Denguefeber: En guide om symptomer og forebyggelse
At rejse til fjerne, tropiske strøg er for mange årets højdepunkt, men med eksotiske rejsemål kan også følge risikoen for tropiske infektioner som denguefeber. Måske har du allerede fået influenzalignende symptomer efter en dejlig rejse i et risikoområde, eller også vil du blot være forberedt inden afrejse. Det er helt naturligt at blive bekymret, hvis kroppen pludselig reagerer med feber og stærke smerter, men heldigvis forløber tilstanden mildt for langt de fleste. I denne guide gennemgår vi alt om denguefeber – fra symptomer, udbredelse og diagnose til behandling, forebyggelse og hvornår du bør søge læge.
Hvad er denguefeber?
Denguefeber er en virusinfektion, som overføres til mennesker via stik fra inficerede myg – primært af arten Aedes aegypti (og i lidt mindre grad Aedes albopictus, også kendt som tigermyggen). Virussen findes i fire forskellige undervarianter, kendt som dengue-type 1, 2, 3 og 4.
Når du smittes med én af de fire typer, danner dit immunforsvar livsvarig immunitet over for netop denne variant. Du kan dog stadig smittes med en af de tre andre typer senere i livet, hvilket i nogle tilfælde kan øge risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb.
Hvor udbredt er denguefeber?
Denguefeber er den hyppigste myggeoverførte virussygdom i verden. Sygdommen findes primært i tropiske og subtropiske områder i Asien, Syd- og Mellemamerika, Caribien, Afrika og Oceanien. I de senere år har ændringer i klimaet og øget global rejseaktivitet dog medført, at Aedes-myggen og tilfælde af denguefeber også er set i visse varme dele af Sydeuropa i sommermånederne.
For danske rejsende opstår infektionen næsten altid under ophold i tropiske egne. Hvert år vender et antal danskere hjem med denguefeber efter ferie i især Sydøstasien eller Latinamerika.
Typiske symptomer på denguefeber
Symptomerne viser sig typisk 4 til 10 dage efter, du er blevet stukket af en inficeret myg. Sygdommen bryder ofte ud pludseligt og kan i begyndelsen minde om en voldsom influenza.
- Akut høj feber: Din feber stiger hurtigt og kan nå op på 39–40 °C.
- Voldsomme led- og muskelsmerter: Du får dybe smerter i kroppen, som har givet sygdommen det engelske øgenavn "breakbone fever".
- Smerter bag øjnene: En murrende eller trykkende smerte bag øjenæblerne, der forværres, når du bevæger øjnene, kan opstå.
- Kraftig hovedpine: Særligt lokaliseret i panden eller tindingerne.
- Hududslæt: Du kan få et rødt, mæslingelignende udslæt, som typisk opstår et par dage efter feberens start.
- Kvalme og opkastning: Ofte fulgt af manglende appetit og generelt ubehag i maven.
Hvorfor får man denguefeber, og hvordan smitter det?
Årsagen til at man får denguefeber er et stik fra en Aedes-myg, der bærer på denguevirus. Denguefeber smitter ikke direkte fra person til person. Du kan derfor trygt passe eller være sammen med en smittet pårørende uden frygt for luftbåren smitte eller smitte via berøring.
Smittekæden forløber således:
- En myg stikker en person, der har denguevirus i blodet.
- Virussen opformerer sig i myggen over en periode på ca. 8–12 dage.
- Når den inficerede myg derefter stikker et nyt menneske, overføres virussen via myggens spyt.
Det er værd at bemærke, at Aedes-myg adskiller sig fra malariamyg ved primært at stikke om dagen. Deres aktivitet er højest i de første timer efter solopgang og i timerne op til solnedgang.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du mistænker denguefeber efter en rejse, bør du kontakte din læge. Lægen vil først og fremmest spørge ind til dine symptomer og dine seneste rejseaktiviteter.
Selve diagnosen bekræftes ved hjælp af blodprøver:
- PCR-test kan påvise selve virussens arvemateriale i blodet i de første dage efter symptomdebut.
- Atistofprøve måler kroppens dannelse af specifikke antistoffer (IgM og IgG) mod denguevirus, hvilket er brugbart senere i sygdomsforløbet.
