- Kun på Apoteket
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Isomex kan anvendes til forebyggelse af angina pectoris (smerter i brystet) ved at udvide blodkarrene i hjertet. Isomex depottabletter er ikke beregnet til øjeblikkelig lindring af akutte anfald af angina pectoris. Hvis sådanne opstår, skal der suppleres med et hurtigt virkende lægemiddel (nitrat formuleringer).
Bør kun anvendes til voksne, da der ikke er dokumentation for virkning og sikkerhed ved brug til børn og unge.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Voksne over 18 år:
- Ved behandlingsstart kan du tage 30 mg (en tablet) de første 2-4 dage for at mindske hovedpineanfald. Sædvanlig dosis er 60 mg (2 tabletter) om morgenen. Hvis det er nødvendigt, kan dosis øges til 120 mg (4 tabletter) om morgenen.
- Ældre:
- Der er ikke vist behov for rutinemæssig dosisjustering til ældre.
- Depottabletterne må ikke tygges eller knuses - synkes hele sammen med mindst et ½ glas vand.
- Voksne over 18 år:
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- Er overfølsom (allergisk) over for isosorbidmononitrat eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
- Nruger sildenafil, tadalafil eller vardenafil, hjertesygdom, lavt blodtryk, sygdomme i hjertesækken eller nedsat hjertefunktion.
- Har forkalkning i hjernens blodkar eller forhøjet tryk i hjernen.
- Du bør konsultere en læge, hvis:
- Du har lavt blodtryk, lider af andre hjerte- og karsygdomme, for nyligt har haft en blodprop i hjertet eller lider af hjertesvigt.
- Du lider af blodmangel.
- Du har for højt stofskifte.
- Du har angina pectoris ved siden af andre sygdomme eller kredsløbsforstyrrelser.
- Æægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter, da Isomex indeholder lactose.
- Brug af anden medicin:
- Hvis du bruger sildenafil, tadalafil eller vardenafil, eller anden medicin, der udvider blodkarrene eller sænker blodtrykket, antidepressiv eller antipsykotisk medicin samt riociguat og dihydroergotamin skal du tale med lægen inden brug af Isomex.
- Mad drikke og alkohol:
- Kan tages sammen med mad og drikke.
- Isomex kan forstærke virkningen af alkohol.
- Overdosering:
- Erfaring med overdosering er begrænset.
- Symptomer: Pulserende hovedpine, ophidselse, rødmen, koldsved, opkastning, svimmelhed, besvimelse, hjertebanken og lavt blodtryk.
- Graviditet og amning:
- Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, bør du ikke bruge Isomex. Tal med din læge.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Hovedpine eller svimmelhed kan forekomme i forbindelse med indledning af behandling, da tilstanden skal have tid til at stabilisere sig, før patienten fører motorkøretøj eller betjener maskiner.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- hovedpine, svimmelhed, hurtig puls, lavt blodtryk, kvalme.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Opkastning, diarré.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- udslæt, kløe.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Muskelsmerter.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 04/05-2023.
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.