Produktdetaljer
Anvendes på huden inden visse medicinske indgreb og virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode inden indstik eller mindre hudoperation.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Anvendelse
- Når du påfører cremen, er det meget vigtigt, at du følger nedenstående vejledning nøje:
- Tryk cremen ud i en bunke på det hudområde, hvor den skal anvendes. Halvdelen af en tube med 5 g svarer til cirka 2 g creme. Et gram Tapin trykket ud af en tube svarer ca. til 3,5 cm. Gnid ikke cremen ind.
- Træk det udstansede papirlag fra midterstykket af den ikke klæbende side af forbindingen (efterlader en papirramme).
- Fjern beskyttelseslaget fra den klæbende side af forbindingen.
- Placér forbindingen forsigtigt over bunken med creme. Spred ikke cremen under forbindingen.
- Fjern papirbagsiden. Jævn omhyggeligt forbindingens kanter ud. Lad forbindingen sidde i mindst 60 minutter.
- Lægen eller sundhedspersonalet vil tage forbindingen af og fjerne cremen lige inden det medicinske indgreb.
- Brug på større områder med nybarberet hud inden selvudførte procedurer (såsom hårfjerning):
- Den sædvanlige dosis er 1 g creme for hvert hudområde på 10 cm 2 , der påføres under en forbinding og efterlades i 1 til 5 timer. Tapin må ikke anvendes på et område med nybarberet hud, der er større end 600 cm 2 (f.eks. 30 cm x 20 cm). Den maksimale dosis er 60 g.
- Brug på huden inden hospitalsindgreb (såsom delhudstransplantation), der kræver dybere hudbedøvelse:
- Tapin kan anvendes på denne måde hos voksne og børn over 12 år, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.
- Den sædvanlige dosis er 1,5 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm 2 . Cremen påføres, dækkes af en forbinding og efterlades i 2 til 5 timer.
- Brug på huden inden fjernelse af vortelignende gevækster kaldet "molluskler" eller "vandvorter":
- Den sædvanlige dosis afhænger af barnets alder og skal virke i 30 til 60 minutter (30 minutter, hvis patienten har atopisk dermatit). Lægen, sundhedspersonalet eller apotekspersonalet vil fortælle dig, hvor meget creme du skal bruge.
- Brug på huden på kønsorganer inden indsprøjtning af lokale bedøvelsesmidler:
- Tapin må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.
- Den sædvanlige dosis er 1 g creme (1 g til 2 g til hud på kvindelige kønsorganer) for hvert hudområde på 10 cm 2 . Cremen påføres og dækkes af en forbinding.
- Cremen er 15 minutter om at virke på mandlige kønsorganer og 60 minutter på kvindelige kønsorganer.
- Brug på kønsorganerne inden mindre hudoperationer (såsom fjernelse af vorter):
- Tapin må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.
- Den sædvanlige dosis er 5 g til 10 g creme, der skal virke i 10 minutter. Der anvendes ikke forbinding. Det medicinske indgreb skal starte umiddelbart herefter.
- Brug på bensår inden rensning eller fjernelse af beskadiget hud:
- Tapin kan anvendes på denne måde til voksne, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.
- Den sædvanlige dosis er 1 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm 2 , dog højst 10 g.
- Cremen påføres under en lufttæt forbinding, såsom plastfolie. Dette gøres 30 til 60 minutter, inden såret skal renses. Fjern cremen med bomuldsgaze og begynd straks rensningen.
- Tapin kan anvendes inden rensning af bensår op til 15 gange i løbet af en periode på 1-2 måneder.
- Når Tapin bruges til bensår, er en tube beregnet til engangsbrug: Tube plus overskydende indhold skal kasseres hver gang, en patient er blevet behandlet.



















