Lacrofarm
Lacrofarm Junior (Macrogol 3350, natriumhydrogencarbonat, natriumchlorid og kaliumchlorid),pulver til oral opløsning, enkeltdosisbeholder
Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.
Anvendelsesområde: Behandling af kronisk forstoppelse hos børn fra 2-11 år. Behandling af meget svær forstoppelse (refraktær obstipation) hos børn fra 5-11 år. Dosering og indgivelsesmåde: Kronisk forstoppelse: Startdosis: Børn 2-6 år: 1 brev dagligt. Børn 7-11 år: 2 breve dagligt. Dosis reguleres afhængigt af individuelt respons. Maksimal daglig dosis overstiger normalt ikke 4 breve dagligt. Meget svær forstoppelse: Børn 5-11 år: Stigende daglig dosis i 7 dage med henholdsvis 4, 6, 8, 10, 12, 12 og 12 breve dagligt dag 1-7. Hver daglig dosis (opløst i vand) skal indtages over 12 timer. Administration: Før anvendelse skal hver poses indhold opløses i ¼ glas vand. Patienter med nedsat hjertepumpefunktion og patienter med nedsat nyrefunktion: Behandling af meget svær forstoppelse anbefales ikke. Må ikke anvendes ved: Overfølsomhed overfor nogle af indholdsstofferne. Tilstoppet tarm (tarmslyng) eller hul på tarmen. Alvorlige inflammatoriske tarmsygdomme såsom Crohn's sygdom, colitis ulcerosa og toksisk megacolon. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Der skal fortsat indtages rigeligt med vand under brugen af Lacrofarm Junior, da Lacrofarm Junior ikke erstatter det sædvanlige væskeindtag. Ved symptomer der tyder på ændringer af væske/elektrolytter (salte) som f.eks. hævelser, kortåndethed, træthed, dehydrering (symptomerne omfatter øget tørst, mundtørhed og svaghed) eller hjerteproblemer, skal behandlingen med Lacrofarm Junior stoppes med det samme, og elektrolytterne skal måles. Ved behandling af svær forstoppelse skal patienter med nedsat lukkerefleks, halsbrand (forårsaget af, at indholdet i maven løber tilbage til spiserøret) eller mindsket bevidsthed behandles med forsigtighed. Interaktioner: Absorptionen og dermed effekten af andre lægemidler kan være nedsat pga. nedsat transittid i tarmen. Macrogol kan øge virkningen af visse lægemidler. Visse lægemidler, f.eks. mod epilepsi, kan være mindre effektive ved brug af Lacrofarm Junior. Lacrofarm Junior kan modvirke effekten af fortykningsmiddel.
Graviditet og amning: Lacrofarm Junior kan anvendes under graviditet og amning. Bivirkninger: Almindelige: Oppustethed, kvalme, mavesmerter og fordøjelsesbesvær, rumlen i maven, luft i tarmene, diaré, opkastning, analt ubehag. Meget sjældne: Allergiske reaktioner, der giver åndenød, svimmelhed, hævelse i ansigtet, læberne, tungen eller halsen, tegn på allergi, f.eks. udslæt, kløe eller kortåndethed. Hyppighed ikke kendt: Elektrolytforstyrrelser, hovedpine, hævelse af hænder, fødder eller ankler, nældefeber, rødme i huden eller hududslæt. Pakningsstørrelser: Æske med 2, 6, 8, 10, 20, 30, 40, 50, 60 eller 100 breve. Tilskud: Ingen. Udleveringsgruppe: Håndkøb – ikke apoteksforbeholdt (HF). Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, DK-5260 Odense S.