Gå til hovedindhold
Hurtig levering 0-2 hverdage
Håndkøbsmedicingreater than icon
Hår, hud og neglegreater than icon
Lipricain
Teva denmark

Lipricain

  • 25 g Creme
  • 25+25 mg/g
  • Lidocain
  • Prilocain
$nuværende pris  197,80 kr
Fragt ikon
Hurtig levering 0-2 hverdage
Pakning ikon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode. Cremen anvendes på huden inden visse medicinske indgreb. Dette medvirker til, at du undgår smerter i huden, men du kan stadig mærke tryk og berøring.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
    • Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer):
      • Cremen kommes på huden i et tykt lag. Følg instruktionerne i indlægssedlen.
      • I særlige tilfælde skal sundhedspersonalet påføre cremen.
      • Cremen dækkes med en forbinding (plastfolie). Denne tages af lige inden indgrebet.
    • Den sædvanlige dosis til voksne og unge over 12 år er 2 g creme:
      • Hos voksne og unge over 12 år påføres cremen mindst 60 minutter inden indgrebet (medmindre cremen anvendes på kønsorganerne).
      • Du må dog ikke påføre cremen mere end 5 timer før indgrebet.
    • Børn:
      • Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer).
      • Påføringstid: Ca. 1 time.
    • Nyfødte og småbørn fra 0-2 måneder:
      • Op til 1 g creme på et hudområde på højst 10 cm2.
      • Påføringstid: Højst 1 time.
      • Der må kun påføres en enkelt dosis inden for et tidsinterval på 24 timer.
    • Småbørn fra 3-11 måneder:
      • Op til 2 g creme på et samlet hudområde på højst 20 cm2.
      • Påføringstid: Ca. 1 time, højst 4 timer.
    • Børn fra 1-5 år:
      • Op til 10 g creme på et samlet hudområde på højst 100 cm2.
      • Påføringstid: Ca. 1 time, højst 5 timer.
    • Børn fra 6-11 år:
      • Op til 20 g creme på et samlet hudområde på højst 200 cm2.
      • Påføringstid: Ca. 1 time, højst 5 timer.
    • Der må højst gives 2 doser med mindst 12 timers interval til børn over 3 måneder inden for et tidsinterval på 24 timer.
    • Lipricain creme kan anvendes til børn med en hudlidelse kaldet atopisk dermatitis, men påføringstiden er i det tilfælde højst 30 minutter.
  • Når du påfører cremen, er det meget vigtigt, at du følger nedenstående vejledning nøje:
    • Tryk cremen ud i en bunke på det hudområde, hvor den skal anvendes.
    • Halvdelen af en tube med 5 g svarer til cirka 2 g creme.
    • Et gram Lipricain trykket ud af en tube svarer ca. til 3,5 cm.
    • Gnid ikke cremen ind.
    • Træk det udstansede papirlag fra midterstykket af den ikke klæbende side af forbindingen (efterlader en papirramme).
    • Fjern beskyttelseslaget fra den klæbende side af forbindingen.
    • Placér forbindingen forsigtigt over bunken med creme. Spred ikke cremen under forbindingen.
    • Fjern papirbagsiden. Jævn omhyggeligt forbindingens kanter ud. Lad forbindingen sidde i mindst 60 minutter.
  • Lægen eller sundhedspersonalet vil tage forbindingen af og fjerne cremen lige inden det medicinske indgreb.
  • Brug på større områder med nybarberet hud inden selvudførte procedurer (såsom hårfjerning):
    • Den sædvanlige dosis er 1 g creme for hvert hudområde på 10 cm2, der påføres under en forbinding og efterlades i 1 til 5 timer. Lipricain må ikke anvendes på et område med nybarberet hud, der er større end 600 cm2 (f.eks. 30 cm x 20 cm). Den maksimale dosis er 60 g.
  • Brug på huden inden hospitalsindgreb (såsom delhudstransplantation), der kræver dybere hudbedøvelse:
    • Lipricain kan anvendes på denne måde hos voksne og børn over 12 år, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.
      • Den sædvanlige dosis er 1,5 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm2. Cremen påføres, dækkes af en forbinding og efterlades i 2 til 5 timer.
  • Brug på huden inden fjernelse af vortelignende gevækster kaldet "molluskler" eller "vandvorter":
    • Lipricain kan anvendes til børn og unge med en hudsygdom kaldet "atopisk dermatit".
      • Den sædvanlige dosis afhænger af barnets alder og skal virke i 30 minutter, sundhedspersonalet eller apotekspersonalet vil fortælle dig, hvor meget creme du skal bruge.
    • Brug på huden på kønsorganer inden indsprøjtning af lokale bedøvelsesmidler:
      • Lipricain må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.
        • Den sædvanlige dosis er 1 g creme (1 g til 2 g til hud på kvindelige kønsorganer) for hvert hudområde på 10 cm2. Cremen påføres og dækkes af en forbinding.
        • Cremen er 15 minutter om at virke på mandlige kønsorganer og 60 minutter på kvindelige kønsorganer.
    • Brug på kønsorganerne inden mindre hudoperationer (såsom fjernelse af vorter):
      • Lipricain må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.
        • Den sædvanlige dosis er 5 g til 10 g creme, der skal virke i 10 minutter. Der anvendes ikke forbinding. Det medicinske indgreb skal starte umiddelbart herefter.
    • Brug på bensår inden rensning eller fjernelse af beskadiget hud:
      • Lipricain kan anvendes på denne måde til voksne, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.
        • Den sædvanlige dosis er 1 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm2, dog højst 10 g.
