Produktinformation
Strefzap (flurbiprofen) honning og citron (Nordic Prime ApS).
Anvendelse:
Bruges til kortvarig lindring af symptomer på ondt i halsen, såsom ømhed, smerter og hævelser i halsen samt synkebesvær hos voksne i alderen 18 år og derover.
Dosering:
Voksne på 18 år og ældre: Én dosis (3 pust) administreret bagerst i mundhulen hver 3.-6. time efter behov maksimalt 5 doser inden for en periode på 24 timer. Må kun bruges bagerst i mundhulen. Undgå at trække vejret ind, mens du sprayer. Tag ikke mere end 5 doser (15 pust) inden for en periode på 24 timer. Strefzap honning og citron er kun til kortvarig brug. Brug så få doser, som er nødvendig, og i kortest mulig tid til at lindre dine symptomer. Hvis der opstår irritation i munden, skal du stoppe med at bruge Strefzap honning og citron. Brug ikke denne medicin i mere end 3 dage, medmindre lægen har informeret dig om andet. Undgå at indtage alkohol under behandling med Strefzap honning og citron, da det øger risikoen for blødning i mave eller tarm.
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for flurbiprofen eller over for et eller flere af hjælpestofferne (betadex, dinatriumphosphatdodecahydrat, citronsyremonohydrat, methylparahydroxybenzoat (E218), propylparahydroxybenzoat (E216), natriumhydroxid, honning-aroma, citron-aroma, N,2,3-Trimethyl-2-isopropylbutanamid, saccharinnatrium (E954), hydroxypropylbetadex, vand, renset. Kvalitativ sammensætning af honning-aroma: Smagsstof(fer), smagskorrigens, propylenglycol (E1520), kvalitativ sammensætning af citron-aroma: smagsstof(fer), smagskorrigens, propylenglycol (E1520)). Patienter, der tidligere har vist overfølsomhedsreaktioner som reaktion på acetylsalicylsyre eller andre NSAID-præparater. Aktiv eller anamnese med recidiverende peptisk ulcus/blødning (to eller flere særskilte episoder af diagnosticeret ulcus) og intestinal ulceration. Fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforation, svær colitis, hæmorragiske eller hæmopoietiske lidelser relateret til tidligere NSAID-behandling. Sidste trimester af graviditet. Svær hjerteinsufficiens, svær nyreinsufficiens eller svær leverinsufficiens. Børn og unge under 18 år.
Forsigtighed:
Allerede tager andre NSAID eller acetylsalicylsyre. Ved infekktion (da en forværring af infektiøse inflammationer (f.eks. udvikling af nekrotiserende fasciitis) i isolerede tilfælde er beskrevet som havende tidsmæssig sammenhæng med brugen af systemiske NSAID-præparater som klasse, rådes patienten til straks at kontakte en læge, hvis der opstår tegn på eller forværring af en bakterieinfektion i løbet af behandlingen med flurbiprofen spray. Det skal overvejes, om påbegyndelse af en antibiotikabehandling er indiceret. Er ældre. Ved astma eller lider af allergi eller Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) eller blandet bindevævssygdom (MCTD), forhøjet blodtryk, ulcerativ colitis, Crohns sygdom, hjerte-, nyre- eller leverproblemer eller har haft et slagtilfælde. Brug af medicin som flurbiprofen kan være forbundet med en lille øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde. Risikoen er større ved høje doser og langvarig behandling. De første 6 måneder af din graviditet eller ammer. Strefzap honning og citron indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216). Disse stoffer kan udløse en allergisk reaktion (muligvis forsinket). Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. Indeholder duftstoffer med anisylalkohol, citral, citronellol, d-limonene, geraniol og linalool. Anisylalkohol, citral, citronellol, d-limonene, geraniol og linalool kan forårsage allergiske reaktioner
Brug af anden medicin:
NSAID, herunder selektive cyclooxygenase-2-hæmmere, warfarin og acetylsalicylsyre og anden blodfortyndende medicin, ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister, vanddrivende tabletter, herunder kaliumbesparende lægemidler, SSRI-præparater, hjerteglykosider, ciclosporin, kortikosteroider, litium, methotrexat, mifepriston, NSAID bør ikke bruges i 8-12 dage efter at have taget mifepriston, da det kan mindske virkningen af mifepriston, orale antidiabetika, phenytoin, probenecid, sulfinpyrazon, quinolon-antibiotika, tacrolimus, zidovudin.
Graviditet om amning:
Brug ikke denne medicin i de sidste 3 måneder af graviditet.
Overdosering:
Symptomer på overdosis kan være: kvalme eller opkastning, mavesmerter eller mere sjældent diaré, ringen for ørerne, hovedpine og blødning i mave-tarm-kanalen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Svimmelhed, døsighed og synsforstyrrelser er mulige bivirkninger efter indtagelse af NSAID. STOP MED AT TAGE denne medicin og kontakt straks lægen ved alvorlige hudsygdomme såsom Stevens-Johnson syndrom og og toksisk epidermal nekrolyse. Tegn på anafylaktisk shock, hjertebanken, blodtryksfald, som medfører shock. Tegn på overfølsomhed og hudreaktioner som f.eks. rødme, hævelse, afskalning af huden, blæredannelse på huden, flager på huden eller sårdannelse på hud og slimhinder eller allergisk reaktion såsom astma, uforklarlig hvæsende vejrtrækning eller åndenød, kløe, en løbende næse eller hududslæt.
Bivirkninger:
Almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): svimmelhed, hovedpine, irriteret hals, mundsår, smerter eller følelsesløshed i munden, ondt i halsen, ubehag i munden (såsom en varm, brændende eller prikkende fornemmelse), kvalme og diaré, prikkende og kløende fornemmelse i huden
Ikke almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Døsighed, blærer i mund eller hals, følelsesløshed i halsen, tørhed i munden, brændende fornemmelse i munden, ændret smagssans, oppustet mave, ondt i maven, luft i maven, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, opkastning, feber, smerter, søvnighed eller søvnbesvær, forværring af astma, hvæsende vejrtrækning og åndenød.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Blodmangel, nedsat antal blodplader i blodet, ødemer forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller hjerteanfald, hepatitis
Pakningsstørrelser:
15 ml opløsning, som svarer til cirka 83 pust. Produktinformation: Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 17/08-2023.