Gå til hovedindhold

Eksem: alt du bør vide - symptomer, behandling og årsager

Eksem skyldes ofte en hudssygdom (Atopisk Dermatitis), som er en kronisk sygdom.

Kløe

Hvorfor får man eksem?

Eksem skyldes ofte en hudssygdom (Atopisk Dermatitis), som er en kronisk sygdom.

Symptomer på eksem

Eksemramt hud er tør, rød, kan være kløende samt der kan være afskalning af huden og blæredannelse. Eksem er en tilbagevendende og ikke-smitsom hudsygdom, som for nogen forsvinder over tid, men hos andre vender tilbage gang på gang eller forværres.

Eksem medfører, at huden er inflammeret. Huden er ofte tør og skrøbelig med nedsat evne til at beskytte sig mod f.eks. infektioner. Eksem medfører ofte kløe. Hvis du klør, kan inflammationen sprede sig, og udslættet kan forværres. Hvis du klør og får kradset hul, så er der risiko for at der kan komme bakterier i såret og eksemet kan blive inficeret.

Eksem smitter ikke.

Flere forskellige typer af eksem

1. Atopisk eksem / børneeksem

Atopisk eksem er den mest almindelige form for eksem, den kaldes også børneeksem. Det er en kronisk hudsygdom, hvor huden er mere modtagelig for inflammation. Sygdommen kan blive værre eller forsvinde over tid. Huden reagerer voldsomt på eksterne faktorer, og kan blive tør, rød, irriteret og kløende. Atopisk hud er især modtagelig for infektioner forårsaget af de typiske hudbakterier Staphylococcus aureus.

Læs mere om børneeksem

2. Allergisk eksem

Eksem kan skyldes en allergisk reaktion, og hvis din hud udsættes for et allergifremkaldende stof, f.eks. parfume eller nikkel, kan det udløse en allergisk reaktion fra kroppens immunsystem. Du kan godt døje med kontakteksem på et afgrænset område, men hele kroppen bliver ikke rød. Allergien kan findes på hele kroppen, og det område som så bliver udsat for det stof man er allergisk overfor, vil så reagere og blive rødt og kløende. Hvis du én gang har reageret allergisk på et givent stof, vil du formentlig være allergisk over for dette stof i fremtiden. ‌

3. Ikke allergisk kontakteksem / irritationseksem

Ikke-allergisk kontakteksem kaldes også irritationseksem. Denne eksem opstår hvis huden ofte kommer i kontakt med irriterende stoffer som f.eks. rengøringsmidler og sæbe. Irritationseksem kan også opstå i forbindelse med brug af beskyttelsesudstyr i sport, hvor huden udsættes for høj friktion.

Hænderne er udsatte. Irritativ håndeksem kan skyldes:

  • Vand og sæbe
  • Rengøringsmidler
  • Slid
  • Kulde
  • Støv

Gode råd til behandling af eksem

1. Forebyg hver dag

Den daglige hudpleje er vigtig for at give huden beskyttelse mod ydre påvirkninger. Brug cremer med et højt fedtindhold og uden parfume og brug en badeolie i stedet for sæbe. Sørg for at bade i tempereret vand - og ikke for længe ad gangen.

2. Fugtighedscreme hver dag

Fugtighedscreme holder på fugten i huden og virker helende og blødgørende. Cremen bevarer fugten i huden, og minimerer samtidig risikoen for kløe, revner og sår i huden. Jo tørrere hud, jo federe en creme skal der til. Fortsæt med at bruge fugtighedscreme efter eksemet er væk. Det kan nedsætte risikoen for nye udbrud.

3. Medicinsk behandling

I perioder kan det dog være nødvendigt at behandle med medicinske cremer og salver for at dæmpe symptomer.

Medicinske behandlingsformer ved atopisk eksem:

  • Steroidcremer
  • Calcineurinhæmmerne
  • Lysbehandling
  • Immunhæmmende
  • Biologisk behandling

Creme til eksem

Døjer du med eksem, kan du prøve at anvende lægemidlet Mildison Lipid (Hydrocortison 10 mg/g, se uddrag af produktresumé), en binyrebarkhormon creme, som anvendes ved lettere former for eksem. Binyrebakhormoncremen nedsætter den betændelsesagtige tilstand. Du kan bruge en fugtighedscreme sammen med cremen, da cremen kan virke lidt udtørrende på huden.

Rådgivning hos lægen

Kontakt din læge hvis du er i tvivl om, du har eksem eller ej. Lægen vil rådgive dig, så du kan få den bedst mulige behandling.