Produktdetaljer
Anvendes ved udrensning af tarmene før diagnostiske undersøgelse, der påkræver udrensning, f.eks. colonskopi eller røntgenundersøgelse.
Bør ikke gives til børn under 18 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Behandlingen kan tages på en af følgende måder:
- Et brev om aftenen før undersøgelsen og det andet brev om morgenen på dagen for undersøgelsen.
- Et brev om eftermiddagen og det andet brev om aftenen før undersøgelsen. Denne behandlingsplan anbefales, når undersøgelsen skal foregå tidligt om morgenen.
- Begge breve om morgenen på dagen for undersøgelsen. Denne behandlingsplan anbefales, når undersøgelsen foregår om eftermiddagen/aftenen.
- Der skal gå mindst 5 timer imellem de to breve.
- Hvert brev skal røres ud i et glas vand af ca 1 ½ dl. Produktet må ikke fortyndes yderligere ved at drikke væske umiddelbart efter indtagelse af hvert brev.
- Cirka ti minutter efter indtagelse af hvert brev, anbefales det at drikke cirka 1,5-2 liter forskellige klare væsker med en hastighed på cirka 2,5 dl til 4 dl hver time. Klare supper og/eller afbalancerede elektrolytopløsninger. Det tilrådes ikke kun at drikke vand.
- Du må ikke spise eller drikke andet i mindst 2 timer før undersøgelsen eller følg din læges anvisninger.
- Behandlingen kan tages på en af følgende måder:
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- er overfølsom (allergisk) over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer).
- lider af dårligt hjerte. Spørg lægen.
- tror du kan være alvorligt dehydreret.
- har for meget magnesium i blodet.
- har lidelsen, der kaldes ventrikelretention (mavesækken tømmes ikke godt nok).
- lider af mavesår.
- lider af tarmbesvær eller har en tarmsygdom. Spørg lægen.
- har kvalme eller opkastning.
- lider af ophobning af væske i bughulen.
- har fået en operation i maven for nylig, pga. akut blindtarmsbetændelse.
- kan have forstoppelse eller perforeret tarm. Tal med lægen.
- lider af Rhabdomyolyse eller aktiv infl ammatorisk tarmsygdom (f.eks. Crohns sygdom eller ulcerøs kolitis).
- har alvorlige nedsat nyrefunktion.
- Vær forsigtig:
- Citrafleet bør ikke bruges som et rutine afføringsmiddel.
- Citrafleet kan i sjældne tilfælde føre til alvorlige og potentielt fatale tilfælde af elektrolytforstyrrelse samt hyponatriæmi eller hypokaliæmi (lavt natriumindhold eller kaliumindhold i blodet) eller nedsat nyrefunktion, hvis du er ældre samt skrøbelig eller svækket.
- Citrafleet skal anvendes med forsigtighed hvis du har kendt forstyrrelse af væske- og/eller elektrolytbalance, eller hvis du er i behandling med lægemidler, der kan påvirke vand- og/eller elektrolytbalancen, f.eks. diruretika, kortikosteroider, litium.
- Kontakt lægen inden du bruger Citrafleet hvis du for nylig har fået en operation i mave/tarmen eller hvis du har nyre- eller hjerteproblemer.
- Perioden med tarmudrensning bør ikke overstige 24 timer, da en længere forberedelse kan øge risikoen for væske- og elektrolytforstyrrelse.
- Diarré, som følge af den "udrensende" effekt kan medføre væske- og elektrolyttab.
- Citrafleet kan ændre optagelsen af din medicin, og skal anvendes med forsigtighed specielt hvis du lider af epilepsi.
- Citrafleet kan forårsage sår i tyktarmens slimhinde.
- Citrafleet indeholder 5 mmol (eller 195 mg) kalium pr. brev. Dette skal du tage i betragtning hvis du har nedsat nyrefunktion og er på kontrolleret kaliumdiæt.
- Citrafleet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. brev, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
- Brug af anden medicin:
- Kontakt lægen inden du anvender Citrafleet hvis du også anvender:
- Medicin mod epilepsi.
- P-piller.
- Medicin mod diabetes.
- Antibiotika. Antibiotika af typen tetracyklin og fluorokinolon samt penicillamin skal indtages mindst 2 timer før og mindst 6 timer efter indgift af Citrafleet.
- Andre afføringsmidler, herunder fibertilskud.
- Vanddrivende lægemidler eller kortikosteroider.
- Digoxin.
- Medicin af gruppen NSAID'er, f.eks. aspirin og ibuprofen.
- Medicin mod depression og angst.
- Kontakt lægen inden du anvender Citrafleet hvis du også anvender:
- Graviditet og amning:
- Må kun anvendes efter aftale med lægen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen mærkning. Citrafleet kan forårsage træthed eller svimmelhed, sandsynligvis som resultat af dehydrering, og dette kan i mindre eller moderat grad påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
- Overdosering:
- Ingen kendte tilfælde.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Meget almindelig (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Mavesmerter.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Søvnbesvær, hovedpine, mundtørhed, kvalme, oppustet mave, gener og smerter ved endetarmsåbningen eller i endetarmen, tørst, træthed.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Svimmelhed, opkastning, manglende evne til at holde på afføringen.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Anafylaksi eller overfølsomhed som kan være en alvorlige allergiske reaktioner, hyponatriæmi (lave natriumniveauer i blodet), hypokaliæmi (lave kaliumniveauer i blodet), epilepsi, krampeanfald, ortostatisk hypotension (lavt blodtryk, når du rejser dig op, hvilket kan forårsage svimmelhed), forvirring, udslæt herunder nældefeber, pruritus (kløe) og purpura (blødning under huden), luft og smerter i maven.
- Denne medicin giver dig meget regelmæssig løs afføring, lig diarré. Hvis du får problemer eller besvær med afføringen, efter du er startet på Citrafleet, skal du kontakte lægen.
- Meget almindelig (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares over 25 °C.
- Anvendes umiddelbart efter opløsning.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 10/11-2023
Specifikationer
Indhold
Mærke
Enhedspris
Varenummer
Måske du leder efter
Recordati ab Citrafleet2 stk Pulver til oral opløsning, breve - 0,01g+3,5g+10,97g (Håndkøb, apoteksforbeholdt) - Citronsyre vandfri - Magnesiumoxid let - Natriumpicosulfat
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig


























