Nicotinell
Nicotinell er et brand som dækker over produkter, der kan hjælpe dig til at stoppe med at ryge. Produkter fra Nicotinell lindrer din rygetrang og de abstinenser du kan opleve i forbindelse med et rygestop. Abstinenssymptomer kan opleves som søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, vrede og frustation.
Sammen gør vi noget fantastisk
80% af dem, som forsøger uden nogen form for hjælp, vil inden for den første måned begynde at ryge igen. Det er ikke spildte kræfter at have prøvet. Hver røgfri periode er en erfaring, der giver vigtig viden om, hvordan man håndterer rygetrang og klarer sig uden tobak.
3 Myter omkring rygestop
At holde op med at ryge i enhver alder giver sundhedsmæssige fordele, og fordelene starter den dag, du stopper! Efter kun et år falder risikoen for et hjerteanfald til omkring det halve af en person, der stadig ryger, og efter 10 år vil din risiko for kræft være halveret i forhold til en, der fortsætter med at ryge.
Det er ikke usædvanligt at tage lidt på, når du først holder op med at ryge, men at holde op med at ryge er en af de bedste ting, du kan gøre for dit helbred. Rygning kan undertrykke din appetit, så det kan få dig til at føle dig mindre sulten. Imidlertid kan nikotinerstatningsterapi lindre trangen og kan hjælpe dig med at kontrollere din vægt, når du holder op med at ryge.
Den stresslindring, du kan føle, når du ryger en cigaret, er kun midlertidig. Forskning har vist, at rygning faktisk øger angst og depression på lang sigt. Faktisk kan rygere have op til 70 % øget risiko for angst og depression sammenlignet med ikke-rygere.
Nicotinell er et hjælpemiddel til rygestop
Nicotinell består af en række produkter, som passer til forskellige behov og som kan købes i håndkøb uden recept fra lægen. For at finde det rigtige produkt/produkter til dit behov, kan du kontakte vores dygtige farmaceuter og farmakonomer, som sidder klar på chat og telefon for at rådgive dig.
Her kan du læse om:
- Nicotinell medicinsk tyggegummi 2 mg og 4 mg
- Nicotinell sugetabletter 1 mg og 2 mg
- Nicotinell depotplaster
Nicotinell medicinsk tyggegummi 2 mg og 4 mg
Nicotinell medicinske tyggegummi findes i styrkerne 2 mg og 4 mg. Nicotinell medicinsk tyggegummi findes i følgende smage: Fruit, Mint, Spearmint, Icemint og Lakrids. Nicotinell medicinske tyggegummi bruges ved rygetrang i forbindelse med rygestop og rygereduktion.
Nicotinell medicinsk tyggegummi har størst effekt i løbet af ca. de første 30 minutter, herefter har du fået det nikotin absorberet fra tyggegummiet som det indeholder.
Nikotinen i Nicotinell medicinsk tyggegummi optages igennem mundens slimhinder, derfor er det vigtigt at Nicotinell medicinsk tyggegummi anvendes korrekt.
Korrekt anvendelse af Nicotinell medicinske tyggegummi:
- Tag tyggegummiet i munden
- Tyg langsomt på tyggegummiet indtil du oplever en intens smag.
- Stop med at tygge, og lad tyggegummiet hvile imellem kinden og tandkødet. Herved optages nikotinen i tyggegummiet i kroppen via mundens slimhinder.
- Når smage opleves mindre intens, skal man begynde at tygge tyggegummiet igen, indtil smagen igen opleves intens.
- Herefter gentages punkt 3 og 4, indtil ens rygetrang er væk. Rutinen kan gentages i op til 30 minutter, hvorefter tyggegummiet skal smides ud.
Hvor mange Nicotinell tyggegummier må man bruge om dagen?
Doseringen af Nicotinell medicinsk tyggegummi er individuel og skal vurderes af den enkelte på baggrund af deres nikotin afhængighed. Ved rygestop oplever de fleste tilstrækkelig effekt af 8-12 tyggegummier per. dag af den styrke der passer til dem.
Der må højst anvendes 24 stykker à 2 mg Nicotinell medicinsk tyggegummi per dag og højst 15 stykker à 4 mg Nicotinell medicinske tyggegummi per dag. Der må ikke anvendes mere end 1 tyggegummi i timen. Det er vigtigt at man ikke underdosere ved brugen af Nicotinell medicinsk tyggegummi, hvis man ønsker et succesfuldt rygestop.
