine krampagtige og kraftige hosteanfald. Hvor en almindelig forkølelse ofte går væk i løbet af en uges tid, er kighoste en meget smitsom sygdom, der typisk strækker sig over flere måneder. I denne guide gennemgår vi, hvordan kighoste smitter, hvilke symptomer du skal være opmærksom på i de forskellige faser, samt hvordan tilstanden bedst lindres, behandles og forebygges med vaccination.
Hvad er kighoste?
Kighoste er en bakteriel infektion i luftvejene, som skyldes bakterien Bordetella pertussis. Når bakterierne sætter sig på slimhinderne i luftvejene, danner de giftstoffer, som skaber en lokal irritation og beskadiger de små fimrehår, der normalt renser luftvejene for slim. Det resulterer i en ophobning af sejt slim, som udløser de voldsomme hosteanfald.
Sygdommen har fået sit navn efter den pibende eller hivende lyd – også kaldet en "kigende vejrtrækning" – som kan opstå, når man forsøger at trække vejret ind igen efter et langt hosteanfald. For større børn og voksne er kighoste som regel et langvarigt og ubehageligt men ufarligt bekendtskab. Til gengæld kan infektionen være alvorlig for spædbørn, der endnu ikke er vaccineret mod kighoste.
Sådan smitter kighoste
Bakterien bag kighoste smitter meget let og overføres via dråbesmitte. Det betyder, at infektionen spredes gennem luften, når en smittet person hoster, nyser eller taler tæt på andre.
Man er mest smitsom i sygdommens tidlige fase, hvor symptomerne endnu ikke er specifikke, men blot minder om en almindelig forkølelse. Når de karakteristiske hosteanfald for alvor sætter ind efter 1-2 uger, falder mængden af bakterier, og smittefaren aftager gradvist.
Hvis der opstartes behandling med antibiotika, stopper smittefaren som regel efter 5 dages behandling. Uden behandling kan en person med kighoste smitte i op til 3-4 uger efter, at de voldsomme hosteanfald er begyndt.
Hvor længe varer kighoste?
Forløbet af kighoste er kendt for at være meget langvarigt og strækker sig hyppigt over 8 til 12 uger. Sygdommen opdeles typisk i tre faser:
- Forkølelse (1-2 uger): Sygdommen starter mildt med symptomer, der ligner en almindelig forkølelse med løbende næse, tør hoste og eventuelt let feber.
- Hoste (2-6 uger): Det er her, den egentlige kighoste viser sig. Hosten kommer i krampagtige serier, der ofte efterfølges af opkastning eller den klassiske, hivende indånding.
- Aftagende fase (flere uger): Hosteanfaldene bliver gradvist færre og mildere. Luftvejene er dog stadig følsomme, og en ny, almindelig forkølelse kan midlertidigt få hosten til at blusse op igen.
Her er symptomerne på kighoste
Symptomerne på kighoste ændrer sig markant i løbet af forløbet. Efter inkubationstiden, som typisk er på 7-10 dage, begynder de mere specifikke tegn efterhånden at vise sig.
De typiske symptomer inkluderer:
- Krampagtige hosteanfald, der kommer i lange serier, hvor man hoster mange gange i træk uden at kunne trække vejret undervejs.
- En hivende lyd (kigen) ved den efterfølgende indånding, når man forsøger at få luft ned i lungerne efter et anfald.
- Opkast efter hoste, hvilket er meget almindeligt, fordi de kraftige host aktiverer brækrefleksen.
- Forværring om natten, hvor hosteanfaldene ofte intensiveres, når man ligger ned.
- Mellem de enkelte anfald er man ofte frisk og feberfri, hvilket adskiller sygdommen fra mange andre luftvejsinfektioner.
Behandling af kighoste
Da kighoste skyldes en bakterie, kan den i visse tilfælde behandles med antibiotika. For at medicinen skal have en effekt på selve hostens varighed, skal behandlingen dog startes tidligt i forløbet – helst i de første to uger, mens symptomerne kun minder om en forkølelse.
Sættes behandlingen i gang senere, ændrer det ikke på de hosteanfald, der allerede er startet, men antibiotika gives da for at stoppe smitten, så du ikke giver sygdommen videre.
