Produktinformation:
Otrivin junior (Haleon Denmark ApS) ukonserveret, næsespray, 0,5 mg/ml opløsning (xylometazolinhydrochlorid).
Virkning og anvendelse:
Otrivin Junior ukonserveret er beregnet til børn i alderen 2-11 år ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse. Virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde og på at forbedre luftgennemstrømningen. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter og varer i op til 10-12 time. Bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis er:
Børn i alderen 2-5 år: Under opsyn af en voksen. 1 pust i hvert næsebor 1 til 2 gange dagligt (hver 8-10 time) er normalt tilstrækkeligt. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Børn i alderen 6-11 år: Under opsyn af en voksen. 1-2 pust i hvert næsebor 2 til 3 gange dagligt efter behov. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Otrivin må ikke bruges i mere end 10 dage i træk.
Det anbefales at tage den sidste dosis kort før sengetid.
Kontraindikationer:
Allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (natriumdihydrogenphosphatdihydrat, dinatriumphosphatdodecahydrat, natriumchlorid, natriumedetat, renset vand), opereret igennem næsen eller munden, ved snævervinklet grøn stær, kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde.
Vær ekstra forsigtig:
Otrivin Junior må ikke bruges i mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre forværring af den hævede næseslimhinde.
Tal med lægen inden du bruger Otrivin Junior, hvis du har øget funktion af skjoldbruskkirtlen, har sukkersyge, har for højt blodtryk, har hjertekar sygdomme, har vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata, har tumor i binyren eller har depression og er i behandling med MAO-hæmmere eller har været i behandling inden for de sidste to uger eller i behandling med tri- eller tetracykliske antidepressiva.
Brug af anden medicin sammen med Otrivin Junior ukonserveret:
Må ikke bruges sammen med visse typer af lægemidler mod depression (MAO-hæmmere og Tricykliske antidepressiva) uden aftale med lægen. Der bør være 2 uger fra du slutter med MAO-hæmmere til du begynder at bruge Otrivin.
Graviditet:
Hvis du er gravid frarådes det at bruge Otrivin. Tal med lægen.
Amning:
Der skal der udvises forsigtighed i amme-perioden og det må kun anvendes efter lægens anvisning.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Symptomer på overdosering:
Markant fald i kropstemperatur, sveden, døsighed, hovedpine, hurtig og uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk (kan efterfølges af meget lavt blodtryk), vejrtrækningsbesvær og evt. koma og kramper, især hos børn.
Alvorlige bivirkninger:
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Allergiske reaktioner som hududslæt, åndedrætsbesvær, hurtig eller uregelmæssig puls, hævelse af ansigt og hals. Hvis du får alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
Ikke alvorlige bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen, næsen løber på grund af øget sekret, brændende fornemmelse på påføringsstedet, kvalme.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Tilstoppet næse, især efter langvarig eller ofte brug.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Ubehag i maven og tarmen.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Hovedpine, rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, uregelmæssig puls eller hurtig hjerterytme.
Pakningsstr.:
10 ml, 2x10 ml. Det er ikke sikkert, at begge pakningsstørelser er markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 16/10-2025.