

Nikotintyggegummi er et håndkøbslægemiddel, der bruges som støtte, når du ønsker at stoppe med at ryge. Det indeholder en kontrolleret mængde nikotin – det samme stof, som findes i cigaretter – men uden de andre mange skadelige stoffer, der opstår, når tobak brændes.
Formålet med tyggegummiet er at dæmpe rygetrang og de abstinenssymptomer, der kan opstå, når du skærer ned eller stopper helt med at ryge. Det kan for eksempel være irritabilitet, rastløshed, koncentrationsbesvær eller en følelse af uro i kroppen.
Nikotintyggegummi findes i forskellige styrker, typisk 2 mg og 4 mg, så det er muligt at tilpasse dosis alt efter, hvor meget du har røget tidligere – og hvor kraftig din trang til nikotin er.
Det er én af flere former for nikotinerstatning og kan bruges alene eller i kombination med for eksempel nikotinplastre. Særligt hvis du har behov for hurtigt at kunne dæmpe pludselige rygetrangsanfald, er tyggegummi en fleksibel og praktisk løsning.
Når du tygger på nikotintyggegummi, frigives nikotinen gradvist og optages gennem mundens slimhinder. Det betyder, at nikotinen kommer langsomt ud i blodbanen – og hjælper med at dæmpe den akutte trang, uden at give et hurtigt “nikotin-kick”, som man får ved at ryge.
For at opnå den bedst mulige effekt er det vigtigt at bruge tyggegummiet korrekt. Det vil sige, at du ikke tygger som på almindeligt tyggegummi. I stedet skal du bruge den såkaldte “tyg og parker”-metode: tyg langsomt, indtil du kan mærke en let, pebret smag eller en prikken – og derefter lade tyggegummiet hvile mellem kind og gummer. Når smagen aftager, tygger du lidt igen, og gentager processen.
Ved at bruge tyggegummiet på den måde får kroppen løbende en lille mængde nikotin, som hjælper med at holde abstinenserne i skak. Nikotinen optages hurtigt i kroppen via mundslimhinden og virkningen varer typisk i op til en time – afhængigt af hvor hurtigt du tygger, og hvilken styrke du bruger. Tyggegummiet tygges typisk i en halv time ad gangen og man må højst bruge et tyggegummi pr. time. Følg altid vejledningen i indlægssedlen der følger med det produkt du har valgt.
At stoppe med at ryge er en beslutning, der kræver både viljestyrke og støtte. Og det er helt normalt at opleve ubehag i begyndelsen. Nikotin er nemlig et afhængighedsskabende stof, og kroppen kan reagere, når den pludselig ikke får den sædvanlige dosis.
Abstinenser kan vise sig som svedeture, uro i kroppen, rysten, koncentrationsbesvær eller bare en overvældende trang til at tænde en cigaret. Det er her, nikotintyggegummi kommer ind i billedet som et hjælpemiddel, der kan gøre overgangen lettere.
Ved at bruge tyggegummiet får du stadig en kontrolleret mængde nikotin – men uden de tusindvis af andre skadelige stoffer, der findes i tobaksrøg. På den måde kan du arbejde med dine rygevaner og gradvist og kontrolleret reducere dit nikotinindtag.
Rygning er forbundet med øget risiko for en række alvorlige sygdomme som KOL, astma, diabetes og flere former for kræft. Det er derfor aldrig for tidligt – eller for sent – at tage det første skridt mod et røgfrit liv.
Nikotintyggegummi er ikke en mirakelkur, men det kan være en god støtte på vejen mod at blive røg- og nikotinfri.. Og du behøver ikke stå alene med det. Du er altid velkommen til at spørge os til råds – vi står klar med hjælp, støtte og viden, når du har brug for det.
Vil du vide mere om rygestop? Læs vores guide om ‘3 veje til rygestop’.
Nikotintyggegummi er især velegnet til dig, der gerne vil kunne reagere hurtigt på rygetrang i løbet af dagen – og som har brug for noget, der minder om den vane, du prøver at slippe. Men det er ikke den rigtige løsning for alle.
Her får du et overblik over, hvornår tyggegummiet kan være en god idé – og hvornår det måske ikke er det bedste valg.
Tyggegummi kan være en god løsning, hvis du…
Sammenligning med andre nikotinerstatninger
Der findes flere måder at få nikotin på, når du vil stoppe med at ryge. Her er nogle af forskellene:
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig og dine vaner? Så tag fat i os – vi rådgiver dig gerne, så du kommer godt fra start med dit rygestop.
Når du skal vælge nikotintyggegummi, handler det ikke kun om, at du vælger det – men også hvilket du vælger. Der findes nemlig flere varianter, og det kan gøre en stor forskel for, hvor godt det virker for dig.
Nikotintyggegummi fås typisk i to styrker:
Er du i tvivl om, hvilken styrke du skal starte med? Så begynd lavt og trap op om nødvendigt – eller spørg os til råds. Det vigtigste er, at du får nok nikotin til at holde trangen nede, men ikke så meget, at du får bivirkninger som svimmelhed eller kvalme.
Det kan virke som en lille ting – men smagen gør faktisk en forskel. Hvis du kan lide smagen, er det lettere at blive ved med at bruge tyggegummiet og holde fast i dit rygestop.
Du kan blandt andet finde:
Der findes også forskellige typer, nogle er overtrukket med et knasende overtræk, mens andre ikke er.
Valget af type og smag skal støtte dig i dit rygestop. Så vælg den, der passer bedst til dig.
For at få den bedste effekt af nikotintyggegummi er det vigtigt at bruge det rigtigt. Det er nemlig ikke et almindeligt tyggegummi – men et medicinsk tyggegummi, hvor nikotinen optages gennem mundens slimhinder.
