Produktdetaljer
Nicotinell Fruitmint er et nikotintyggegummi, der bruges til at hjælpe voksne rygere med at stoppe med at ryge eller til at nedsætte antallet af cigaretter, hvis man ikke kan eller ikke er klar til at stoppe helt.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Sidst opdateret d. 18/09/2026
Dosering, opbevaring og indhold
Dosering
Den anbefalede dosis er:
- Vælg styrke efter dit rygeforbrug: mindre end 20 cigaretter/dag – 2 mg tyggegummi; 20-30 cigaretter/dag – 2 mg eller 4 mg tyggegummi; mere end 30 cigaretter/dag – 4 mg tyggegummi.
- Tyg 1 stykke tyggegummi, når du får lyst til at ryge.
- Normalt forbrug er 8-12 stykker om dagen. Brug højst 15 stykker af 4 mg eller 24 stykker af 2 mg om dagen, og ikke mere end 1 stykke i timen.
- Ved rygestop bør behandlingen normalt fortsætte i mindst 3 måneder, hvorefter antallet af tyggegummier gradvist nedsættes. Brug normalt ikke tyggegummiet i mere end 12 måneder.
- Ved rygereduktion bruges tyggegummiet mellem rygeperioder. Søg rådgivning hos læge eller apotek, hvis du ikke har reduceret dit forbrug af cigaretter efter 6 uger.
- Bør ikke anvendes til unge mellem 12-17 år uden lægens anvisning, og må ikke bruges af børn under 12 år.
- Bruges med forsigtighed ved moderat til svært nedsat nyre- eller leverfunktion.
Sådan tygger du tyggegummiet:
- Tyg tyggegummiet, til du får en stærk smag.
- Lad det derefter ligge mellem kind og tandkød.
- Tyg igen, når smagen aftager.
- Gentag denne rutine i ca. 30 minutter.
- Undgå kaffe eller sodavand 15 minutter før brug, da det kan mindske optagelsen af nikotin.
Bivirkninger
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): Kvalme.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Søvnløshed, hovedpine, svimmelhed, hikke, luft i maven, opkastning, dårlig fordøjelse, betændelse i munden, ubehag i munden, mavesmerter, diarré, mundtørhed, forstoppelse, halsbetændelse, hoste, smerter i svælget, smerter i kæbemusklen.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hjertebanken, rødme i huden, nældefeber.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Overfølsomhedsreaktioner, hævelse under huden, allergisk shockreaktion, uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren).
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Rysten, hjertebanken, hurtig hjerterytme, hjertearytmier, åndenød, synkebesvær, opstød, øget spytdannelse, sårdannelse i munden, kraftesløshed, træthed, ubehag, influenzalignende symptomer, mundsår i forbindelse med rygestop og nikotinafhængighed efter rygestop.
Advarsler og forsigtighedsregler
Advarsler og forsigtighedsregler
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
Tag ikke dette lægemiddel:
- Hvis du er overfølsom (allergisk) over for nikotin eller et af de øvrige indholdsstoffer.
- Hvis du ikke ryger.
Særlige advarsler og forholdsregler:
- Har du for nylig haft en blodprop i hjertet, forværret hjertekrampe, svær hjertearytmi, ukontrolleret højt blodtryk eller en nylig blodprop i hjernen, bør du kun bruge tyggegummiet under nøje opfølgning af lægen.
- Bruges med forsigtighed ved forhøjet blodtryk, stabil hjertekrampe, sygdom i hjernens blodkar, nedsat blodforsyning til arme eller ben, hjertesvigt, forhøjet stofskifte eller svulst i binyrerne.
- Har du diabetes, kan dit blodsukker svinge mere under rygestop – hold øje med blodsukkeret.
- Bruges med forsigtighed ved moderat til svært nedsat nyre- eller leverfunktion.
- Har du epilepsi eller er i behandling for krampeanfald, bør fordele og risici overvejes nøje inden brug.
- Kan forværre symptomer ved visse mavesygdomme, f.eks. mavesår eller betændelse i spiserøret.
- Selv de doser, som en voksen ryger tåler, kan være farlige og potentielt dødelige for små børn. Opbevares derfor altid utilgængeligt for børn.
- Har du tandproteser eller problemer med kæbeleddet, kan det være svært at tygge tyggegummiet – overvej i stedet en anden form for nikotinerstatning.
- Tyggegummiet kan løsne tandfyldninger eller tandproteser.
- Indeholder sorbitol og bør ikke bruges, hvis du har en sjælden, arvelig intolerance over for fruktose.
- Indeholder butylhydroxytoluen (E321), som kan give lokal irritation af slimhinderne.
Brug af anden medicin:
Der er ikke set direkte interaktioner mellem Nicotinell Fruitmint og andre lægemidler. Men selve rygestoppet – uanset om du bruger nikotinerstatning eller ikke – kan påvirke virkningen af visse lægemidler, f.eks. theophyllin, tacrin, olanzapin, clozapin, koffein, paracetamol, warfarin, insulin og propranolol. Tal med lægen, hvis du er i behandling med anden medicin og samtidig stopper med at ryge.
Graviditet, amning og fertilitet:
- Er du gravid, bør du helst stoppe med at ryge helt uden brug af nikotinerstatning. Hvis det ikke er muligt, må Nicotinell Fruitmint kun bruges efter aftale med lægen.
- Nikotin udskilles i modermælken, så nikotinerstatning bør undgås under amning. Er det nødvendigt, bør tyggegummiet bruges lige efter amning og ikke inden for de sidste 2 timer før amning.
- Rygning kan desuden nedsætte fertiliteten hos både mænd og kvinder.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning. Rygestop kan give adfærdsændringer, men der er ingen tegn på, at det påvirker evnen til at køre bil eller betjene maskiner.
Overdosering:
Ved overdosering kan der opstå symptomer, som ligner de, man ser ved for meget rygning: svaghed, sveden, bleghed, øget spytdannelse, brændende følelse i halsen, kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter, syns- og høreforstyrrelser, hovedpine, hurtig eller uregelmæssig hjerterytme, åndenød, svimmelhed, rysten og forvirring. Ved store overdoser kan der komme kraftigt blodtryksfald, bevidstløshed og alvorlige, potentielt livsfarlige kramper. Selv små mængder nikotin er farlige for børn og kan give svære, potentielt dødelige forgiftningssymptomer. Kontakt altid straks en læge ved overdosering, især hos børn.
Specifikationer
Indhold
Mærke
Enhedspris
Varenummer
Fabrikant
Måske du leder efter
Nicotinell Fruitmint24 stk Medicinsk tyggegummi - 2 mg - Nicotin
Produkter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Produkter
Produkter
Bestil trygt din medicin
Bestil din receptmedicin til samme pris og med samme tilskud som på dit lokale apotek - lige når det passer dig.
- Log ind med MitID eller opret en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer
- Se alle dine aktive recepter og læg din ønskede medicin i kurven
- Færdiggør din bestilling som du plejer
Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.


Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål til din medicin eller andre apoteksvarer? Så ring eller skriv til vores farmaceuter og farmakonomer og få diskret rådgivning - lige når det passer dig.







.jpg)

















