Diarré: Hvorfor fejler maven, og hvordan får du hurtigt ro på den igen?
Det starter ofte med en urolig rumlen i maven, og pludselig får du utroligt travlt med at finde det nærmeste toilet. Diarré er en tilstand, som de allerfleste af os oplever fra tid til anden. Selvom det kan være både ubehageligt og upraktisk, er det som udgangspunkt ufarligt og går som regel hurtigt over igen. I denne artikel guider vi dig igennem de mest typiske symptomer, hvad årsagen bag den tynde mave kan være, og hvordan du bedst lindre generne. Du får også gode, konkrete råd til at passe på kroppen undervejs, og klare retningslinjer for, hvornår det er tid til at kontakte lægen.
Hvad er diarré?
Diarré – som i daglig tale ofte kaldes for tynd mave – defineres medicinsk ved, at du har tynd, løs eller helt vandig afføring mere end tre gange om dagen. Det er ikke en sygdom i sig selv, men derimod et symptom på, at der er noget, som generer dit mave-tarm-system.
Rent biologisk sker der det, at din tyktarm ikke når at optage nok væske fra den mad, du har spist, inden den udskilles. Det skyldes typisk, at tarmens naturlige bevægelser (peristaltik) er sat i et alt for højt gear, eller at slimhinden i tarmen er blevet irriteret og betændt, så væsken i stedet trækkes direkte ud i afføringen.
Typiske symptomer på diarré
Når maven slår knuder, mister afføringen sin normale form, men forløbet følges ofte også af en række andre gener i kroppen. Hold øje med disse klassiske tegn:
- Tynd eller helt vandig afføring. Afføringen mister fuldstændig sin faste konsistens og bliver flydende.
- Mavekramper og mavesmerter: Tarmen trækker sig kraftigt og hurtigt sammen for at skille sig af med indholdet, hvilket kan give smertefulde jag.
- Pludselig og akut toilettrang: Du kan opleve, at det er næsten umuligt at holde på afføringen, når trangen melder sig overrumplende.
- Rumlen og oppustethed. Der dannes ofte ekstra meget luft i mave-tarm-systemet, hvilket skaber tryk og ubehag.
- Kvalme og opkastning. Hvis din diarré skyldes en decideret infektion, kan hele mavesækken også blive påvirket.
Hvorfor får man diarré?
Diarré kan udløses af mange forskellige faktorer i hverdagen. Man skelner typisk mellem akut diarré, der opstår pludseligt og varer i kort tid, og kronisk diarré, som strækker sig over længere perioder.
De mest almindelige årsager og udløsere er:
- Virus eller bakterier: Maveinfektion, som skyldes virus (for eksempel norovirus), er den hyppigste årsag til akut diarré. Madforgiftning skyldes derimod typisk bakterier fra madvarer, der ikke har været kølet rigtigt ned eller gennemstegt.
- Rejsediarré: Når du rejser til udlandet, møder din mave en helt ny og ukendt bakterieflora. Det kan hurtigt resultere i den klassiske og generende "turistmave".
- Medicin og antibiotika: Visse typer medicin, især antibiotikakure, kan desværre forstyrre den naturlige balance af gode bakterier i tarmen, så balancen tipper, og maven bliver tynd.
- Kost og madintolerance: Meget fed eller stærkt krydret mad, store mængder kaffe, kunstige sødestoffer eller en ubevidst overfølsomhed over for eksempelvis laktose (mælkesukker) eller gluten kan irritere tarmens slimhinde.
- Stress og nervøsitet: Hjernen og tarmen arbejder tæt sammen. Hvis du er meget stresset, angst eller nervøs (f.eks. op til en eksamen), kan nervesystemet sende tarmen på overarbejde.
Har du omgangssyge? Læs mere om, hvad du så skal gøre i vores guide om omgangssyge her.
Behandling af diarré og gode råd
Når du rammes af tynd mave, handler behandlingen først og fremmest om at give tarmen ro til at genoprette balancen og forhindre, at kroppen drænes for væske.
Trin 1: Erstat væsketabet og saltbalancen
Når afføringen er helt vandig, mister du hurtigt store mængder væske samt vigtige salte og mineraler (elektrolytter). Dette væsketab er den største risiko ved diarré, da du kan blive dehydreret.
Sørg derfor for at drikke rigeligt med væske, men gør det i små, hyppige slurke i stedet for at bunde store glas ad gangen. Du kan også supplere med elektrolytter eller en færdig væskeerstatning fra Apopro.