Den korrekte metode kaldes “tyg og parker”:
Hvis du tygger for hurtigt og konstant, kan nikotinen ikke altid nå at blive optaget og den ender i stedet i maven, hvilket kan give kvalme, hikke eller mavesmerter. Der kan også opstå utilpashed og svimmelhed..
Hvor mange stykker du skal bruge om dagen, afhænger af din tidligere rygevaner og styrken (2 mg eller 4 mg).
Typisk anbefales det:
Man bruger typisk nikotintyggegummi i 3 måneder, hvorefter der startes med nedtrapning som led i rygestop. Langvarig brug af nikotintyggegummi ud over den anbefalede periode bør kun ske efter aftale med læge. Følg nedtrapningsplanen i vejledningen.
Undgå at spise eller drikke (især kaffe, sodavand eller juice) 15 minutter før og under brug, da det kan nedsætte optagelsen af nikotin.
Nikotintyggegummi er et godt hjælpemiddel til rygestop, men det kan også give bivirkninger – især i starten eller hvis du tygger det for meget eller for hurtigt. Mange oplever gener de første dage, mens kroppen vænner sig til nikotinerstatningen og til at du ikke længere ryger.
Det er vigtigt at vide, at en del symptomer også kan skyldes rygestop i sig selv (abstinenser), og derfor kan det være svært at skelne helt.
Meget almindelige og almindelige bivirkninger forekommer hos 1-10 ud af 100.
De mest almindelige bivirkninger ved nikotintyggegummi er:
Mange af disse bivirkninger skyldes, at man tygger for hurtigt, eller at man får for meget nikotin på én gang. Bivirkningerne kan variere lidt fra produkt til produkt, så læs indlægssedlen for netop det produkt du har valgt.
Hvis du oplever alvorlige, men ikke almindelig og sjældne bivirkninger som hurtig og uregelmæssig puls, åndedrætsbesvær, åndenød eller besvimelse, stop da straks behandlingen og kontakt straks læge, skadestue eller ring 112.
Du bør især være opmærksom, hvis du oplever:
I mange tilfælde kan det hjælpe at
Hvis du har en kendt hjerte-kar-sygdom, for højt blodtryk, har diabetes, for højt stofskifte, lever- eller nyreproblemer, har mavesår, epilepsi, tandprotese, er gravid eller ammer, anbefales det også, at du taler med lægen, før du starter nikotinerstatning. Læs altid indlægssedlen inden du starter behandlingen.
Ja, det er faktisk muligt i nogle tilfælde.
Nogle kommuner yder tilskud til nikotinpræparater – for eksempel nikotintyggegummi – som en del af deres rygestopindsats. Det varierer dog fra kommune til kommune, både hvor stort tilskuddet er, og hvem der kan få det. Nogle steder skal du være tilmeldt et rygestopforløb, andre steder gælder tilskuddet automatisk, hvis du er i en særlig målgruppe.
Kommunerne tilbyder ofte forskellige typer rygestopforløb – både individuelle samtaler og gruppeforløb, hvor du får støtte til at komme godt igennem dit rygestop.
Sådan finder du tilbud i din kommune
Det er værd at bemærke, at du ikke kan få tilskud til nikotinpræparater via den almindelige offentlige sygesikring og tilskud er derfor desværre ikke noget vi kan hjælpe dig med.
Et rygestop er en stor beslutning – og det er helt normalt, hvis det føles både overvældende og udfordrende. Derfor er det vigtigt at vide, at du ikke behøver klare det hele alene. Der findes masser af hjælp at hente, og den kan gøre en stor forskel for både motivation og resultater.
Læs vores guide: “Rygestop dag for dag: Er du klar til at stoppe rygningen?" eller kontakt vores dygtige farmaceuter og farmakonomer for rådgivning om rygestop og nikotinerstatning. Vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dine behov, og svare på spørgsmål undervejs.
Mange kommuner tilbyder gratis rygestopforløb. Det kan være individuelle samtaler eller gruppeforløb, hvor du får støtte, sparring og motivation til at holde fast – også når det bliver svært. Forløbene ledes ofte af sundhedsfagligt personale, og nogle steder kombineres rådgivningen med tilskud til nikotinprodukter.
Selvom nikotintyggegummi er et hjælpemiddel, er det stadig et lægemiddel – og det skal håndteres med omtanke. Også når du er færdig med at bruge det.
Husk: Brugte tyggegummier kan stadig indeholde nikotin
Derfor er det vigtigt, at de altid smides væk på en sikker måde – og uden for børns rækkevidde. Nikotin kan være skadeligt, hvis det bliver indtaget af børn, også selv i små mængder.
Har du spørgsmål til, hvordan du gør det rigtigt? Så hjælper vi dig gerne med at finde den nærmeste afleveringsmulighed.
Når du handler nikotintyggegummi hos os, handler du hos et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du kan være helt tryg ved både produkterne og rådgivningen, du får.
Vi har et bredt udvalg af nikotintyggegummi i forskellige styrker og smagsvarianter, så du kan finde netop den variant, der passer til dine behov. Og når du bestiller dine produkter, så kan du regne med hurtig levering. På den måde kan du hurtigt komme i gang med dit rygestop.

Du har fundet vej til vores udvalg af nikotintyggegummi, der bruges som hjælpemiddel til rygestop. Nikotintyggegummi kan lindre rygetrang og abstinenssymptomer, når du vil holde op med at ryge. Det er et håndkøbslægemiddel, som giver kroppen en kontrolleret mængde nikotin uden de andre skadelige stoffer fra cigaretter.
Vidste du, at nikotintyggegummi kan være en støtte, når du vil trappe ned og arbejde hen imod at blive røgfri?