
Pantoprazol
Du har fundet vej til vores udvalg af Pantoprazol 20 mg, som anvendes til korttidsbehandling af gener såsom halsbrand, sure opstød og refluks. Pantoprazol tilhører gruppen af protonpumpehæmmere (PPI), som virker ved at nedsætte produktionen af mavesyre i mavesækken.
Vidste du, at Pantoprazol først opnår sin fulde effekt efter nogle dages behandling?
Hvad er Pantoprazol?
Pantoprazol er et lægemiddel med det aktive stof pantoprazol. Pantoprazol virker ved at nedsætte mængden af syre i maven og dermed lindre gener, som halsbrand og sure opstød. Det aktive stof pantoprazol tilhører en gruppe lægemidler kaldet protonpumpehæmmere (PPI). Disse lægemidler bruges i behandlingen af syre-relaterede lidelser.
Her på siden finder du håndkøbsmedicin, men Pantoprazol fås både i håndkøb og på recept. I håndkøb fås en dosis på 20 mg til kortvarig behandling af halsbrand og sure opstød, mens højere doser og længere behandlingsforløb kræver recept fra lægen.
Hvad bruges Pantoprazol 20 mg til?
Pantoprazol 20 mg anvendes til kortvarig behandling af symptomer, der skyldes for meget mavesyre. Det gælder halsbrand, svie bag brystbenet og sure opstød, som mange oplever i perioder – for eksempel efter tunge måltider, ved stress eller i forbindelse med livsstilsfaktorer.
Pantoprazol 20 mg i håndkøb er velegnet, hvis du oplever disse symptomer hyppigt i en periode, men uden at der nødvendigvis er stillet en diagnose. Det virker ved at dæmpe syreproduktionen og kan dermed lindre ubehaget.
Hvis symptomerne er vedvarende, meget hyppige eller vender hurtigt tilbage efter endt behandling, kan det være tegn på en underliggende tilstand som reflukssygdom. I disse tilfælde bør du kontakte lægen for nærmere udredning og eventuel videre behandling.
Sådan virker Pantoprazol
Pantoprazol virker ved at hæmme den såkaldte protonpumpe i mavesækkens celler. Protonpumpen er ansvarlig for den sidste del af produktionen af mavesyre, og når den blokeres, reduceres syreproduktionen markant. Det betyder, at der bliver mindre syre til at løbe op i spiserøret og give halsbrand og sure opstød.
Når mængden af mavesyre falder, mindskes symptomer som halsbrand og får slimhinden og sure opstød gradvist. Effekten af Pantoprazol opbygges over nogle dage, og derfor er det vigtigt at tage medicinen regelmæssigt i mindst 2-3 dage for at opnå virkning.
Hvis du ikke oplever bedring efter 2 uger, bør du kontakte lægen. Du må ikke tage pantoprazol 20 mg i mere end 4 uger uden aftale med lægen . Læs indlægssedlen og følg altid vejledningen deri.
Hvornår bør man bruge Pantoprazol?
Pantoprazol 20 mg i håndkøb kan være en god løsning, hvis du oplever tilbagevendende refluks gener fra mavesyre som halsbrand og sure opstød, som påvirker din hverdag. Det er særligt relevant, når symptomerne ikke længere kun opstår lejlighedsvis, men begynder at komme hyppigere over en kortere periode.
Du bør overveje Pantoprazol 20 mg, hvis du oplever:
- Halsbrand eller sure opstød flere gange om ugen
- Symptomerne, forværres efter måltider eller når du ligger ned
- Utilstrækkelig effekt af milde, hurtigtvirkende midler som syreneutraliserende medicin
Pantoprazol er velegnet til kortvarig behandling, hvor målet er at bryde en periode med hyppige symptomer. Det er vigtigt at tage medicinen i flere dage i træk for at opnå den fulde effekt.
Hvis dine symptomer ikke forbedres efter cirka 2 ugers behandling, eller hvis de hurtigt vender tilbage, bør du kontakte lægen. Det samme gælder, hvis du oplever nye eller ændrede symptomer, som kræver nærmere vurdering. Du bør typisk ikke tage pantoprazol i mere end 4 uger, andet end efter aftale med lægen, følg vejledningen i indlægssedlen.
Døjer du med halsbrand og sure opstød? Læs vores guide om halsbrand og sure opstød, og bliv klogere på, hvordan du håndterer det.
Dosering og anvendelse af Pantoprazol 20 mg
Pantoprazol 20 mg i håndkøb anvendes til kortvarig behandling af symptomer på refluks som halsbrand og sure opstød og skal bruges i henhold til anvisningerne på pakningen. Den anbefalede dosis for voksne er typisk 20 mg én gang dagligt.