        • Cremen påføres under en lufttæt forbinding, såsom plastfolie. Dette gøres 30 til 60 minutter, inden såret skal renses.
        • Fjern cremen med bomuldsgaze og begynd straks rensningen.
        • Lipricain kan anvendes inden rensning af bensår op til 15 gange i løbet af en periode på 1-2 måneder.
        • Når Lipricain bruges til bensår, er en tube beregnet til engangsbrug: Tube plus overskydende indhold skal kasseres hver gang, en patient er blevet behandlet.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel:
    • Hvis du er overfølsom (allergisk) over for lidocain og/eller prilocain eller lignende lokalbedøvende midler eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se indlægssedlen for informationer).
  • Vær forsigtig:
    • Tal med lægen
      • Hvis du eller dit barn har en sjælden arvelig sygdom, der påvirker blodet, og somkaldes for "glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel".
      • Hvis du eller dit barn har et problem med niveauet af blodpigment.
      • Brug ikke Lipricain på områder med hududslæt, rifter, hudafskrabninger eller andre åbne sår, med undtagelse af bensår. Hvis et eller flere af disse problemer er til stede, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger cremen.
      • Hvis du eller dit barn lider af eksem med kløe, skal cremen virke på huden i enkortere periode end ellers. Efterlades cremen på huden i over 30 minutter, kan det medføre en øget forekomst af lokale hudreaktioner (se også punkt 4, "Bivirkninger").
      • Hvis du tager bestemte lægemidler mod forstyrrelser i hjerterytmen (f.eks.amiodaron). I dette tilfælde vil din læge måle din hjertefunktion.
    • Lipricain indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret, hvilket kan medføre hudreaktioner.
  • Børn og unge:
    • Lipricain må ikke anvendes til børn under 12 måneder, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan påvirke niveauet af blodpigment (methæmoglobinæmi) (f.eks. sulfonamider).
    • Lipricain må ikke anvendes til for tidligt fødte spædbørn.
  • Brug af anden medicin:
    • Tal med lægen inden brug af Lipricain, hvis du bruger:
      • Lægemidler til behandling af infektioner, der kaldes "sulfonamider" eller nitrofurantoin.
      • Lægemidler til behandling af epilepsi, der kaldes phenytoin eller phenobarbital.
      • Andre lokalbedøvende midler.
      • Lægemidler til behandling af uregelmæssig hjerterytme, såsom amiodaron.
  • Graviditet og amning:
    • Det er usandsynligt, at lejlighedsvis brug af Lipricain under graviditet vil påvirke fostret.
    • De aktive stoffer i Lipricain (lidocain og prilocain) går over i modermælken. Det er dog i så små mængder, at det generelt ikke udgør nogen risiko for barnet.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Ingen mærkning.
  • Overdosering:
    • Der er en risiko for "akut methæmoglobinæmi" (et problem med niveauet af blodpigment). Der er større sandsynlighed for, at dette opstår, hvis der samtidig er brugt visse andre lægemidler. Hvis det sker, bliver huden blå-grå på grund af iltmangel.
    • Ørhed eller svimmelhed, Snurren i huden omkring munden og følelsesløshed i tungen, Unormal smagssans, sløret syn eller ringen for ørerne kan også opstå.
    • I tilfælde af alvorlig overdosering kan symptomerne omfatte krampeanfald, lavt blodtryk, langsommere vejrtrækning, vejrtrækningsstop og ændrede hjerteslag. Disse virkninger kan være livstruende.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
    • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
      • Forbigående lokale hudreaktioner (bleghed, rødme, hævelse) på det behandlede område.
    • Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
      • Brændende fornemmelse. Let svie, kløe eller varme på det behandlede område.
    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
      • Ændringer i blodbilledet (methæmoglobinæmi), overfølsomhed, irritation af øjnene, Små prikformede blødninger på det behandlede område (særligt hos børn med eksem, hvisplastret har været påført i længere tid).

Hos børn kan der endvidere ses følgende bivirkninger: Methæmoglobinæmi, som er en blodforstyrrelse, der ses hyppigere hos nyfødte og spædbørn i alderen 0 til 12 måneder, ofte i forbindelse med overdosering.

Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares over 30 ºC.
  • Må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Holdbarhed efter første åbning: 6 måneder.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 07/09-2023.


Specifikationer

Indhold

25 g Creme

Varenummer

397012

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Recept ikon
Receptmedicin til døren

Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig

Fragt ikon
Hurtig levering

Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder

Pakning ikon
Personlig rådgivning

Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig

Dit online apotek er altid åbent

Bestil receptmedicin online

For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.

Apopro
Apotekerteam

Har du brug for hjælp?

Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.