Produktinformation
AdTab, tyggetabletter til hunde fra 1,3 kg til 45 kg (Elanco GmbH).
Anvendelse:
Til behandling af loppe- og flåtangreb hos hunde.
Dosering:
Virker øjeblikkeligt dræbende og har en langtidsvirkning på 1 måned på lopper og flåter. Lopper og flåter skal sætte sig på hunden og begynde at indtage blod for at blive eksponeret for det aktive stof. Hunde mellem 1,3-2,5 kg skal have en 56 mg tyggetablet, hunde mellem 2,5-5,5 kg skal have en 112 mg tyggetablet, hunde mellem 5,5-11,0 kg skal have en 225 mg tyggetablet, hunde mellem 11,0-22,0 kg skal have en 450 mg tyggetablet, hunde mellem 22,0-45,0 kg skal have en 900 mg tyggetablet, hunde over 45 kg skal have en passende kombination af tyggetabletterne. AdTab er en velsmagende tyggetablet tilsat smagsstof, som gives én gang om måneden sammen med eller efter foderet.
Advarsler og forsigtighedsregler:
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof (lotilaner) eller over for et eller flere af hjælpestofferne (pulver cellulose, lactosemonohydrat, silicificeret mikrokrystallinsk cellulose, kødsmagsstof, crospovidon, povidon K30, natriumlaurilsulfat, kolloid vandfri silica, magnesiumstearat). Hvis der er andre dyr i samme husstand kan de være kilde til re-infektion med lopper, og disse bør behandles efter behov med et passende produkt. Alle stadier af lopper kan infestere hundens kurv og almindelige hvileområder, såsom tæpper og bløde møbler. I tilfælde af massivt loppeangreb og i begyndelsen bør disse områder behandles med egnede produkter og derefter støvsuges regelmæssigt. Ved behandling af hvalpe under 8 uger eller med en kropsvægt under 1,3 kg skal du snakke med en dyrlæge. Vask hænder efter håndtering af produktet. I tilfælde af indgift skal du straks søge lægehjælp.
Drægtighed, diegivning:
Snak med dyrlægen før du giver hunden AdTab.
Overdosering:
Ingen bivirkninger.
Bivirkninger:
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 dyr): Diarré, blodig diarré, opkastning, anorexi, sløvhed, polydipsi, ataxi, kramper, rystelser, pruritus, uhensigtsmæssig vandladning, polyuri, urininkontinens.
Pakningsstørrelser:
Pakninger med 1, 3 eller 6 tyggetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Produktinformation: Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes påwww.produktresume.dk - Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 22/04-2026.