Nicotinell medicinsk tyggegummi 2 mg anbefales til personer, der ryger under 20 cigaretter om dagen og har en lav afhængighed.
Personer som er moderat afhængige og ryger mellem 20-30 cigaretter om dagen, skal anvende enten Nicotinell medicinsk tyggegummi 2 mg eller 4 mg. Nicotinell medicinsk tyggegummi 4 mg til personer der ryger over 30 cigaretter om dagen og har en svær afhængighed.
Ved rygereduktion skal Nicotinell medicinsk tyggegummi anvendes ved en rygetrang for at forlænge tiden imellem hver cigaret og herved reducere i det daglige indtag af cigaretter.
Der må højst anvendes 24 stykker à 2 mg Nicotinell medicinsk tyggegummi per dag og højst 15 stykker à 4 mg Nicotinell medicinske tyggegummi per dag. Ved start på rygereduktion, skal rygestop forsøges lige så snart man føler sig klar til det og seneste 6 måneder efter start på Nicotinell medicinsk tyggegummi.
Hvor lang tid må man bruge Nicotinell tyggegummi?
Nicotinell medicinsk tyggegummi bør ikke anvendes i mere end 1 år. Dog kan enkelte have behov for at anvende Nicotinell medicinsk tyggegummi i længere tid for at undgå at begynde at ryge igen. Snak med din læge, hvis du har behov for at bruge Nicotinell medicinsk tyggegummi i mere end 1 år.
Nicotinell medicinsk tyggegummi kan anvendes af personer på 18 år og derover. Hvis Nicotinell medicinsk tyggegummi skal anvendes til personer under 18 år, skal en læge konsulteres inden anvendelse.
Bivirkninger ved Nicotinell medicinsk tyggegummi er let irritation i halsen og øget spytsekretion, dette opleves især i de første 3-4 uger af behandlingen. Almindelig andre bivirkninger ved Nicotinell medicinsk tyggegummi er svimmelhed, kvalme, hikke, hovedpine, luftafgang fra tarmen og mavegener. Nogen af de bivirkninger man kan opleve ved brugen af Nicotinell medicinsk tyggegummi, kan være relateret til selve rygestoppet i form af abstinens symptomer. Læs altid indlægssedlen før anvendelse.
Vær opmærksom på at Nicotinell medicinsk tyggegummi kan klæbe til en tandprotese og i sjældne tilfælde kan det give skader på den.
Nicotinell medicinsk tyggegummi skal opbevares ved højst 25 grader og er holdbare til og med den dato der er angivet på produktet.
Nicotinell sugetabletter 1 mg og 2 mg
Nicotinell sugetabletter findes i styrkerne 1 mg og 2 mg i smagen mint. Nicotinell sugetabletter anvendes ved rygetrang i forbindelse med rygestop og rygereduktion. Nicotinell Sugetabletter har højst effekt i løbet af 30 minutter, hvorefter sugetabletten er opløst. Nikotinen i Nicotinell sugetabletter optages igennem mundens slimhinder, derfor er det vigtigt at Nicotinell sugetabletter anvendes korrekt.
Korrekt anvendelse af Nicorette sugetabletter:
- Tag sugetabletten i munden
- Sug på Nicotinell sugetablet indtil smagen bliver stærk
- Lad Nicotinell sugetablet hvile i kinden indtil smagen aftager. Sugetabletten må ikke tygges eller sluges hel
- Forsæt med punkt 2 og 3 indtil sugetabletten er opløst, dette sker efter ca. 30 minutter
- Det er vigtigt at man ikke spiser eller drikker noget med sugetabletten i munden
Du bør undgå at drikke syreholdige drikke som f.eks. sodavand og kaffe i 15 minutter inden du bruger Nicotinell sugetabletter, da dette kan mindske mængden af nikotin der bliver absorberet i mundhulen.
Dosering af Nicotinell sugetabletter 1 mg og 2 mg
Hvis du ryger under 20 cigaretter om dagen og herved har en lav afhængighed, så skal du anvende Nicotinell sugetabletter 1 mg.
Hvis du ryger mellem 20 og 30 cigaretter og herved har en moderat afhængighed, så skal du anvende enten Nicotinell sugetabletter 1 mg eller 2 mg.
Hvis du ryger over 30 cigaretter om dagen og herved har en stærk afhængighed, skal du anvende Nicotinell sugetabletter 2 mg.
