At rejse til fjerne, tropiske strøg er for mange årets højdepunkt, men med eksotiske rejsemål kan også følge risikoen for tropiske infektioner som denguefeber. Måske har du allerede fået influenzalignende symptomer efter en dejlig rejse i et risikoområde, eller også vil du blot være forberedt inden afrejse. Det er helt naturligt at blive bekymret, hvis kroppen pludselig reagerer med feber og stærke smerter, men heldigvis forløber tilstanden mildt for langt de fleste. I denne guide gennemgår vi alt om denguefeber – fra symptomer, udbredelse og diagnose til behandling, forebyggelse og hvornår du bør søge læge.
Denguefeber er en virusinfektion, som overføres til mennesker via stik fra inficerede myg – primært af arten Aedes aegypti (og i lidt mindre grad Aedes albopictus, også kendt som tigermyggen). Virussen findes i fire forskellige undervarianter, kendt som dengue-type 1, 2, 3 og 4.
Når du smittes med én af de fire typer, danner dit immunforsvar livsvarig immunitet over for netop denne variant. Du kan dog stadig smittes med en af de tre andre typer senere i livet, hvilket i nogle tilfælde kan øge risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb.
Denguefeber er den hyppigste myggeoverførte virussygdom i verden. Sygdommen findes primært i tropiske og subtropiske områder i Asien, Syd- og Mellemamerika, Caribien, Afrika og Oceanien. I de senere år har ændringer i klimaet og øget global rejseaktivitet dog medført, at Aedes-myggen og tilfælde af denguefeber også er set i visse varme dele af Sydeuropa i sommermånederne.
For danske rejsende opstår infektionen næsten altid under ophold i tropiske egne. Hvert år vender et antal danskere hjem med denguefeber efter ferie i især Sydøstasien eller Latinamerika.
Symptomerne viser sig typisk 4 til 10 dage efter, du er blevet stukket af en inficeret myg. Sygdommen bryder ofte ud pludseligt og kan i begyndelsen minde om en voldsom influenza.
Årsagen til at man får denguefeber er et stik fra en Aedes-myg, der bærer på denguevirus. Denguefeber smitter ikke direkte fra person til person. Du kan derfor trygt passe eller være sammen med en smittet pårørende uden frygt for luftbåren smitte eller smitte via berøring.
Smittekæden forløber således:
Det er værd at bemærke, at Aedes-myg adskiller sig fra malariamyg ved primært at stikke om dagen. Deres aktivitet er højest i de første timer efter solopgang og i timerne op til solnedgang.
Hvis du mistænker denguefeber efter en rejse, bør du kontakte din læge. Lægen vil først og fremmest spørge ind til dine symptomer og dine seneste rejseaktiviteter.
Selve diagnosen bekræftes ved hjælp af blodprøver:
Der findes ingen specifik behandling af denguefeber eller specifik medicin, der kan dræbe denguevirus. Behandlingen fokuserer derfor på at lindre symptomerne, mens kroppens eget immunforsvar bekæmper infektionen.
Høj feber og svedtendens fører hurtigt til væsketab. Sørg for at drikke masser af vand, saft eller elektrolytopløsninger for at forebygge dehydrering. Giv kroppen ro, og undgå fysisk anstrengelse.
Når du skal håndtere feber og ledsmerter, er det afgørende at vælge den rette medicin: Brug paracetamol som førstevalg til smertelindring og febernedsættelse.
Undgå NSAID-præparater. Ibuprofen, acetylsalicylsyre eller andre typer gigtmedicin (NSAID) hæmmer blodets evne til at størkne og kan øge risikoen for indre blødninger under et dengue-forløb.
Husk altid at læse indlægssedlen grundigt igennem før brug for at sikre korrekt dosering, og overskrid aldrig den anbefalede døgndosis.
Den mest effektive beskyttelse mod denguefeber er selvfølgelig at undgå at blive stukket i første omgang. Her er blandt andet, hvad du kan gøre:
Du bør altid søge læge, hvis du udvikler feber under eller op til 14 dage efter en rejse i et tropisk eller subtropisk område.
I sjældne tilfælde kan denguefeber udvikle sig til alvorlig dengue (også kaldet hæmorragisk denguefeber eller dengue shock syndrom), som kræver hurtig hospitalsbehandling.
Søg omgående akut lægehjælp, hvis du mærker advarselstegn som:
For langt de fleste er denguefeber et ubehageligt, men godartet forløb, der går over af sig selv i løbet af 1–2 uger. Sygdommen kan dog i sjældne tilfælde udvikle sig til alvorlig sygdom med indre blødninger og lavt blodtryk (shock), hvilket er en akut og potentiel livstruende tilstand, der kræver hospitalsindlæggelse.
Ja, der findes i dag godkendte vacciner mod denguefeber. Som rejsevaccine anbefales vaccinen normalt kun til personer, der tidligere har haft denguefeber og derfor har højere risiko for svær denguefeber. Vaccinen må ikke gives til gravide og ammende.
Drøft altid behovet med din egen læge før afrejse.
Nej, denguefeber smitter ikke direkte fra menneske til menneske ved berøring, kys eller nys. Infektionen overføres udelukkende via stik fra en smittet Aedes-myg.
Det akutte forløb med høj feber og smerter varer som regel 2–7 dage. Efter feberen er faldet, kan man dog opleve en periode med udtalt træthed og manglende energi, der kan hænge ved i flere uger.
Uanset om turen går mod sol og sommer eller nye oplevelser på andre tider af året, er det rart at være godt forberedt. Få gode råd om medicin på rejsen, sol, flåtbid og udeliv – både før du tager afsted, og mens du er på farten.
