Produktinformation:
Basiron Wash, gel 5 % (Benzoylperoxid 5% w/w (50 mg/g).
Virkning og anvendelse:
Basiron Wash anvendes til at behandle bumser (acne vulgaris). Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis er:
Basiron Wash anvendes 1 eller 2 gange daglig på hudområdet, der ønskes behandlet, medmindre lægen har anbefalet andet. Gør huden våd, kom gelen på hænderne, og vask det ramte hudområde med gelen. Lad gelen virke i 1-5 minutter, og skyl derefter huden omhyggeligt med vand, hvorefter den tørres.
Kontraindikationer:
Allergi over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (Acrylat copolymer; glycerol; carbomer 940; natrium C14-16 olefinsulfonat; natriumhydroxid; vand, renset).
Vær forsigtig:
I løbet af nogle dage optræde mild en brændende fornemmelse, moderat rødme og afskalning. I løbet af de første behandlingsuger vil der kunne opstå en pludselig forværring af afskalningen. Dette er harmløst og vil normalt forsvinde i løbet af en dag eller to, hvis behandlingen midlertidigt stoppes. Ved alvorlig irritation, bør du anvende Basiron Wash mindre hyppigt, standse behandlingen midlertidigt eller ophøre behandlingen fuldstændigt. Basiron Wash gel bør ikke komme i kontakt med øjne, mund, næsebor eller slimhinder. Såfremt Basiron Wash gel kommer i øjnene, bør øjnene skylles omhyggeligt med rigelige mængder vand. Anvendes med forsigtighed på halsen og andre følsomme områder. Udtalt solbadning eller solarium bør undgås under behandling med Basiron Wash. Basiron Wash gel kan ved kontakt blege hår, tøj og andre materialer. På grund af risiko for allergi bør Basiron Wash gel ikke bruges på beskadiget hud.
Brug af anden medicin:
Lægemidler, der virker afskallende, irriterende eller udtørrende, bør ikke anvendes samtidig med Basiron Wash. Basiron Wash gel bør ikke anvendes samtidig med præparater, som indeholder A-vitaminsyre. Ved kombinationsbehandling med Basiron Wash og A-vitaminsyre, bør det ene præparat anvendes om morgenen og det andet om aftenen.
Overdosering:
Overdreven brug af Basiron Wash, vil ikke resultere i hurtigere eller bedre resultater, men udtalt irritation kan forekomme.
Graviditet og amning:
Du bør du ikke bruge Basiron Wash. Tal med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Meget almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos flere end 10% behandlede): Tør hud, rødme, afskalning af huden, brændende fornemmelse i huden.
Almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos mellem 1-10% behandlede): Kløe i huden, smerte i huden, hudirritation.
Ikke almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos mellem 0,1-1% behandlede): Allergisk kontakteksem.
Ikke kendt
(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Hævelse i ansigtet, allergisk reaktion herunder overfølsomhed, hævet og kløende udslæt.
Pakningsstr.:
Tube (polyethylen) med skruelåg af polypropylen, 100 g.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret: 25/08-2017