Hvis du har kighoste, kan du selv gøre følgende:
- Drik rigeligt med væske: Små, hyppige slurke vand eller saft hjælper med at gøre det seje slim tyndere, så det er lettere at hoste op.
- Hæv hovedgærdet: Brug ekstra puder under hovedet om natten. Når overkroppen er hævet, mindskes trykket på luftvejene, hvilket kan dæmpe de natlige hosteanfald.
- Lindre med smertestillende og febernedsættende medicin: Hvis infektionen i den første fase giver feber, eller hvis de voldsomme host medfører muskelømhed i brystet, kan febernedsættende og smertestillende håndkøbsmedicin anvendes i kortere perioder.
- Brug hostesaft til irriterede slimhinder: De mange uger med kraftig hoste kan gøre svælget utroligt ømt, tørt og irriteret. En hostesaft som Meliduo Akut, der beskytter irriterede slimhinder, kan hjælpe med at berolige slimhinderne i halsen. Den er godkendt som medicinsk udstyr.
- Undgå irritation: Tobaksrøg, mados og pludselige temperaturforskelle i rummet kan udløse hosterefleksen og bør undgås i hjemmet, mens forløbet står på.
Produkter til feber og smerter
Produkter
.jpg)
Kighoste hos voksne og børn
Symptomerne på kighoste kan variere meget alt efter alder og vaccinationsstatus.
Spædbørn: Dette er den vigtigste risikogruppe. Hos helt små børn mangler de klassiske, voldsomme hosteanfald ofte. I stedet kan infektionen vise sig som korte pauser i vejrtrækningen, hvor barnet kortvarigt bliver blegt eller blåt i ansigtet på grund af iltmangel.
Større børn: Kighoste hos denne aldersgruppe er kendetegnet ved det klassiske forløb med krampehoste, sejt slim og den karakteristiske, hivende indånding.
Voksne: Hos voksne er symptombilledet ofte mere mildt. Sygdommen viser sig sjældent med den klassiske kigen, men minder i stedet om en langvarig, tør og irriterende hoste, der ikke vil gå væk. Mange opdager derfor ikke, at de har kighoste, hvilket øger risikoen for, at de ubevidst smitter andre.
Hvem vaccineres mod kighoste?
I Danmark indgår vaccinen mod kighoste som en fast del af børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder, samt en booster-vaccine i 5-års alderen.
Da spædbørn først er beskyttet mod kighoste efter de indledende doser, tilbydes gravide kvinder i Danmark en gratis vaccination mod kighoste i den sidste del af graviditeten. Når den gravide vaccineres, overføres antistofferne til det ufødte barn. På den måde er den nyfødte baby godt beskyttet mod infektionen i de første levemåneder, indtil barnet selv kan vaccineres.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Ved mistanke om kighoste kan lægen foretage en podning fra næsesvælget for at undersøge, om der er tale om sygdommen. Spædbørn bør altid vurderes af en læge ved mistanke om infektionen. Voksne og vaccinerede børn bør som udgangspunkt også søge læge ved mistanke om sygdommen. Selvom kroppen normalt selv bekæmper infektionen, er det relevant at få bekræftet, om det er kighoste, for at der kan laves smitteopsporing og beskytte dem, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb.
Du bør dog kontakte lægen, hvis du eller dit barn oplever følgende:
- Vejrtrækningsbesvær: Hvis du eller dit barn har en hurtig, tung eller besværet vejrtrækning mellem hosteanfaldene.
- Blå eller bleg: Hvis ansigtet eller læberne bliver blålige eller meget blege under eller efter et hosteanfald.
- Påvirket almentilstand: Hvis der opstår udtalt sløvhed, eller hvis det er svært at få nok væske.
Hvis du er gravid og har været i tæt kontakt med en person, der har fået konstateret kighoste, bør du ligeledes kontakte din egen læge for en vurdering.
Læs mere om forkølelse og hoste
Hoste og forkølelse kan ramme både børn og voksne. Her finder du apoteksteamets artikler om forkølelse, hoste og bronkitis med viden om symptomer, behandling og gode råd til hverdagen.
artikler
Forældre og børnForkølelse og hoste hos babyer og børn
Sygdomme og symptomerForkølelsessår: Bliv klogere på symptomer og behandling
Forældre og børnBronkitis hos børn og voksne
Sygdomme og symptomerForkølelse og hoste
