


FRONTLINE er et lægemiddel til dyr, der beskytter mod og behandler for flåter, lopper og lus hos hunde og katte. Desuden kan produktet indgå i behandlingen mod loppeallergi. Du kan købe FRONTLINE i håndkøb lige her på dit online apotek.

Hvis du har hund eller kat, er du nok bekendt med flåter og, hvis du er uheldig, lopper. Specielt lopperne kan forstyrre husfreden, da de også bider mennesker. Loppebid klør og er irriterende både for dig og dit kæledyr. Heldigvis kan du let og hurtigt komme problemet til livs med FRONTLINEs Combo Vet, der er et lus- loppe- og flåtdræbende lægemiddel til dyr. Desuden kan produktet indgå i behandlingen mod loppeallergi.
Hvis du har hund eller kat, er du nok bekendt med flåter og, hvis du er uheldig, lopper. Specielt lopperne kan forstyrre husfreden, da de også bider mennesker. Loppebid klør og er irriterende både for dig og dit kæledyr. Heldigvis kan du let og hurtigt komme problemet til livs med FRONTLINEs Combo Vet, der er et lus- loppe- og flåtdræbende lægemiddel til dyr. Desuden kan produktet indgå i behandlingen mod loppeallergi.
FRONTLINE er et lægemiddel til dyr, der beskytter mod og behandler for flåter, lopper og lus hos hunde og katte. Desuden kan produktet indgå i behandlingen mod loppeallergi.
FRONTLINE kan købes i håndkøb på apoteket.
Her kommer en oversigt over de produkter, der findes:
FRONTLINE Vet Kutanspray:
FRONTLINE Pour-on Vet Kutanopløsning:
FRONTLINE Combo spot-on opløsning:
2,5 mg Fipronil pr. ml. og findes i pakningsstørrelserne 100 ml, 250 ml og 500 ml.
Sprayes i hele dyrets pels fra 10-20 cm afstand. Sprayes imod hårretningen. Efter påføring gnides væsken ind i pelsen, så hele pelsen bliver fugtig. Dyrets pels skal derefter lufttørre.
Dosering afhænger af længden på dyrets pels. Der skal højere dosering til jo længere pelsen er. Doseringen er 3-6 ml svarende til 6-12 pumpeslag pr. kg legemsvægt for flasken med 100 ml og 2-4 pumpeslag pr. kg legemsvægt for flaskerne med 250 og 500 ml.
Forholdsregler ved anvendelse:
Det aktive indholdsstof Fipronil er et insekticid og acaricid, hvilket betyder, at det dræber insekter og mider.
Fipronil virker mod lopper inden for 24 timer og mod flåter inden for 48 timer.
Stoffet beskytter mod lopper i 1-2 måneder og mod flåter i op til 4 uger. Præcis hvor længe effekten holder, er afhængig af hvor voldsomt angrebet er.
Man kan godt opleve at se enkelte flåter på dyret efter behandling, da de kan nå at bide dyret, før de dør af stoffet. Derfor kan man også risikere smitte med flåtoverførbare infektioner på trods af behandling med Frontline.
Som al anden medicin kan FRONTLINE Vet Kutan-spray have bivirkninger.
Ved dette produkt har man dog kun fundet meget sjældne bivirkninger (1 ud af 10.000 behandlede dyr)
Blandt disse bivirkninger er set hudreaktioner som ændret hudfarve, tab af pels, rødme på huden samt kløe. Symptomer på utilpashed ved berøring og nervøsitet. Samt luftvejssymptomer og opkastning.
Overdosering kan øge risikoen for bivirkninger, hvorfor man bør forsøge at undgå overdosering. Hvis man har anvendt for stor mængde FRONTLINE Vet Kutan-spray, bør man vaske dyrets pels og hud med vand og sæbe.
FRONTLINE Vet Kutan-spray må ikke anvendes til dyr, der er syge eller har feber, og bør heller ikke anvendes i kombination med andre præparater til bekæmpelse af lopper og flåter, da der ikke er lavet undersøgelser på kombinationsbehandlinger. Derudover må man ikke anvende FRONTLINE Vet Kutan-spray på kaniner, da der er set tilfælde, hvor behandlingen har medført dødsfald hos kaninen.
100 mg Fipronil pr. ml.
Når du skal anvende FRONTLINE Pour-on Vet kutanopløsning, skal du starte med at tage pipetten ud af blisterpakken, derefter skal du knække toppen af pipetten af. Pelsen i mellem nakke og skulderblade skal deles, så huden kan ses. Spidsen af pipetten placeres ned mod dyrets hud og indholdet trykkes ud med flere tryk på pipetten.
Det er vigtigt, at indholdet påføres på et sted, hvor dyret ikke kan slikke det af. Desuden er det også vigtigt, at man sørger for, at dyrene ikke slikker hinanden, hvis man har flere dyr i husstanden.
Forholdsregler ved anvendelse:
Det aktive indholdsstof Fipronil er et insekticid og acaricid, det betyder at det dræber insekter og mider.
Fipronil virker mod lopper inden for 24 timer og mod flåter inden for 48 timer.
Stoffet beskytter mod lopper i 1-2 måneder og mod flåter i op til 4 uger. Præcis hvor længe effekten holder, er afhængig af hvor voldsomt angrebet er.
Man kan godt opleve at se enkelte flåter på dyret efter behandling, da de kan nå at bide dyret, før de dør af stoffet. Derfor kan man også risikere smitte med flåtoverførbare infektioner på trods af behandling med Frontline.
Som al anden medicin kan FRONTLINE Vet Kutanopløsning have bivirkninger.
Ved dette produkt har man dog kun fundet yderst sjældne bivirkninger (1 ud af 10.000 behandlede dyr)
Blandt disse bivirkninger er set hudreaktioner som ændret hudfarve, tab af pels, rødme på huden samt kløe. Symptomer på utilpashed ved berøring, og nervøsitet. Samt luftvejssymptomer og opkastning.
Overdosering kan øge risikoen for bivirkninger, hvorfor man bør forsøge at undgå overdosering. Hvis man har anvendt for stor mængde Frontline Pour-on Vet Kutanopløsning, bør man vaske dyrets pels og hud med vand og sæbe.
Dyret kan komme til at savle, hvis det slikker på området hvor produktet er påført.
FRONTLINE Pour-on Vet Kutanopløsning bør ikke anvendes til hunde eller katte der er under 8 uger. Til hvalpe eller killinger kan man i stedet anvende FRONTLINE Vet Kutanopløsning.
Desuden bør produktet ikke anvendes til dyr, der er syge eller har feber, og bør heller ikke anvendes i kombination med andre præparater til bekæmpelse af lopper og flåter, da der ikke er lavet undersøgelser på kombinationsbehandlinger. Derudover må man ikke anvende FRONTLINE Pour-on Vet Kutanopløsning på kaniner, da der er set tilfælde hvor behandlingen har medført dødsfald hos kaninen.
Til hunde:
100 mg Fipronil pr. ml + 90 mg (S)-methopren pr. ml
Produktet er inddelt til forskellige vægtklasser.
Til hunde på 2-10 kg indeholder 1 pipette 0,67 ml
Til hunde på 10-20 kg indeholder 1 pipette 1,34 ml
Til hunde på 20-40 kg indeholder 1 pipette 2,68 ml
Til hunde på >40 kg indeholder 1 pipette 4,02 ml
Til kat og ilder:
50 mg Fipronil pr ml. + 60 mg (S)-methopren pr ml.
1 pipette indeholder 0,5 ml.
Når du skal anvende FRONTLINE Combo spot-on opløsning, skal du begynde med at tage pipetten ud af blisterpakken og holde den lodret med spidsen opad, og slå så på den øverste smalle del af pipetten så indholdet bliver i den nederste tykke del. Derefter skal du knække toppen af spidsen af. Pelsen mellem nakke og skulderblade skal deles, så huden kan ses. Spidsen af pipetten placeres ned mod huden, og indholdet trykkes ud med flere tryk på pipetten. Hele indholdet skal tømmes ned på huden på samme sted.
Det er vigtigt at indholdet påføres på et sted, hvor dyret ikke kan slikke det af. Desuden er det også vigtigt, at man sørger for, at dyrene ikke slikker hinanden, hvis man har flere dyr i husstanden.
Forholdsregler ved anvendelse:
De aktive indholdsstof Fipronil er et insekticid og acaricid, det betyder, at det dræber insekter og mider. (S)-Methopren virker ovicid og larvicid, hvilket betyder, at det hæmmer udviklingen af æg, larver og pupper.
Fipronil virker mod lopper inden for 24 timer og mod flåter inden for 48 timer.
Hos katte beskytter FRONTLINE Combo spot-on opløsning mod lopper i 4-6 uger og mod flåter i op til 2 uger. Præcis hvor længe effekten holder er afhængig af, hvor voldsomt angrebet er.
Hos hunde beskytter FRONTLINE Combo spot-on opløsning mod lopper i op til 8 uger og mod flåter i op til 4 uger. Præcis hvor længe effekten holder, er afhængig af hvor voldsomt angrebet er.
Man kan godt opleve at se enkelte flåter på dyret efter behandling, da de kan nå at bide dyret før de dør af stoffet. Derfor kan man også risikere smitte med flåtoverførbare infektioner på trods af behandling med FRONTLINE.
FRONTLINE Combo spot-on opløsning til hunde bør ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller under 2 kg legemsvægt.
FRONTLINE Combo spot-on opløsning til katte bør ikke anvendes til killinger der er under 8 uger og/eller under 1 kg legemsvægt. Desuden bør den heller ikke anvendes til ildere, der er yngre end 1/2 år.
Til hvalpe eller killinger kan man i stedet anvende FRONTLINE Vet Kutanspray.
Desuden bør produktet ikke anvendes til dyr, der er syge eller har feber, produktet bør heller ikke anvendes i kombination med andre præparater til bekæmpelse af lopper og flåter, da der ikke er lavet undersøgelser på kombinationsbehandlinger.
Derudover må man ikke anvende FRONTLINE Combo spot-on opløsning på kaniner, da der er set tilfælde, hvor behandlingen har medført dødsfald hos kaninen.
Ja, FRONTLINE produkterne kan blive for gamle. Produkterne er mærket med en udløbsdato, og man bør ikke anvende dem efter denne dato. Man kan nemlig ikke være sikker på at have effekt af produktet, hvis det er for gammelt, men det kan også være, at der er sket en kemisk reaktion, som gør, at produktet er blevet direkte giftigt af at ligge.
Derudover kan effekten af FRONTLINE også blive ødelagt, hvis produkterne bliver opbevaret forkert. Alle FRONTLINEs produkter skal opbevares ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys.