Midler mod flåtbid, tæger og lopper

Flåter

Hvad er en flåt?

En flåt er en lille mide med 8 ben. Den er i familie med edderkopper og skorpioner.

Den er omkring 2 mm i størrelsen og kan vokse til ca. 1,5 cm i længde, når den har suget sig fuld af blod.

En flåt har 4 livsstadier. Den begynder som et æg, og klækkes derefter til en larve. Larven bliver til en nymfe og til sidst en voksen flåt. Flåten lever i 2-5 år, og i løbet af sin livscyklus suger den blod 3 gange. Første gang er som larve, anden gang er som nymfe og til sidst som voksen flåt.

Hvordan ser flåter ud?

Der findes op til 23 forskellige arter af flåter i Danmark i øjeblikket. De eneste, der er relevante for mennesker, er skovflåten og engflåten. Skovflåten er flad og oval i kroppen, og brun og mørkbrun i farven. Engflåten er lidt større end skovflåten. Den er flad og lidt mere rund i kroppen, og har et lysere lidt mere spraglet mønster på ryggen. Når flåten ikke har suget blod, er den meget lille og kan let forveksles med en lille lykkeedderkop. Når flåten suger blod, bliver bagkroppen lysegrå, og i takt med at flåten suger sig stor og tyk, kan den blive næsten blålilla.

Hvorfor suger flåter blod?

Flåter lever af det blod, de suger hos pattedyr og fugle. Flåter kan have mange forskellige værter bl.a. mus, pindsvin, egern, harer, hunde, rådyr, fugle, kæledyr som hunde og katte, samt mennesker. Den suger dog kun blod 1 gang fra hver vært.

Hvor lever flåter?

Flåter har behov for fugt for at leve. Derfor ser man dem typisk i skovområder og på enge med knæhøjt græs. Hvis de tørrer ud, dør de. Du kan også finde dem i haver, hvor der ind i mellem er besøg af vilde dyr, som pindsvin, harer og rådyr.

Hvorfor er flåter farlige, og skal man være bange for flåter?

Flåter er ikke farlige i sig selv, og det gør heller ikke ondt at blive bidt af dem, for de har et lokalbedøvende stof, som de spytter ind i huden, når de bider. Men de kan være smittebærere af bakterier og virus, som kan være farlige for mennesker. Det drejer sig om Borrelia og TBE, som også kaldes flåtoverført hjernebetændelse. 

Borrelia

• Ca. 10-20 % af flåterne bærer borrelia-bakterien.
• Det tager op til et par døgn for flåten at videregive bakterien. Derfor er smitte med Borrelia ikke så hyppig, som man måske har fået indtryk af, for langt de fleste får fjernet flåten, inden den har videreført bakterien. Det er kun ca. 2 % af alle flåtbid, der fører til en Borreliainfektion.
• Hvis man får Borrelia, skal man i behandling med antibiotika.
• Man kan blive smittet med Borrelia flere gange.

TBE - flåtoverført hjernebetændelse

• TBE er en virusinfektion. I Danmark har man fundet flåter med TBE i Nordsjælland og på Bornholm. Flåter med denne virus er altså ikke lige så udbredte som flåter med Borrelia.
• Indtil nu er der i Danmark set 1-2 årlige tilfælde af smitte med TBE efter flåtbid. Det er primært på Bornholm, eller fra andre steder i Europa personerne er blevet smittet, som fx Sverige.
• TBE smitter hurtigt, allerede inden for 1-2 minutter, da det smitter via spyt, som den spytter ind for at lokalbedøve huden. Derfor har det ingen effekt at fjerne flåten hurtigt, som ved borrelia.
• TBE-virus er meget aggressiv og hos ca. 1/3 af dem, der bliver smittet med TBE, spreder virusinfektionen sig til hjernehinder og hjerne, hvilket giver et svært sygdomsforløb. Og ca. 40 % af dem, der bliver ramt, har mén som høretab, hukommelsesbesvær, lammelser og balanceproblemer efterfølgende. TBE-virus har en dødelighed på 1-2 %.
• Man kan kun få TBE én gang.

Kan man blive vaccineret mod flåter?

