




Du har fundet vej til vores udvalg af Nizoral, som er lægemidler til behandling af hud- og hovedbundstilstande, som skyldes svampeinfektioner. Nizoral fås blandt andet som medicinsk shampoo, der er egnet til behandling af pityrosporum-relateret skæl og som creme til seboroisk eksem. Læs mere om produkterne her.
Vidste du, at behandling med Nizoral shampoo typisk kun kræver anvendelse to gange ugentligt i en begrænset periode?
Nizoral shampoo anvendes til behandling af hovedbundstilstande, hvor der er mistanke om eller påvist svampeinfektion. Det drejer sig primært om tilstande, der er relateret til overproduktion af gærsvampen Malassezia furfur (tidligere kendt som Pityrosporum ovale), som naturligt findes på huden og i hovedbunden, men under visse forhold kan føre til irritation og skældannelse. Her virker den aktive ingrediens ketoconazol målrettet ved at hæmme væksten af svampen og dermed reducere både symptomer og tilbagefald.
Nizoral 1% ketoconazol, shampoo 60 ml (læs uddrag af produktresumé her)
Nizoral findes også som en creme til brug på huden, der bruges til behandling af svamp på huden og skæleksem, også kaldet seboroisk dermatitis.
Nizoral 2% ketoconazol, creme 30 g (læs uddrag af produktresumé her)
Ved seboroisk eksem ses typisk:
Hos ældre kan det ses over hele kroppen.
Nizoral creme kan også anvendes til behandling af:
Det er vigtigt at understrege, at Nizoral er et lægemiddel og bør anvendes målrettet til den specifikke indikation. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes en svampeinfektion, anbefaler vi, at du taler med en farmaceut eller læge, inden du påbegynder behandling.
Nizoral indeholder det aktive stof ketoconazol, som tilhører gruppen af svampedræbende midler, også kaldet imidazoler. Ketoconazol virker ved at hæmme svampens evne til at danne ergosterol, som er en vigtig byggesten i cellemembranen. Når ergosterolproduktionen forstyrres, svækkes svampens cellemembran, og dens vækst hæmmes eller stoppes helt.
Ketoconazol har en bredspektret antimykotisk virkning og virker også over for gærsvampen Malassezia furfur, som er en central faktor ved både, skæl i hovedbunden, seboroisk eksem og pityriasis versicolor. Stoffet virker lokalt på huden og optages i minimal grad i kroppen, hvilket betyder at risikoen for systemiske bivirkninger er lav ved udvortes brug.
Ved anvendelse som shampoo fordeles ketoconazol jævnt i hovedbunden, hvor det virker direkte i det øverste hudlag (stratum corneum). Effekten opnås derfor lokalt med ringe påvirkning af resten af kroppen.
Nizoral shampoo er beregnet til udvortes brug og skal anvendes direkte i hovedbunden.
Shampooen anvendes 2 gange om ugen i 2-4 uger. Produktet skal fordeles jævnt i det fugtige hår og masseres blidt ind i hovedbunden. Det er vigtigt at lade shampooen virke i ca. 3–5 minutter, før den skylles grundigt ud. Shampooen må ikke anvendes til børn under 15 år andet end efter aftale med læge.
Sådan anvender du Nizoral shampoo korrekt
Nizoral kan sagtens bruges sideløbende med en almindelig kosmetisk shampoo eller balsam. Det er dog vigtigt, at du først skyller Nizoral grundigt ud, inden du anvender andre hårprodukter.
Hvis du har farvet eller kemisk behandlet hår, bør du være opmærksom på, at langvarig brug i sjældne tilfælde kan påvirke hårfarven eller give midlertidig ændring i hårstruktur.
Nizoral 1% ketoconazol, shampoo 60 ml (læs uddrag af produktresumé her)
Ved seboroisk eksem på huden, der viser sig ved rødbrune pletter eller gullige skæl anvendes Nizoral creme 2 gange dagligt i 2-4 uger. Det er vigtigt at fortsætte behandlingen nogle dage efter symptomerne er forsvundet. Nogle gange kan det være nødvendigt at fortsætte behandlingen 2 gange dagligt, helt op til 4-6 uger, for at undgå at symptomerne vender tilbage. Din læge kan rådgive dig om den korrekte behandling.
Nizoral 2% ketoconazol, creme 30 g (læs uddrag af produktresumé her)
Hvis Nizoral creme bruges til behandling af pityriasis versicolor skal det angrebne område smøres 1-2 gange dagligt og det er vigtigt at fortsætte nogle dage efter symptomerne er væk.
Selvom Nizoral generelt tåles godt, er der nogle forhold, man som bruger bør være opmærksom på. Det gælder både i forhold til kendte bivirkninger, kontraindikationer og situationer, hvor anden behandling kan være nødvendig.
Nizoral bør ikke anvendes, hvis du er overfølsom over for ketoconazol eller andre indholdsstoffer i produktet. Det er vigtigt altid at læse indlægssedlen grundigt og være opmærksom på eventuelle advarsler eller særlige instruktioner.
Ved anvendelse af shampoo bør direkte kontakt med øjnene undgås, da shampooen kan virke irriterende. Hvis produktet kommer i kontakt med øjnene, skal det straks skylles grundigt med vand.
Nizoral er lægemidler og kan give bivirkninger, men langt de fleste oplever ingen eller kun milde bivirkninger. De mest almindelige er forbigående og opstår lokalt dér, hvor produktet anvendes.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):
Creme:
Shampoo:
Alvorlige bivirkninger er sjældne, men det er vigtigt at være opmærksom på dem. I meget sjældne tilfælde er der set allergisk kontaktdermatitis (for eksempel med rødme, hævelse, kløe og irritation)
Ved tegn på alvorlige allergiske hudreaktioner – for eksempel hævelse af ansigt, læber eller tunge, vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed – bør du omgående søge lægehjælp og undlade videre brug af produktet.
Selvom Nizoral er tilgængeligt i håndkøb, anbefales det at kontakte sundhedsfagligt personale, hvis:
Det er også relevant at tale med læge eller farmaceut, hvis du er gravid eller ammer. Nizoral shampoo må ikke bruges til børn under 15 år år og Nizoral creme må ikke bruges til børn under 17 år, andet end efter aftale med lægen.
Før du anvender Nizoral, bør du læse indlægssedlen grundigt. Her finder du information om:
Det er også i indlægssedlen, du finder information om kontraindikationer, bivirkninger og forholdsregler – for eksempel ved allergi over for indholdsstoffer.
Og husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt produktet er relevant for dine symptomer, hvordan det anvendes eller lignende. Vores dygtige farmaceuter og farmakonomer kan kontaktes på telefon, chat eller mail.
Det kan ved første øjekast være svært at se forskel på en medicinsk shampoo til behandling af skæl og en almindelig kosmetisk shampoo til pleje af hår med skæl – især når begge er til skæl og irritation i hovedbunden. Men forskellen er væsentlig, både når det gælder virkning, dokumentation og anvendelse.
Nizoral shampoo er et håndkøbslægemiddel, hvilket betyder at det er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling af specifikke sygdomme – i dette tilfælde blandt andet pityrosporum-relateret skæl. Som lægemiddel er Nizoral dokumenteret for både virkning og sikkerhed, og det aktive stof, ketoconazol, har en veldokumenteret antimykotisk effekt.
Kosmetiske shampooer derimod har til formål at rense, pleje eller beskytte hår og hovedbund, men må ikke påstå at behandle sygdomme som svampeinfektioner. De kan godt lindre lettere gener som irritation eller skæl der skyldes tør hovedbund, men de indeholder ikke lægemiddelstoffer og er derfor ikke egnede til behandling af svampebetingede hudlidelser.
En medicinsk shampoo som Nizoral indeholder som sagt et aktivt stof (ketoconazol), som målrettet bekæmper årsagen til symptomerne – nemlig overvækst af svamp. Det betyder, at produktet ikke kun afhjælper symptomer som kløe og skæl, men også fjerner den underliggende årsag.
Kosmetiske skælshampooer kan derimod indeholde ingredienser som zinkpyrithion, salicylsyre eller tjære, som virker peelende eller talgregulerende – men uden at fjerne den mikrobiologiske årsag til problemet.
Mange oplever indimellem tør eller skællende hovedbund – for eksempel i vinterhalvåret, ved brug af stylingprodukter eller ved sart hud. Denne type skæl skyldes ikke svampeinfektion, men tørhed eller irritation af hovedbunden og i disse tilfælde kan en mild, kosmetisk skælshampoo være tilstrækkeligt til at berolige hovedbunden og genoprette balancen.
Hos os finder du flere kosmetiske shampooer, som er udviklet med henblik på at rense skånsomt og lindre skæl der ikke skyldes svamp samt tørhed eller irritation – for eksempel:
Stada der laver Nizoral produkterne har også lavet en plejeserie med følgende produkter:
Disse produkter indeholder ikke lægemiddelstoffer og er derfor egnet til kosmetisk brug og pleje – men ikke til behandling af svampebetingede tilstande.
Hvis du derimod oplever:
… så kan der være behov for medicinsk behandling med et produkt som Nizoral, der virker svampedræbende og målrettet på den bagvedliggende årsag.
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig og dine symptomer, står vores farmaceuter klar med faglig rådgivning.
Selvom Nizoral er et håndkøbslægemiddel, og mange milde tilfælde kan behandles uden lægebesøg, er der situationer, hvor det er relevant – eller nødvendigt – at inddrage en sundhedsprofessionel.
Hvis du har anvendt Nizoral korrekt i en periode på 2 til 4 uger, uden at symptomerne bedres, anbefales det at kontakte egen læge og eventuelt få en henvisning til hudlæge. Det kan skyldes, at symptomerne har en anden årsag end først antaget – eller at tilstanden kræver en anden form for behandling.
Er hudforandringerne udbredte, meget røde, betændte eller ledsaget af andre symptomer som hævelse, smerte eller pus, bør der foretages en lægefaglig vurdering. Det samme gælder, hvis du oplever symptomer uden for hovedbunden – eksempelvis i ansigtet, på overkroppen eller i hudfolder – og du ikke tidligere har fået stillet en diagnose.
Hvis du oplever, at symptomer vender tilbage kort tid efter endt behandling, eller du har brug for gentagne behandlingsforløb i løbet af året, kan det være hensigtsmæssigt at drøfte en langsigtet behandlingsstrategi med din læge.
Er du gravid eller ammende, bør du rådføre dig med læge eller farmaceut, inden du begynder på behandling.
Når du køber Nizoral hos Apopro, handler du med et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen. Vi er en del af Danmarks Apotekerforening og lever op til de samme krav og standarder som fysiske apoteker – både når det gælder lægemiddelsikkerhed, rådgivning og ansvarlighed.
Apopro er hele Danmarks online apotek. Vi gør det nemt og trygt for dig at få adgang til dine apoteksvarer, uanset hvor du befinder dig. Bag skærmen sidder vores team af uddannede farmaceuter og farmakonomer, som står klar til at svare på dine spørgsmål og give dig faglig rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvordan Nizoral skal anvendes, eller om det er det rette valg for dig.