De fleste vil have behov for at bruge 8-12 sugetabletter om dagen ved et rygestop, der må højst anvendes 15 sugetabletter om dagen. Der må ikke anvendes mere end 1 sugetablet i timen.
Nicotinell sugetabletter bør primært bruges til rygestop. Nicotinell sugetabletter anvendes til personer på 18 år og derover. Hvis Nicorette sugetabletter skal anvendes til personer under 18 år, skal en læge konsulteres inden anvendelse.
Ved rygereduktion skal Nicotinell sugetabletter anvendes ved en rygetrang for at forlænge tiden imellem hver cigaret og herved reducere i det daglige indtag af cigaretter. Der må højst anvendes 15 Nicotinell sugetabletter i døgnet. Ved et start på rygereduktion, skal rygestop forsøges lige så snart man føler sig klar til det og seneste 6 måneder efter start på Nicotinell sugetabletter.
Nicotinell sugetabletter bør ikke anvendes i længere tid end 6 måneder, hvis rygestoppet ikke er lykkes inden for 6 måneder, skal du søge rådgivningen hos lægen eller søge rådgivning på apoteket.
Er der bivirkninger ved brugen af Nicotinelle sugetabletter?
Bivirkninger ved Nicotinell Sugetabletter er irritation i mund og hals og hikke som især opleves i de første 3-4 uger af behandlingen. Andre almindelige bivirkninger ved Nicotinell Sugetabletter er hovedpine, svimmelhed, mavegener, brændende fornemmelse på administrations stedet og træthed. Nogen af de bivirkninger man kan opleve ved brugen af Nicotinell Sugetabletter, kan være relateret til selve rygestoppet i form af abstinens symptomer. Læs altid indlægssedlen før anvendelse.
Nicotinell sugetabletter skal opbevares ved temperaturer under 25 grader og er holdbare til og med den dato der er angivet på produktet.
Nicotinell depotplaster
Nicotinell depotplaster anvendes i forbindelse med rygestop. Nicotinell depotplastre afgiver en kontrolleret mængde nikotin over 24 timer, som dækker hele døgnet og skal skiftes på samme tid hver dag. Nicotinell depotplaster findes i 3 styrker:
- Trin 1 - 21 mg/24 timer, som indeholder 52,5 mg nikotin.
- Trin 2 - 14 mg/24 timer, som indeholder 35 mg nikotin.
- Trin 3 - 7 mg/24 timer, som indeholder 17,5 mg nikotin.
Det anbefales at starte med at bruge Nicotinell depotplaster i styrken 21 mg/24 timer hvis du har røget over 20 cigaretter om dagen og herved har en stræk afhængighed.
Hvis du har røget under 20 cigaretter om dagen og herved har en moderat til lav afhængighed, anbefales det at starte med at bruge Nicotinell depotplaster i styrken 14 mg/24 timer eller 7 mg/24 timer.
Nicotinell depotplaster skal sættes på et ubehåret og ubeskadiget hudområde. Undgå at sætte depotplasteret på et hudområde der er rødt, beskadiget eller irriteret.
Vær opmærksom på, at nikotinplaster sjældent er velegnet at bruge, hvis du lider af en hudlidelse eller sart hud. Det kan f.eks. være eksem, psoriasis eller en hud, der har lav tolerance overfor indholdsstoffer i plasteret som f.eks. lim fra plastre. Sæt plastret fast på et område f.eks. på overarmen, låret, skulderbladene, hvor der ikke er for mange hår.
Sådan sætter du plasteret på:
- Find et område f.eks. på overarmen, låret, skulderbladene, hvor der ikke er for mange hår
- Sæt plastret på ved at trykke med flad hånd i 10-20 sekunder mod huden. Husk at udglatte på kanterne af nikotinplasteret
- Vask hænderne grundigt bagefter med vand alene, da sæbe kan øge optagelsen af nikotin i huden på hænderne
- Skift plastret på samme tid hver dag efter 24 timer. På sæt et nyt plaster på et nyt område på kroppen
- Undgå at sætte det på samme hudområde i mindst 2-3 dage for at undgå hudirritation
OBS! Vær opmærksom på, hvis du skal MR-skannes, skal Nicotinell depotplaster fjernes inden for at undgå risiko for forbrænding.
