Gå til hovedindhold
Symptomergreater than icon
Isosorbidmononitrat "2care4"
  • Kun på Apoteket

2care4

Isosorbidmononitrat "2care4"

  • 100 stk Depottabletter
  • 60 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt)
  • Isosorbidmononitrat
$nuværende pris  307,00 kr

Udsolgt


  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Anvendes til forebyggelse af angina pectoris (smerter i brystet) ved at udvide blodkarrene i hjertet. Isosorbidmononitrat "2care4", depottabletter er ikke beregnet til øjeblikkelig lindring af akutte anfald af angina pectoris. Hvis sådanne opstår, skal der suppleres med hurtigt virkende lægemiddel (nitrat formuleringer).

Isosorbidmononitrat "2care4" bør kun anvendes til voksne, da der ikke er dokumentation for virkning og sikkerhed ved brug til børn og unge.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
    • Voksne:
      • Ved behandlingsstart kan du tage 30 mg (en halv tablet) de første 2-4 dage for at mindske hovedpineanfald. Sædvanlig dosis er 60 mg om morgenen. Hvis det er nødvendigt, kan dosis øges til 120 mg om morgenen.
      • Depottabletterne er delbare, men må ikke tygges og skal sluges sammen med et ½ glas væske.
    • Børn:
      • Sikkerhed og effekt af Isosorbidmononitrat "2care4" depottabletter hos børn er ikke dokumenteret.
    • Ældre:
      • Der er ikke vist behov for rutinemæssig dosisjustering til ældre, men særlig forsigtighed bør udvises hos ældre med øget sandsynlighed for lavt blodtryk eller markant nedsat lever- eller nyrefunktion.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel:
    • Hvis du er allergisk over for isosorbidmononitrat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Isosorbidmononitrat "2care4", depottabletter (se indlægssedlen).
    • Hvis du er allergisk overfor nitrater.
    • Hvis du har lavt blodtryk.
    • Hvis du har sygdomme i hjertesækken eller nedsat hjertefunktion.
    • Hvis du har forkalkning i hjernens blodkar eller forhøjet tryk i hjernen.
    • Hvis du bruger medicin mod impotens (sildenafil, tadalafil eller vardenafil).
  • Advarsler og forsigtighedsregler:
    • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Isosorbidmononitrat "2care4", depottabletter, hvis:
      • Du lider af for lavt blodtryk.
      • Du lider af andre hjerte- og karsygdomme.
      • Du for nyligt har haft en blodprop i hjertet eller lider af hjertesvigt.
    • Isosorbidmononitrat "2care4" må kun bruges i under overvågning hvis:
      • Du lider af blodmangel.
      • Du har for højt stofskifte.
      • Du har hjertekramper (angina pectoris) ved siden af andre sygdomme eller kredsløbsforstyrrelser.
    • Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes hvis din læge har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
  • Brug af anden medicin:
    • Tal med lægen, hvis du:
      • Tager medicin mod impotens (sildenafil, tadalafil eller vardenafil). Hvis du bruger disse midler samtidig med Isosorbidmononitrat "2care4" , depottabletter, kan du få et alvorligt blodtryksfald med risiko for besvimelse eller blodprop i hjertet.
      • Tager anden medicin, der udvider blodkarrene eller sænker blodtrykket.
      • Tager antidepressiv eller antipsykotisk medicin.
      • Tager medicin mod migræne (dihydroergotamin).
  • Mad, drikke og alkohol:
    • Du kan tage Isosorbidmononitrat "2care4" , depottabletter sammen med mad og drikke. Tal med lægen hvis du drikker alkohol, da de kan forstærke virkningen af alkohol.
  • Graviditet og amning:
    • Du må kun bruge Isosorbidmononitrat "2care4", depottabletter efter lægens anvisning.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Da svimmelhed er kendte bivirkninger forbundet med brugen af Isosorbidmononitrat "2care4", bør du ikke køre bil, betjene maskiner eller udføre opgaver, der kræver årvågenhed, hvis du oplever disse symptomer
  • Overdosering:
    • Erfaring med overdosering er begrænset.
      • Symptomer:
        • Pulserende hovedpine, ophidselse, rødmen, koldsved, opkastning, svimmelhed, besvimelse, hjertebanken og lavt blodtryk. Kontakt lægen for evt. behandling.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
    • Meget almindelige bivirkninger (sker hos flere end 10 ud af 100 behandlede):
      • Hovedpine.
    • Almindelige bivirkninger (sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
      • Svimmelhed, hurtig puls, lavt blodtryk, kvalme.
    • Ikke almindelige bivirkninger (sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
      • Opkastning, diarré.
    • Sjældne bivirkninger (sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
      • Besvimelse, udslæt, kløe.
    • Meget sjældne bivirkninger (sker hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
      • Muskelsmerter.
    • Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
      • Blodtryksfald, når du hurtigt rejser dig, rødmen.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Specifikationer

Indhold

100 stk Depottabletter

Mærke

Enhedspris

3,07 kr. / stk

Varenummer

185136

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Forslået produkter

Andre kunder køber

Produkter

Produkt 1 af 0
Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.

Udvalgte produkter

Vores udvalgte produkter

Produkter

Produkt 1 af 0
tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apoteksteamet