Produktdetaljer
Alnok er et antiallergisk lægemiddel beregnet til lindring af næse- og øjensymptomer af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis samt til lindring af kronisk nældefeber.
Alnok bør ikke gives til børn under 6 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Sidst opdateret d. 16/02-2024.
Dosering, opbevaring og indhold
Den anbefalede dosis er:
- Voksne og unge over 12 år: 1 tablet én gang daglig.
- Børn mellem 6 og 12 år: 1/2 tablet 2 gange daglig.
- Børn under 6 år: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning.
- Patienter med moderat nedsat nyrefunktion anbefales at tage ½ tablet 1 gang daglig.
Begyndende virkning ses inden for 1/2 - 1 1/2 time og varer ca. 24 timer.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Mundtørhed, døsighed, søvnighed, svimmelhed.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
-
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Uro og rastløshed, ændring i hudens følesans, diarré, kløe, udslæt, utilpashed.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
-
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- Overfølsomhed, leverpåvirkning, hævelser pga. væskeophobning i kroppen, aggressivitet, depression, forvirring, hallucinationer, søvnløshed, kramper, bevægelsesforstyrrelser, allergiske reaktioner, hurtig hjerterytme, vægtøgning.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
-
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, besvimelsesanfald, ufrivillige langsomme bevægelser, ufrivillige rykkende bevægelser, ufrivillige øjenbevægelser, allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, vandladningsbesvær, smerter ved vandladning, sengevædning, uskarpt syn, smagsforstyrrelser.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
-
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Øget appetit, hukommelsesbesvær, selvmordstanker, mareridt, hepatitis, akut hududslæt, ledsmerter.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
Advarsler og forsigtighedsregler
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- er overfølsom over for det aktive stof, eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se indlægssedlen).
- har alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance mindre end 10 ml/min).
- Tal med lægen inden du:
- tager Alnok, hvis du har vandladnings-problemer, nedsat nyrefunktion, hvis du er epileptisk patient, eller du har risiko for krampeanfald.
- allergitest: Hvis du skal have foretaget en allergitest, skal du stoppe med at tage Alnok mindst 3 dage før.
- der tilrådes forsigtighed ved indtagelse af alkohol ved samtidig behandling med Alnok.
- Brug af anden medicin:
- Der er ikke observeret interaktioner mellem Alnok og andre lægemidler.
- Graviditet og amning:
- Hvis du er gravid eller ammer, bør du kun tage Alnok efter aftale med din læge.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ikke mærket, men du skal nøje bemærke, hvordan du reagerer på lægemidlet.
- Overdosering:
- Hvis du har taget mere af Alnok, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du får bivirkninger såsom konfusion, diarré, svimmelhed, træthed, hovedpine, skranten, pupiludvidelse, kløe, rastløshed, sløvhed, søvnighed, stivhed/følelsesløshed (stupor), unormalt hurtig hjerterytme, skælven og vandladningsbesvær skal du kontakte din læge.
Specifikationer
Alnok120 stk Filmovertrukne tabletter - 10 mg - Cetirizindihydrochlorid
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig























