- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Sugetabletter med bakteriedræbende effekt og virker smertelindrende til øm og irriteret hals til voksne og børn over 12 år.
Til anvendelse i mundhulen. Skal opløses langsomt i munden.
Strepsils Cool bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Børn over 12 år voksne og ældre
- 1 sugetablet hver 2-3. time. Tag ikke flere end 12 sugetabletter i en 24 timers periode. Den laveste effektive dosis bør bruges i kortest mulig tid.
- Børn over 12 år voksne og ældre
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel:
- Hvis, du er overfølsom (allergisk) over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
- Forsigtighedsregler:
- Tal altid med lægen inden du tager Strepsils Cool, sugetabletter hvis du er diabetiker, da Strepsils Cool indeholder 1.0 g glucose og 1.4 g saccharose pr. sugetablet.
- Bør ikke anvendes hvis du lider af arvelig fructoseintolerans, glu-cose/galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel.
- Strepsils Cool indeholder glucose og saccharose, og bør ikke anvendes, hvis du ikke tåler visse sukkerarter.
- Strepsils Cool indeholder sulfitter og kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.
- Strepsils Cool indeholder kun spormængder af gluten (fra hvedestivelse). Det betragtes som 'glutenfrit' og anses derfor for sikkert for patienter med cøliaki. En sugetablet indeholder ikke mere end 22,04 mikrogram gluten. Hvis du har hvedeallergi (ikke det samme som cøliaki) bør du ikke bruge/tage dette lægemiddel.
- Dette lægemiddel indeholder 1,89 mg propylenglycol pr. sugetablet.
- Strepsils Cool indeholder duftstof med benzylalkohol, cinnamalalkohol, citral, citronellol, d- Limonen, eugenol og linalool, som kan medføre allergiske reaktioner.
- Brug af anden medicin:
- Ingen kendte interaktioner.
- Graviditet og amning:
- Kan anvendes til gravide og ammende men det vides ikke om 2,4- dichlorbenzylalkohol, amylmetakresol eller metabolitter heraf udskilles i modermælk. Derfor kan det ikke udelukkes, at der kan være en risiko for nyfødte/spædbørn.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen mærkning.
- Overdosering:
- Ved overdosering er der risiko for at få ondt i maven.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
- Overfølsomhedsreaktioner. Prikkende eller brændende fornemmelse eller hævelser i mundhule eller svælg. En smertefuld tunge kan forekomme.
- Ubehag/gener i munden samt halsirritation og føleforstyrrelse i munden.
- Udslæt.
- Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
- Kvalme samt sure opstød /halsbrand.
- Ikke kendt hyppighed (kan ikke bedømmes ud fra forhåndenværende data):
- Mavesmerter.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Opbevares i original emballage.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Senest opdateret d. 13/06-2024.
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.