Man kan ikke blive vaccineret mod flåter, men man kan blive vaccineret mod virusinfektionen TBE. Man kan desværre ikke blive vaccineret mod Borrelia.

Hvornår er det sæson for flåter?

Maj til oktober er den typiske flåtsæson, og i perioden juli til oktober er der størst risiko for at blive smittet med en flåtoverført infektion.

Kan man få flåtbid om vinteren?

Flåter er aktive, så snart temperaturen er mere end 5 grader. Det betyder, at du også kan få flåtbid om vinteren, men risikoen er ikke lige så stor som i højsæsonen.

Kan flåter overleve indendørs?

Ja, flåter kan godt overleve indendørs, men ikke længe, da de er meget følsomme overfor udtørring, og der typisk er ekstra tørt indendørs. Men de kan sagtens falde af et kæledyr og fx ligge i sofaen, hvorefter de kan kravle videre til en person, der sætter sig i sofaen.

Hvordan kan man fjerne en flåt?

Man kan fjerne en flåt på flere måder.

Med en pincet: Du tager pincetten og griber om flåtens hoved. Så trækker du så vidt muligt lige op i små ryk. Det er vigtigt at forsøge at undgå at trykke på flåtens krop, da den spytter blodet tilbage. Det er til gengæld ikke så vigtigt eller farligt, hvis flåtens hoved stadig sidder på huden. Det vil typisk falde af af sig selv inden for et døgns tid.

Med flåtfjernerkort eller -brækjern: Begge dele skal bruges ved, at man kører griberillen ind under flåten så tæt som muligt på huden og derefter løfte flåten af huden med små ryk.

Hvis man ikke har ovenstående værktøjer til rådighed, er det stadig vigtigt at få fjernet flåten hurtigst muligt - i så fald kan man anvende sine fingre.

Du kan rotere flåten, så den slippe. Det gør du ved at putte lidt spyt på fingeren så du undgår friktion og derefter skal du forsigtigt, uden at mase flåten, dreje fingrene rundt og rundt i samme retning omkring flåten, så vil den til sidst slippe sit bid, og den kan fjernes. 

Har du lange negle, kan du også gribe med neglene som en pincet om hovedet på flåten og fjerne den ved at trække lige op i små ryk. 

Hvordan kan man undgå flåter?

Hvis man vil undgå flåter, skal man som udgangspunkt undgå at være steder, hvor flåterne lever. Dvs. i skovområder og enge med højt græs. Hvis man går tur i skoven, kan man med fordel holde sig til at gå på stier, hvor der er tørt. Man kan også forsøge med et middel, der afskrækker flåter. Fx denne flåtspray

Hvis man vil undgå flåter på sine kæledyr, kan man behandle dem med lægemidler til at dryppe i nakken som du kan få i håndkøb.

Hvis man skal ud på tur på steder med høj risiko for flåter, er det en god ide at klæde sig på i lange bukser og lukkede sko og strømper. Buskerne skal slutte helt til omkring anklerne, man kan evt. trække sine strømper ud over bukserne.

Når man kommer hjem, kan man med fordel anvende en fnugrulle af den model med tape på til at rulle alt tøjet over med, inden man bevæger sig for langt ind og for meget rundt i huset. Eventuelle flåter, der kravler på tøjet vil blive fanget af fnugrullen, og på den måde undgår man, at de får mulighed for at sætte sig på huden og suge blod.

Derefter er det vigtigt, at man tjekker sig selv, sine børn og evt. kæledyr for flåter. De går ofte efter at sætte sig godt skjult på kroppen. Det kan være mellem tæerne, i lysken, i armhulerne og bag ørerne. Hos børn kan de også sætte sig i hovedbunden. 

Er en tæge og en flåt det samme?

Nej, men fejlagtigt bruger mange betegnelsen tæger om flåter, men de to har intet med hinanden at gøre. 

En flåt er en mide med 8 ben og en tæge er et insekt, som har seks ben ligesom alle andre insekter. Tæger findes i mange forskellige varianter.

De fleste tæger lever af plantesaft og rovtægerne lever af andre insekter, og der findes en enkelt variant, der suger blod - det er væggelusen. Tæger er helt ufarlige for mennesker.