Trin 2: Stop den akutte diarré med medicin
Hvis du skal ud ad døren, med et fly eller blot har brug for akut at bremse de udmattende toiletbesøg, kan du anvende håndkøbsmedicin mod diarré. Lægemidler med det aktive stof loperamid kan anvendes ved kortvarig diarré. Midlerne virker ved at dæmpe tarmens voldsomme bevægelser. Det betyder, at maden passerer langsommere igennem systemet, så din krop igen kan nå at optage væsken. Husk dog på, at denne type medicin kun er til symptomlindring og ikke fjerner en eventuel bagvedliggende infektion.
Produkter
Trin 3: Naturlægemiddel med mælkesyrebakterier
Når du oplever mild diarre eller du gerne vil forebygge diarre på rejsen, kan du tage naturlægemidlet Idoform med mælkesyrebakterier.
Idoform hårde enterokapsler, 30 stk. eller 100 stk. Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (læs uddrag af produktresumé her).
Trin 4: Spis mild skånekost
Du skal ikke tvinge dig selv til at spise, hvis appetitten er helt væk. Når du begynder at føle dig sulten, bør du undgå meget fed, stærk eller fiberrig mad, da det kan stresse tarmen yderligere. Vælg i stedet milde madvarer som lyst brød, kiks, bananer, kogte ris, kartoffelmos eller fint revet æble, som er skånsom for mave-tarm-kanalen.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Selvom diarré som regel er en kortvarig og uskyldig affære, der suser over i løbet af et par dage, er der tilfælde, hvor du skal reagere og søge lægehjælp for en sikkerheds skyld. Du bør kontakte din læge, hvis:
- Du opdager blod eller pus i din afføring.
- Du samtidig har høj feber over flere dage.
- Dine symptomer ikke er forbedret efter 2-3 dage (særligt vigtigt hos ældre eller svækkede personer).
- Du viser tydelige tegn på dehydrering, såsom udtalt tørst, svimmelhed, ekstrem mathed, mørk urin eller manglende vandladning.
Hvis det er spædbørn eller småbørn, der har diarré bør du være ekstra opmærksom, da de har meget små depoter og utroligt hurtigt kan dehydrere ved diarré og opkast.
Ofte stillede spørgsmål om diarré
Smitter diarré?
Ja, hvis din diarré skyldes en virus – eksempelvis omgangssyge – eller visse bakterier, kan den være (meget) smitsom. Smitten sker typisk via hænderne eller overflader. Grundig håndvask med rindende vand og sæbe efter hvert toiletbesøg og før madlavning er det vigtigste redskab til at beskytte resten af husstanden. Handsker og håndsprit kan også være en god hjælp.
Hvor længe varer et normalt forløb med diarré?
Akut diarré varer typisk mellem et par dage og op til en uges tid. Hvis din tynde mave fortsætter i mere end to til fire uger, betragtes den som kronisk. I så fald bør du altid kontakte din læge, så I kan få undersøgt den præcise årsag nærmere.
Må man tage stoppende medicin, hvis man har madforgiftning?
Hvis du har en slem madforgiftning med høj feber eller blodig afføring, bør du generelt undgå stoppende medicin. Kroppen forsøger i de tilfælde bevidst at skylle de skadelige bakterier eller giftstoffer ud af systemet, og stopper du processen, kan bakterierne blive i tarmen i længere tid. Spørg altid din læge eller os på apoteket, hvis du er i tvivl.
Hvad er bedst at drikke, når man har tynd mave?
Det bedste valg er rent vand, tynd te, bouillon (for at få salt) eller en elektrolytopløsning. Du bør holde dig fra meget sukkerholdige drikkevarer som sodavand og ren juice samt kaffe og alkohol. Det høje sukker- og koffeinindhold kan nemlig trække endnu mere væske ud i tarmen og dermed gøre diarréen værre.
Læs mere om mave og fordøjelse
Maven kan drille på mange måder. Her finder du flere af apoteksteamets artikler om maveproblemer, symptomer og gode råd til, hvad du selv kan gøre, når maven er ude af balance.
artikler
Sygdomme og symptomerOppustet mave
Sygdomme og symptomerLuft i maven: Hvad skyldes det, og hvad kan du gøre?
Sygdomme og symptomerMaveproblemer: Sådan håndterer du dem
