Produktinformation:
Calcichew-D3 Forte, tyggetabletter (2care4 ApS), calciumcarbonat svarende til 500 mg calcium, cholecalciferol koncentrat svarende til 10 mikrogram (400 IE) (vitamin D3).
Virkning og anvendelse:
Til forebyggelse og behandling af vitamin D- og calciummangel hos voksne med kendt risiko og som supplerende behandling ved knogleskørhed.
Den anbefalede dosis er:
- Voksne inkl. ældre: 1 tablet 2 gange daglig.
- Børn: Bør ikke anvendes til børn.
- Nedsat nyrefunktion: Bør ikke anvendes til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.
- Nedsat leverfunktion: Det er ikke nødvendigt at ændre dosis.
Tabletten bør tygges eller suges.
Kontraindikationer:
Allergi over for de virksomme stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (xylitol (E967), povidon, isomalt (E953), smagsstoffer (citron), magnesiumstearat, sucralose (E955), mono- og diglycerider af fedtsyrer, all-rac- alfa-tocopherol, saccharose, modificeret majsstivelse, medium kæde triglycerider, og vandfri kolloid silica), ved svært nedsat nyrefunktion, ved højt indhold af calcium i blodet eller urinen, hvis du lider af nyresten, for højt indhold af D-vitamin i blodet.
Vær forsigtig:
Kontakt lægen eller apoteketspersonalet, før du tager Calcichew-D3 Forte, hvis du er i langtidsbehandling med Calcichew-D3 Forte, især hvis du også er i behandling for en hjertesygdom, har tegn på nedsat nyrefunktion eller tendens til at få nyresten, har en sarkoidose, lider af knogleskørhed og samtidig ikke er i stand til at bevæge dig omkring, tager andre produkter indeholdende D-vitamin.
Indeholder isomalt (E953) og saccharose. Saccharose kan være skadeligt for tænderne. Bør ikke anvendes, hvis du lider af arvelig fructoseintolerans, glucose/galactosemalapsorption og sucrase-isomaltasemangel. Indeholder mindre end 1 mmol natrium pr. tablet, det vil sige det er i den væsentlige natriumfri.
Brug af anden medicin:
Calcium carbonat kan påvirke optagelsen af tetracyklin præparater, bisphosphonater, levothyroxin, quinoloner, jern, zink og strontium ranelat, thiazid-diuretika, hjerteglykosider eller orlistat.
Brug med mad og drikke:
Du kan tage Calcichew-D3 Forte i forbindelse med et måltid.
Overdosering:
Hvis du føler tørst, kvalme, opkastning, forstoppelse, mavesmerter, muskelsvaghed, træthed, mentale forstyrrelser eller anden ubehag skal du straks kontakte lægen.
Graviditet og amning:
Bør kun anvendes ifølge aftale med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Ikke almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): For højt indhold af calcium i blodet (hypercalciæmi) eller i urinen (hypercalciuri).
Sjældne bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Forstoppelse, smerter og ubehag i den øvre del af maven, luft i maven, kvalme, mavesmerter, diaré.
Meget sjældne bivirkninger
(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Hyppig trang til vandladning, hovedpine, tab af appetit, kvalme eller opkastning, unormal træthed eller svaghed, sammen med forhøjede indhold af calcium i blodet og nedsat nyrefunktion. Kløe, udslæt, nældefeber.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Hævelse af ansigt, tunge, læber eller i svælget. Kontakt straks lægen eller skadestuen.
Pakningsstr.:
120 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 04/05-2023