Produktinformation:
EllaOne (LABORATOIRE HRA PHARMA) 30 mg filmovertrukket tablet (Ulipristalacetat).
Virkning og anvendelse:
Akut svangerskabsforebyggelse til anvendelse inden for 120 timer. EllaOne virker ved at forsinke ægløsningen.
Den anbefalede dosis er:
1 tablet, der tages snarest muligt, men ikke senere end 120 timer efter ubeskyttet samleje eller efter svigt af svangerskabsforebyggende metode. EllaOne kan tages når som helst i menstruationscyklussen. Ved opkastning mindre end tre timer efter indtagelse af EllaOne skal der straks tages yderligere 1 tablet.
Nedsat lever- og nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig.
Svært nedsat leverfunktion: Brugen af EllaOne frarådes. Kontakt lægen.
Unge: EllaOne er egnet til alle kvinder i den fertile alder, herunder unge.
Kontraindikationer:
Allergisk over for det aktive stof (ulipristalacetat) eller et af de øvrige indholdsstoffer (lactosemonohydrat, povidon, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, poly(vinylalkohol) (E1203), macrogol (E1521), talcum (E553b), titandioxid (E171), polysorbat 80 (E433), jernoxid, gul (E172), kaliumaluminiumsilicat (E555))
Vær ekstra opmærksom:
Du bør være opmærksom på, at man aldrig må erstatte almindelig svangerskabsforebyggelse. EllaOne er ikke beregnet til brug under graviditet, og bør ikke tages af kvinder, der mistænkes for eller vides at være gravide. Skal tages snarest muligt efter et ubeskyttet samleje. Efter indgift af EllaOne kan menstruationen sommetider starte nogle få dage tidligere eller senere end forventet. EllaOne er nødprævention, som mindsker risikoen for at blive gravid efter ubeskyttet samleje, man kan ikke erstatte prævention ved efterfølgende samleje. Derfor tilrådes det, at du benytter en pålidelig barriereprævention. Dette lægemiddel indeholder lactose og bør ikke anvendes, hvis du ikke kan tåle visse sukkerarter.
Brug af anden medicin:
Disse lægemidler kan bevirke, at EllaOne bliver mindre effektivt. Phenytoin, fosphenytoin, phenobarbital, primidon, carbamazepin, oxcarbazepin, ritonavir, efavirenz, nevirapin, rifampicin, rifabutin, perikon eller naturlægemidler, som indeholder dette (bruges mod depression eller angst). EllaOne kan midlertidigt gøre almindelige hormonbaserede præventionstyper, eksempelvis p-piller, mindre effektive.
Overdosering:
Der er ikke blevet indberettet skadelige virkninger i forbindelse med indtagelse af en højere dosis af dette lægemiddel end anbefalet.
Graviditet og amning:
EllaOne er ikke beregnet til brug under graviditet og bør ikke anvendes ved eksisterende eller formodet graviditet. EllaOne afbryder ikke en eksisterende graviditet. Efter indtagelse af EllaOne frarådes det at amme i én uge. I denne periode anbefales det at malke mælken ud og kassere den for at stimulere mælkesekretionen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
EllaOne påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner: Mild til moderat svimmelhed forekommer almindeligvis, mens døsighed og sløret syn ikke er almindeligt forekommende, og der er rapporter om sjældne tilfælde af opmærksomhedsforstyrrelse. Du bør derfor ikke føre motorkøretøj og betjene maskiner, hvis du har disse symptomer.
Almindelige bivirkninger:
(kan forekomme hos 1 ud af 10 personer): Kvalme, mavesmerter eller ubehag, opkastning, smertefuld menstruation, smerter i bækkenet, ømhed i brystet, hovedpine, svimmelhed, humørsvingninger, muskelsmerter, rygsmerter, træthed.
Ikke almindelige bivirkninger:
(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer): Diarré, halsbrand, luft i maven, tør mund, usædvanlig eller uregelmæssig, kraftig/længerevarende menstruation, præmenstruelt syndrom, vaginal irritation eller udflåd, nedsat eller øget sexlyst, hedeture, appetitændringer, følelsesmæssig forstyrrelse, angst, ophidselse, søvnbesvær, søvnighed, migræne, synsforstyrrelser, influenza, acne, hudlæsioner, kløe, feber, kulderystelser, alment ubehag.
Sjældne bivirkninger:
(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer): Smerter eller kløe i kønsorganerne, smerter under samleje, brist af cyste på æggestokkene, usædvanligt svag menstruation, manglende koncentration, svimmelhed, rysten, desorientering, besvimelse, usædvanlig fornemmelse i øjet, rødt øje, lysfølsomhed, tør hals, smagsforstyrrelser, kløende udslæt, tørst.
Pakningsstr.:
1 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 05/07-2021.