Produktinformation:
Lacrofarm (Orifarm Generics A/S), pulver til oral opløsning.
Virkning og anvendelse:
Afføringsmiddel, der bruges til at behandle kronisk forstoppelse og normaliserer tarmbevægelserne, selv hvis du har været forstoppet længe. Lacrofarm hjælper også med at opløse hård, indeklemt afføring. Bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis er:
Kronisk forstoppelse: Voksne: 1 brev, 1-3 gange dagligt afhængigt af, hvor alvorlig din forstoppelse er. 1 brev opløses i vand 125 ml vand (½ glas). Behandling varer sædvanligvis ikke længere end 2 uger. Behandlingen kan gentages om nødvendigt. Ved længerevarende brug bør laveste effektive dosis anvendes.
Opløsning af indeklemt hård afføring: Voksne: 8 breve opløses i 1 liter vand og indtaget over et tidsrum på 6 timer. Behandlingen varer normalt ikke længere end 3 dage.
Patienter med nedsat hjerte-/kredsløbsfunktion: Hvis du har nedsat hjerte-/kredsløbsfunktion skal behandling af hård indeklemt afføring fordeles således, at du ikke tager mere end 2 breve inden for 1 time.
Patienter med nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig.
Kontraindikationer:
Brug ikke Lacrofarm hvis du er allergisk over for de aktive stoffer (Macrogol 3350, natriumchlorid, natriumhydrogen-carbonat, kaliumchlorid) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Lacrofarm (Acesulfamkalium (E950), lider af manglende tarmpassage (hindring af tarmpassagen, tarmslyng), har hul i tarmvæggen, har tarmsygdom som Morbus Chrohn, colitis ulcerosa eller toksisk megacolon.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
Årsagen til kronisk forstoppelse bør undersøges, hvis du har brug for afføringsmidler dagligt og hvis der ikke er nogen forbedring efter to uger. Hvis du får symptomer, der tyder på ændringer af væske/elektrolytter (f.eks. væskeophobning, stakåndethed, øget træthed, væskeunderskud, hjertesvigt, øget behov for vanddrivende medicin), skal du stoppe med at tage Lacrofarm og kontakte din læge.
Væskeindholdet af Lacrofarm, når det er opløst i vand, erstatter ikke sædvanligt væskeindtag, og et passende væskeindtag bør derfor opretholdes.
Dette lægemiddel indeholder 187 mg natrium pr brev. Hvis du er på natriumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil. Denne medicin indeholder 5,4 mmol kalium pr. dosis. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
Hvis du har synkebesvær og bruger fortykningsmidler, skal du være opmærksom på om de opløsninger, der skal forblive tyktflydende bliver tyndtflydende.
Brug af anden medicin:
Lacrofarm får den medicin du indtager til at passere hurtigere gennem tarmen og virkningen kan derfor blive mindre. Der har været enkeltstående rapporter med nedsat effekt af nogle lægemidler, f.eks. antiepileptika der blev givet samtidigt.
Graviditet og amning:
Begrænset data. Kan anvendes, hvis det er nødvendigt. Tal med lægen før du tager nogen former for medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Kan anvendes.
Overdosering:
Symptomerne på overdosering er svære mavesmerter og oppustethed, udtalt væsketab som følge af diarré eller opkastning.
Bivirkninger
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Mavesmerter og mavekramper, diarré, opkastning, kvalme, rumlen i maven, luft i tarmene, smerte eller ubehag i øvre del af maven (dyspepsi), udspilet mave.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Allergiske reaktioner (inkluderet allergisk chok, angioødem (hævelse af ansigt, øjne, læber og svælg), åndedrætsbesvær, hudrødmen, nældefeber og rindende næse), elektrolytforstyrrelser (specielt forstyrrelse af kaliumbalancen), irritation i og omkring endetarmsåbningen. Anafylaktiske reaktioner kan være livsfarlige. Hvis der forekommer pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse skal man ringe til 112.
- Ikke kendte bivirkninger (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra eksisterende data):
- Dehydrering, elektrolytforstyrrelser.
- Hudkløe, hovedpine, hævelser i arme og ben (perifert ødem).
Pakningsstr.:
Breve i kartoner med 2, 6, 8, 10, 20, 30, 40, 50, 60, 100 breve.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Senest opdateret d. 22/08-2023.