Kighoste er en meget smitsom infektion i luftvejene, der er kendt for sine krampagtige og kraftige hosteanfald. Hvor en almindelig forkølelse ofte går væk i løbet af en uges tid, er kighoste en meget smitsom sygdom, der typisk strækker sig over flere måneder. I denne guide gennemgår vi, hvordan kighoste smitter, hvilke symptomer du skal være opmærksom på i de forskellige faser, samt hvordan tilstanden bedst lindres, behandles og forebygges med vaccination.
Kighoste er en bakteriel infektion i luftvejene, som skyldes bakterien Bordetella pertussis. Når bakterierne sætter sig på slimhinderne i luftvejene, danner de giftstoffer, som skaber en lokal irritation og beskadiger de små fimrehår, der normalt renser luftvejene for slim. Det resulterer i en ophobning af sejt slim, som udløser de voldsomme hosteanfald.
Sygdommen har fået sit navn efter den pibende eller hivende lyd – også kaldet en "kigende vejrtrækning" – som kan opstå, når man forsøger at trække vejret ind igen efter et langt hosteanfald. For større børn og voksne er kighoste som regel et langvarigt og ubehageligt men ufarligt bekendtskab. Til gengæld kan infektionen være alvorlig for spædbørn, der endnu ikke er vaccineret mod kighoste.
Bakterien bag kighoste smitter meget let og overføres via dråbesmitte. Det betyder, at infektionen spredes gennem luften, når en smittet person hoster, nyser eller taler tæt på andre.
Man er mest smitsom i sygdommens tidlige fase, hvor symptomerne endnu ikke er specifikke, men blot minder om en almindelig forkølelse. Når de karakteristiske hosteanfald for alvor sætter ind efter 1-2 uger, falder mængden af bakterier, og smittefaren aftager gradvist.
Hvis der opstartes behandling med antibiotika, stopper smittefaren som regel efter 5 dages behandling. Uden behandling kan en person med kighoste smitte i op til 3-4 uger efter, at de voldsomme hosteanfald er begyndt.
Forløbet af kighoste er kendt for at være meget langvarigt og strækker sig hyppigt over 8 til 12 uger. Sygdommen opdeles typisk i tre faser:
Symptomerne på kighoste ændrer sig markant i løbet af forløbet. Efter inkubationstiden, som typisk er på 7-10 dage, begynder de mere specifikke tegn efterhånden at vise sig.
De typiske symptomer inkluderer:
Da kighoste skyldes en bakterie, kan den i visse tilfælde behandles med antibiotika. For at medicinen skal have en effekt på selve hostens varighed, skal behandlingen dog startes tidligt i forløbet – helst i de første to uger, mens symptomerne kun minder om en forkølelse.
Sættes behandlingen i gang senere, ændrer det ikke på de hosteanfald, der allerede er startet, men antibiotika gives da for at stoppe smitten, så du ikke giver sygdommen videre.
Hvis du har kighoste, kan du selv gøre følgende:
Symptomerne på kighoste kan variere meget alt efter alder og vaccinationsstatus.
Spædbørn: Dette er den vigtigste risikogruppe. Hos helt små børn mangler de klassiske, voldsomme hosteanfald ofte. I stedet kan infektionen vise sig som korte pauser i vejrtrækningen, hvor barnet kortvarigt bliver blegt eller blåt i ansigtet på grund af iltmangel.
Større børn: Kighoste hos denne aldersgruppe er kendetegnet ved det klassiske forløb med krampehoste, sejt slim og den karakteristiske, hivende indånding.
Voksne: Hos voksne er symptombilledet ofte mere mildt. Sygdommen viser sig sjældent med den klassiske kigen, men minder i stedet om en langvarig, tør og irriterende hoste, der ikke vil gå væk. Mange opdager derfor ikke, at de har kighoste, hvilket øger risikoen for, at de ubevidst smitter andre.
I Danmark indgår vaccinen mod kighoste som en fast del af børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder, samt en booster-vaccine i 5-års alderen.
Da spædbørn først er beskyttet mod kighoste efter de indledende doser, tilbydes gravide kvinder i Danmark en gratis vaccination mod kighoste i den sidste del af graviditeten. Når den gravide vaccineres, overføres antistofferne til det ufødte barn. På den måde er den nyfødte baby godt beskyttet mod infektionen i de første levemåneder, indtil barnet selv kan vaccineres.
Ved mistanke om kighoste kan lægen foretage en podning fra næsesvælget for at undersøge, om der er tale om sygdommen. Spædbørn bør altid vurderes af en læge ved mistanke om infektionen. Voksne og vaccinerede børn bør som udgangspunkt også søge læge ved mistanke om sygdommen. Selvom kroppen normalt selv bekæmper infektionen, er det relevant at få bekræftet, om det er kighoste, for at der kan laves smitteopsporing og beskytte dem, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb.
Du bør dog kontakte lægen, hvis du eller dit barn oplever følgende:
Hvis du er gravid og har været i tæt kontakt med en person, der har fået konstateret kighoste, bør du ligeledes kontakte din egen læge for en vurdering.
Hoste og forkølelse kan ramme både børn og voksne. Her finder du apoteksteamets artikler om forkølelse, hoste og bronkitis med viden om symptomer, behandling og gode råd til hverdagen.
.jpg)
