Produktdetaljer
Naturlægemiddel til lindring af hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalderen.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- 1 tablet 2 gange dagligt, fortrinsvis morgen og aften. Tabletterne bør synkes hele med tilstrækkelig væske. Indtagelsen er uafhængig af måltider.
- Bør ikke anvendes i mere end 6 måneder. Du bør kontakte lægen ved anvendelse ud over 6 måneder.
- Ikke egnet til børn.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel:
- Hvis, du er overfølsomhed over for jordstængel af sølvlys eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i indlægssedlen.
- Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
- Remifemin skal anvendes med forsigtighed til kvinder med leversygdom. Hvis der opstår symptomer, der kan tyde på leverpåvirkning, skal behandlingen stoppes og du skal kontakte lægen. Symptomer på leverpåvirkning kan være træthed, appetitløshed, gulfarvning af hud og øjne, kraftige smerter i den øvre del af maven med kvalme og opkastning eller mørkfarvet urin.
- Hvis der opstår vaginalblødning eller andre nye symptomer, bør du kontakte lægen.
- Remifemin bør ikke anvendes sammen med østrogener, uden samråd med din læge.
- Hvis du har været i behandling for brystkræft eller andre hormon-afhængige tumorer, bør du ikke anvende Remifemin uden at rådføre dig med lægen.
- Hvis symptomerne forværres under behandlingen, bør du kontakte lægen.
- Det vides ikke, om nedsat nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises.
- Dette lægemiddel indeholder lactose og bør ikke anvendes hvis du lider af arvelig galactoseintolerans, en særlig form af arvelig laktasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
- Brug af anden medicin:
- Ingen kendte, men effekten af samtidig indtagelse af andre lægemidler inklusive medicin købt i udlandet, andre naturlægemidler eller føde kendes ikke.
- Graviditet og amning:
- Kan ikke anvendes.
- Kvinder der fortsat er fertile, bør overveje at anvende sikker prævention under behandlingen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Kan anvendes
- Overdosering:
- Hovedpine er set ved høj dosering.
Dette naturlægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 10.000 behandlede): Vægtstigning, kvalme og diarre, hudreaktioner som udslæt, nældefeber, kløe og eksem og hævelser. Uregelmæssig blødning og brystspænding.
- Bivirkninger, hvor frekvensen ikke er kendt: Hepatitis, gulsot og ændringer af leverfuntionstest.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 24/03-2021
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apotekerteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.