

Næsespray er et lægemiddel, som sprayes direkte op i næseboret, hvor den hurtigt kan virke lokalt i næsen. Det anvendes blandt andet til at lindre symptomer ved tilstoppet næse, allergisk rhinitis, bihulegener eller udtørrede slimhinder. Næsespray mod forkølelse findes både som håndkøbslægemidler og medicinsk udstyr. Det er ikke altid den samme næsespray du skal anvende til forkølelse som til allergi, så det er meget vigtigt at være opmærksom på at du vælger den rigtige næsespray til dit behov. Kontakt vores fagpersonale på chat eller telefon, hvis du er i tvivl.
Indholdet i næsespray varierer afhængigt af præparatets formål. De fleste næsesprays til stoppet næse indeholder stoffer som xylometazolin, der virker sammentrækkende på blodkarrene i næseslimhinden og dermed giver luft i næsen. Den type næsespray må ikke anvendes ved allergi, da næsespray med xylometazolin kun må anvendes i en kort periode.
Der findes to typer af næsespray til allergi. Der er dem der indeholder antihistamin som virker hurtigt, til hvis du har brug for at lindre symptomerne her og nu. Der findes også næsespray med binyrebarkhormon som skal tages forebyggende, optimalt nogle uger før allergi sæsonen starter, det er vigtigt at du tager dem dagligt gennem hele pollensæsonen.
Næsespray anvendes med henblik på lokal symptomlindring i næseslimhinden ved forskellige tilstande, som påvirker næsens normale funktion. Det kan for eksempel være:
Ved at tilføre aktive stoffer direkte eller fugte næseslimhinden kan næsespray:
Hvis du leder efter næsesprays mod allergi, kan du besøge vores kategori med næsesprays mod allergi her.
Selvom næsespray er let at bruge og ofte giver hurtig lindring, er det vigtigt at anvende det med omtanke. Særligt næsesprays med det sammentrækkende stof – xylometazolin – bør kun bruges i en begrænset periode.
Ved længerevarende brug af den type næsespray risikerer du at udvikle en såkaldt rebound-effekt, hvor næsen bliver kronisk tilstoppet, netop fordi slimhinden vænner sig til virkningen og reagerer med hævelse, når du stopper. Det kan du læse mere om i vores artikel om afhængighed af næsespray.
Derfor anbefales det, at du maksimalt bruger denne type næsespray i 10 dage i træk – og gerne færre, hvis symptomerne aftager tidligere. Hvis behovet varer ved, kan det være et tegn på, at der er en underliggende årsag, som kræver en anden behandling eller en lægefaglig vurdering.
Derudover er det vigtigt at:
Hos Apopro finder du næsespray, der er godkendt som håndkøbslægemidler – det vil sige, at de er klinisk testet på mennesker.. Nogle af vores mest købte næsesprays kommer fra Zymelin næsespray (læs uddrag af produktresume her) og Otrivin næsespray (læs uddrag af produktresume her). Her får du et overblik over de mest almindelige typer:
Næsespray med xylometazolin
Denne type bruges typisk mod tilstoppet næse ved forkølelse eller bihulebetændelse. Det aktive stof virker sammentrækkende på blodkarrene i næseslimhinden, så hævelsen mindskes og næsepassagen åbnes.
Næsespray til tørre slimhinder
Tør næse kan skyldes klima, alder eller medicin. Her er målet ikke at mindske hævelse, men at fugte og genopbygge slimhinden. Sprayen indeholder ofte:
Næsespray med mentol eller eukalyptus
Disse sprays kan give en følelse af øget luftgennemstrømning og friskhed i næsen, men har ikke nødvendigvis en medicinsk effekt.
Selvom næsespray virker som en simpel løsning, er korrekt brug afgørende for, at du får den ønskede effekt – og undgår unødige gener. Forkert teknik eller overforbrug kan nemlig mindske virkningen og i værste fald skade næseslimhinden. Her får du vores faglige anbefalinger til korrekt anvendelse.
1. Klargør næsen
Inden du bruger næsespray, bør du pudse næsen nænsomt. På den måde fjernes sekret, så det aktive stof lettere kan komme i kontakt med slimhinden. Ved meget tilstoppet næse, kan næseskyl med saltvand være en god idé inden brug.
2. Ryst flasken (hvis nødvendigt)
Læs på pakningen – nogle næsesprays skal rystes før brug for at sikre, at indholdet er jævnt fordelt. Nogle næsespary kræver også, at der trykkes et pust ud i luften inden første gangs brug.
3. Brug den rigtige teknik
Undgå at spraye direkte mod næseskillevæggen i midten af næsen – det kan irritere og over tid beskadige slimhinden.
4. Rengør mundstykket
Efter brug bør du tørre sprayens mundstykke af med en ren serviet og sætte hætten på igen. Del aldrig næsespray med andre – det mindsker risikoen for overførsel af bakterier og vira.
5. Overhold dosering og behandlingstid
Selvom næsespray kan være en effektiv og lindrende løsning, er der situationer, hvor du bør undgå det – eller i det mindste være særlig opmærksom på brugen. Ikke alle næser har gavn af næsespray hele tiden, og i nogle tilfælde kan det gøre mere skade end gavn.
Den mest almindelige faldgrube er overforbrug. Hvis du bruger næsespray med et sammentrækkende stof (som xylometazolin) i mere end 7–10 dage i træk, kan næseslimhinden blive afhængig af stoffet. Det kaldes rebound-effekt – hvor næsen bliver kronisk tilstoppet, fordi slimhinden hæver mere og mere, så snart virkningen aftager.
Tegn på overforbrug kan være:
Oplever du dette, bør du trappe ud af brugen og i stedet benytte en fugtgivende næsespray med saltvand i overgangsperioden. Du kan læse mere i vores artikel om afhængighed af næsespray.
Nogle næsesprays må gerne anvendes under graviditet og amning – andre bør undgås. Det afhænger af det aktive stof og dosering. Generelt anbefales saltvandsbaserede næsesprays som førstevalg, mens medicinske næsesprays kun bør anvendes efter aftale med læge eller apotek.
Har du forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller forstørret prostata, bør du være varsom med næsesprays, der indeholder vasokonstriktorer som xylometazolin. Disse stoffer kan have en let systemisk effekt og påvirke kroppens kredsløb.
Hvis du har brug for næsespray i længere tid, eller symptomerne vender tilbage gentagne gange, bør du ikke blot fortsætte behandlingen på egen hånd. Det kan være tegn på en underliggende årsag – for eksempel allergi eller næsepolypper – som kræver en anden tilgang. Kontakt din læge eller en øre-,næse-halslæge, det kræver ikke henvisning fra egen læge.
Som med alle lægemidler kan der også opstå bivirkninger ved brug af næsespray – især hvis sprayen anvendes forkert eller i længere tid end anbefalet. Læs indlægssedlen grundigt inden brug.
Almindelige bivirkninger
De mest typiske bivirkninger ses ved næsesprays, der indeholder vasokonstriktoren xylometazolin:
Disse gener skyldes ofte den lokale påvirkning af slimhinden og forsvinder som regel ved ophør af behandling.
Ved langvarig brug
Hvis næsespray bruges i mere end 7–10 dage i træk, kan der udvikles:
Læs indlægssedlen grundigt inden brug af næsespray med xylometazolin. Her kan du også finde information om sjældne bivirkninger, hvornår du ikke må bruge næsespray og korrekt brug i øvrigt.
Hvis du oplever bivirkninger, der generer dig – eller varer ved – bør du altid stoppe behandlingen og kontakte os eller din læge. Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe til vores farmaceuter, som kan hjælpe dig med at finde et alternativ, hvis det bliver nødvendigt.
Forkølelse er sjældent farligt, men det kan føles voldsomt generende – især når næsen er så stoppet, at det påvirker din søvn, vejrtrækning og koncentration. En næsespray kan være en effektiv del af din lindring, men den virker bedst, når du samtidig tager hånd om kroppen som helhed.
Her er vores bedste råd, når næsen driller:
Vælg en næsespray med dekongestiv effekt, hvis næsen er tilstoppet – og følg doseringen nøje. Maksimalt i 10 dage.
Væske hjælper med at holde slimhinderne fugtige og gør sekretet i næsen mindre sejt.
En ekstra hovedpude eller hævet sengegærde kan mindske trykket i bihulerne og gøre det lettere at trække vejret om natten.
Forkølelse er en virusinfektion, som kroppen selv bekæmper. Giv immunforsvaret de bedste betingelser ved at sove, spise og hvile.
Lune sokker og tæpper er godt, men du bør stadig sørge for frisk luft og udluftning, så næsen ikke tørrer ud.
Når du handler hos Apopro, så handler du hos et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du kan handle dine apoteksvarer hos os med samme tryghed, som hvis du stod nede på det fysiske apotek.
Bag skærmen sidder et stort team af dygtige farmaceuter og farmakonomer, som hver dag rådgiver om alt fra næsespray til receptmedicin og kosttilskud. Du er altid velkommen til at kontakte os – uanset om du har spørgsmål til dosering, bivirkninger eller brug. Vi tager os tid til at lytte og give dig faglig vejledning, der er til at forstå.
Og når du har fundet det, du har brug for, så sørger vi for, at det kommer hurtigt frem. Vi tilbyder hurtig levering direkte til døren eller nærmeste pakkeshop.

Du har fundet vej til vores udvalg af næsespray, som kan være en hurtig hjælp ved tilstoppet næse, bihulebetændelser eller allergi. Næsespray anvendes ofte ved forkølelse, allergi eller ved betændelse i bihulerne og de kan for eksempel virke ved at mindske hævelsen i næseslimhinden, så du kan få luft igen.
Vidste du, at lang tids brug af næsespray med det aktive stof xylometazolin faktisk kan give den modsatte effekt og føre til en tilstoppet næse, der ikke vil gå væk?