- Lægen vil ofte også tjekke dit indhold af blodplader (trombocytter) i blodet, da et fald kan være et tegn på et mere alvorligt forløb.
Sådan behandles denguefeber – og hvad du selv kan gøre
Der findes ingen specifik behandling af denguefeber eller specifik medicin, der kan dræbe denguevirus. Behandlingen fokuserer derfor på at lindre symptomerne, mens kroppens eget immunforsvar bekæmper infektionen.
1. Drik rigeligt med væske og få ro
Høj feber og svedtendens fører hurtigt til væsketab. Sørg for at drikke masser af vand, saft eller elektrolytopløsninger for at forebygge dehydrering. Giv kroppen ro, og undgå fysisk anstrengelse.
2. Dæmp feber og smerter korrekt
Når du skal håndtere feber og ledsmerter, er det afgørende at vælge den rette medicin: Brug paracetamol som førstevalg til smertelindring og febernedsættelse.
Undgå NSAID-præparater. Ibuprofen, acetylsalicylsyre eller andre typer gigtmedicin (NSAID) hæmmer blodets evne til at størkne og kan øge risikoen for indre blødninger under et dengue-forløb.
Husk altid at læse indlægssedlen grundigt igennem før brug for at sikre korrekt dosering, og overskrid aldrig den anbefalede døgndosis.
3. Beskyt dig mod myggestik på rejsen
Den mest effektive beskyttelse mod denguefeber er selvfølgelig at undgå at blive stukket i første omgang. Her er blandt andet, hvad du kan gøre:
- Brug en myggespray indeholdende DEET eller Icaridin på ubedækket hud.
- Bær lyst, løstsiddende tøj med lange ærmer og bukseben.
- Sov i rum med aircondition eller under et myggenet.
Produkter
Hvornår skal du søge læge?
Du bør altid søge læge, hvis du udvikler feber under eller op til 14 dage efter en rejse i et tropisk eller subtropisk område.
I sjældne tilfælde kan denguefeber udvikle sig til alvorlig dengue (også kaldet hæmorragisk denguefeber eller dengue shock syndrom), som kræver hurtig hospitalsbehandling.
Søg omgående akut lægehjælp, hvis du mærker advarselstegn som:
- Voldsomme og vedvarende mavesmerter
- Gentagne opkastninger (eventuelt med blod)
- Blødning fra næse, tandkød eller i huden (mørke pletter/blå mærker)
- Blod i afføring eller kaffegrums-lignende opkast
- Vejrtrækningsbesvær, ekstrem sløvhed eller svimmelhed
Ofte stillede spørgsmål om denguefeber
Er denguefeber farligt?
For langt de fleste er denguefeber et ubehageligt, men godartet forløb, der går over af sig selv i løbet af 1–2 uger. Sygdommen kan dog i sjældne tilfælde udvikle sig til alvorlig sygdom med indre blødninger og lavt blodtryk (shock), hvilket er en akut og potentiel livstruende tilstand, der kræver hospitalsindlæggelse.
Kan man blive vaccineret mod denguefeber?
Ja, der findes i dag godkendte vacciner mod denguefeber. Som rejsevaccine anbefales vaccinen normalt kun til personer, der tidligere har haft denguefeber og derfor har højere risiko for svær denguefeber. Vaccinen må ikke gives til gravide og ammende.
Drøft altid behovet med din egen læge før afrejse.
Smitter denguefeber fra person til person?
Nej, denguefeber smitter ikke direkte fra menneske til menneske ved berøring, kys eller nys. Infektionen overføres udelukkende via stik fra en smittet Aedes-myg.
Hvor længe varer denguefeber?
Det akutte forløb med høj feber og smerter varer som regel 2–7 dage. Efter feberen er faldet, kan man dog opleve en periode med udtalt træthed og manglende energi, der kan hænge ved i flere uger.
Mere inspiration til rejsen
Uanset om turen går mod sol og sommer eller nye oplevelser på andre tider af året, er det rart at være godt forberedt. Få gode råd om medicin på rejsen, sol, flåtbid og udeliv – både før du tager afsted, og mens du er på farten.
artikler
Recept og medicinPillepas: Apopros råd om medicin på rejsen
Personlig plejeFlåtbid: Sådan skal du forholde dig
Livsstil og motionGør dig klar til sommerens udeliv
RejserSol og sommer