Når man starter med at bruge Nicotinell depotplaster bør man holde op med at ryge. Behandlingen med Nicotinell depotplaster bør normalt afsluttes efter en periode på 3 måneder, dog kan nogen have brug for at bruge Nicotinell depotplaster i længere tid. Behandlingen anbefales ikke længere end 1 år. Snak med din læge hvis du har behov for at bruge Nicotinell depotplaster i mere end 1 år.
Nicotinell depotplaster anvendes til personer på 18 år og derover. Hvis Nicotinell depotplaster skal anvendes til personer under 18 år, skal en læge konsulteres inden anvendelse.
Nicotinell depotplaster kan anvendes alene eller i kombination med Nicotinell medicinsk tyggegummi eller Nicotinell sugetabletter. Det anbefales at der bruges Nicotinell medicinsk tyggegummi på 2 mg og Nicotinell sugetabletter på 1 mg. Der må ved kombinationbehandling højst anvendes 15 stykker af enten Nicotinell medicinsk tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg i døgnet. Normal dosering i kombinationsbehandling er at anvende 5-6 stykker af enten Nicotinell medicinsk tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg pr. dag.
Hvis der anvendes et andet Nicotinell produkt f.eks, Nicotinell medicinsk tyggegummi i kombination med Nicotinell depotplastre, skal Nicotinell medicinsk tyggegummi eller et andet Nicotinell produkt kun anvendes ved en akut opstået rygetrang.
Er der bivirkninger ved Nicotinell Depotplastre?
Bivirkninger ved Nicotinell Depotplaster er irritation og hævelse ved applikationsstedet. Andre almindelige bivirkninger ved Nicotinell Depotplaster er hovedpine, hoste, mavegener og træthed. Nogen af de bivirkninger man kan opleve ved brugen af Nicotinell Depotplaster, kan være relateret til selve rygestoppet i form af abstinens symptomer. Læs altid indlægssedlen før anvendelse.
Nicotinell Depotplaster må ikke opbevares ved temperaturer over 25 grader og er holdbare til og med den dato der er angivet på pakken.
Du kan læse mere om de forskellige typer af Nikotinplaster her
Brugen af Nicotinell's produkter i forbindelse med graviditet og amning:
Nicotinell's produkter bør kun anvendes af gravide i samråd med lægen. Nicotinell's produkter bør kun anvendes under graviditet, hvis lægen vurdere at rygning er mere til skade for fostret end det er at bruge Nicotinell's produkter. Den gravide bør altid forsøge et rygestop uden at bruge nogen former for nikotinsubstitions produkter.
Nicotinell's produkter bør undgås at blive brugt under amning. Nikotin passere over i modermælken i mælken, som kan påvirke barnet. Hvis det ikke er muligt at undgå bruge af Nicotinell's produkter i ammeperioden, skal det afvejes overfor risikoen ved fortsat rygning. Nicotinell's produkter skal anvendes umiddelbart efter endt amning og så skal der går så lang tid som muligt fra indtagelsen af nikotinsubstitutions produktet til næste amning finder sted, et forslag på et tidsinterval er ca. 2 timer.
OBS! I forhold til nikotin
Nikotindoser som voksne og personer over 15 år kan tolerere kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Produkter der indeholder nikotin skal opbevares utilgængelig for børn, også de produkter som er anvendt skal opbevares uden for børns rækkevidde.
Nikotin påvirker effekten af nogle typer medicin. Hvis du er i fast medicinsk behandling, bør du derfor informere din læge om dit brug af nikotinsubstitionsprodukter. Det er også vigtigt at informere lægen, når du begynder at trappe ud af produkterne eller helt stopper, da dette også kan påvirke nogle typer medicin.
Hvilket produkt skal du vælge?
Nicotinell består af en række produkter, som passer til forskellige behov. For at finde det rigtige produkt/produkter til dit behov, kan du svare på simple spørgsmål via dette link: www.nicotinell.dk/produkter.html Det anbefales at produkterne anvendes i kombination med råd og vejledning for at opnå det bedste resultat f.eks. ved at deltage på et rygestopkursus.
Samtidig kan det være en ide at tage en afhængighedstest, for at finde ud af, hvor stor din afhængighed for nikotin er. Du kan godt have røget mindre end 20 cigaretter og have en stor afhængighed. Ligesom du kan have røget over 20 cigaretter og have en lav afhængighed. Det kan f.eks. hænge sammen med.
- Hvordan man ryger og inhalerer sin tobak
- Hvilken type tobak man ryger.
Du kan teste din afhængighed på Stoplinjen.dk