For at opnå den bedste effekt bør Pantoprazol 20 mg tages:
- Én gang dagligt
- 1 time før et måltid
- Som en hel tablet, der synkes med vand – den bør ikke tygges eller knuses
Det kan være nødvendigt at tage Pantoprazol regelmæssigt i flere dage i træk, da effekten opbygges gradvist. De fleste vil opleve lindring inden for få dage, men den fulde effekt indtræder typisk efter 2–4 dage.
Hvis der ikke er bedring i symptomerne efter 2 uger, bør du kontakte din læge. Og du bør ikke tage Pantoprazol i mere end 4 uger uden aftale med lægen.
Pantoprazol 20 mg er ikke beregnet til øjeblikkelig lindring af akutte symptomer. Hvis du har behov for hurtig effekt, kan det i nogle tilfælde være relevant at supplere med et hurtigtvirkende middel som:
- Syreneutraliserende midler (antacida), for eksempel Balancid Novum tyggetabletter
- Alginsyreholdige produkter, for eksempel Gaviscon tyggetabletter
Balancid Novum 449 mg + 104 mg calciumcarbonat og magnesiumhydroxid, 30 eller 100 stk tyggetabletter (læs uddrag af produktresumé her).
Gaviscon 350 mg + 120 mg + 100 mg Alginsyre, natriumhydrogencarbonat og aluminiumhydroxid, 20, 60 eller 120 stk. tyggetabletter (læs uddrag af produktresumé her).
Mulige bivirkninger ved brug af Pantoprazol
Pantoprazol er generelt et veldokumenteret og som ved al anden medicin kan der forekomme bivirkninger.. Det er vigtigt at være opmærksom på kroppens reaktioner. En almindelig bivirkning ved pantoprazol er godartede polypper i mavesækken, de opstår hos 1 ud af 10.
Ikke almindelige bivirkninger der opstår hos 1 ud af 100 omfatter blandt andet:
- Hovedpine og svimmelhed
- Mave-tarmgener som diarré, kvalme, oppustethed, luft i maven eller forstoppelse
- Mavesmerter eller generelt ubehag i maven
- Hudreaktioner som udslæt og kløe
- Træthed eller en følelse af utilpashed
I sjældnere tilfælde kan der opstå mere udtalte bivirkninger, såsom:
- Synsforstyrrelser eller smagsforstyrrelser
- Muskel- og ledsmerter
- Hævelser i arme eller ben
- Allergiske reaktioner, fx nældefeber
Ved længerevarende brug (over flere måneder) kan der være øget risiko for visse tilstande, herunder:
- Lavt niveau af magnesium i blodet, som i nogle tilfælde også kan påvirke calcium- og kaliumbalancen
- Nedsat optag af vitamin B12
- Let øget risiko for knoglebrud, især hos ældre eller ved høje doser
Meget sjældent kan der opstå alvorlige bivirkninger, som kræver hurtig lægehjælp. Stop med at tage lægemidlet og kontakt straks læge eller skadestue, hvis du oplever:
- Alvorlig allergisk reaktion med hævelser i mund eller ansigt, vejrtrækningsbesvær og/eller svimmelhed.
- Alvorlig hudreaktion eller udslæt med blærer – især ved soleksponering
- Rødlige, ikke-hævede, målskive lignende eller runde pletter på huden.
- Udbredt hududslæt, feber og hævede lymfeknuder.
- Gulfarvning af hud og øjne eller smerter ved vandladning.
Hvis du oplever bivirkninger, eller hvis dine symptomer ændrer sig under behandlingen, bør du kontakte læge for rådgivning. Bivirkningerne herover er eksempler, for en fuldstændig oversigt over bivirkninger henvises der til indlægssedlen i pakningen.
Køb Pantoprazol i håndkøb hos Apopro
Hos Apopro gør vi det nemt og trygt for dig at finde den rette behandling til dine behov. Som dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening lever vi op til de højeste krav inden for kvalitet, sikkerhed og rådgivning. Når du handler hos os, kan du derfor være sikker på, at du får godkendte lægemidler og professionel vejledning.
Vores dygtige farmaceuter og farmakonomer sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til Pantoprazol, din behandling eller andre produkter. Vi rådgiver dig gerne, så du får den løsning, der passer bedst til dine symptomer og behov.
Vi tilbyder desuden hurtig levering, så du hurtigt kan komme i gang med din behandling:
- Udvalgte områder: Bestil inden kl. 12.30 på hverdage og få hjemmelevering samme aften i udvalgte områder
- Resten af landet: Øvrige bestillinger leveres inden for 1-2 hverdage
Bestil nemt og sikkert online hos Apopro – vi er her for at hjælpe dig godt videre.












