- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Til forebyggelse og behandling af loppeangreb på katte under 4 kg og katte på 4 kg og derover. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 3-4 uger. Anvendes også ved loppebetinget allergisk reaktion, hvor diagnosen er stillet af en dyrlæge.
I pakningerne med medicin findes en vejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du anvender medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen på din kat eller ilder, bør du kontakte din dyrlæge.
Sidst opdateret d. 02/12-2024.
Dosering, opbevaring og indhold
Den anbefalede dosis er:
- Kat under 4 kg:
- 1 pipette på 0,4 ml påføres på huden.
- Kat på 4 kg og derover:
- 1 pipette på 0,8 ml påføres på huden.
- Genbehandling kan blive nødvendig tidligere end 4 uger afhængig af forekomsten af lopper i omgivelserne. Der må dog ikke genbehandles oftere end 1 gang om ugen.
Opbevaring:
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer.
- Brug ikke dette veterinærlægemiddel efter den udløbsdato, der står på den ydre karton efter EXP. Udløbsdatoen refererer til den sidste dag i den pågældende måned.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Bivirkninger
De mulige bivirkninger er:
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 dyr): Hudreaktioner så som hårtab, rødmen, kløen og sår. Nervøsitet, forøget spytproduktion og nervøse tegn så som kluntede, ukoordinerede bevægelse samt balanceproblemer og depression. Oral indtagelse kan resultere i opkastning og diarré.
Advarsler og forsigtighedsregler
- Kun til udvortes brug (på huden)
- Brugsanvisning:
- Tag en pipette ud af pakningen. Hold pipetten opret, drej og træk hætten af. Vend hætten og sæt den på pipetten. Drej rundt og træk hætten af igen for derved at bryde forseglingen.
- Del kattens pels i nakkeregionen ved kraniets start, så huden bliver synlig. Placér spidsen af pipetten på huden og tryk fast adskillige gange for at tømme indholdet ud direkte på huden.
- Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis katten slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. Korrekt applikation i nakkeregionen ved kraniets start minimere katens mulighed for at slikke præparatet i sig.
- Anvend kun præparatet på uskadt hud. Lad ikke dyr, der lige er behandlet, slikke på hinanden.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her.
- Diende killinger under 8 uger behandles ikke.
- Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
- Undgå at præparatet kommer i kontakt med dyrets øjne. Andre dyr i samme husholdning bør også behandles med et passende præparat.
- Ethvert halsbånd skal fjernes inden påføring af produktet. Inden halsbåndet sættes på igen, skal det behandlede område vurderes visuelt for at sikre, at det er tørt.
- Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne. Derfor bør kontakt med mund, hud og øjne undgås. Personer med kendt overfølsomhed over for imidacloprid bør undgå kontakt med præparatet. Undgå at få pipettens indhold på fingrene. Hvis dette sker, bør hænderne vaskes med sæbe og vand. Hvis præparatet ved et uheld kommer i øjnene, skal der skylles omhyggeligt med vand. Vask hænderne efter brug. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f. eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen.
- Undgå at ryge, drikke eller spise under påføringen.
Drægtighed, diegivning:
- Kan anvendes.
Overdosering:
- Risikoen for at iagttage bivirkninger kan imidlertid stige ved overdosering, så dyr bør altid behandles med den korrekte pipettestørrelse i henhold til deres legemsvægt.
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil trygt din medicin
Bestil din receptmedicin til samme pris og med samme tilskud som på dit lokale apotek - lige når det passer dig.
- Log ind med MitID eller opret en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer
- Se alle dine aktive recepter og læg din ønskede medicin i kurven
- Færdiggør din bestilling som du plejer
Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.


Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.