Mavesår

Hvad er mavesår?

Mavesår er et sår i slimhinden i mavesækken. Mavesår kan også forekomme i den øverste del af tolvfingertarmen. Normalt er slimhinden i mavesækken og tolvfingertarmen lavet til at kunne modstå den stærke mavesyre der altid er til stede, da den er med til at nedbryde den mad vi indtager, så næringsstoffer kan blive optaget i kroppen. Men forskellige faktorer kan være med til at mavesækkens og tolvfingertarmens slimhinde blive svækket, og give en risiko for at mavesyren kan ætse slimhinden og fremkalde et sår. 

Årsager til mavesår

I nogle tilfælde opstår mavesår på grund af en infektion med bakterien Helicobacter Pylori. Denne bakterie trives i det ellers ødelæggende miljø, da den opsamler basiske forbindelser der er med til at neutralisere syren omkring bakterien. Den danner altså et form for skjold omkring sig, for at beskytte sig selv imod mavesyren. Helicobacter Pylori findes ikke naturligt i mavesækken, men hvis man først bliver smittet med bakterien, kan denne infektion være livslang. De fleste mennesker har nemlig ingen symptomer når de er smittede, og Helicobacter Pylori kan derfor få lov at leve uforstyrret i mavesækken. For nogle kan bakterien dog udvikle sig til sår i mavesækken og sår i tolvfingertarmen. 

Dog er forekomsten af mavesår, der er kommet på grund af infektion med Helicobacter Pylori, faldet en del i de sidste 30 år. Der er langt færre mennesker, der bliver smittet med bakterien i dag end der var for 100 år siden. Dette mener man skyldes langt bedre hygiejniske og sanitære forhold, da man samtidig kan se et langt højere antal mennesker, der er smittede med Helicobacter Pylori i lande med en dårligere hygiejnestandard, end vi har i Danmark. 

Mavesår kan også opstå på grund af brug af medicin, der som bivirkning kan skade maveslimhinden. Dette er for eksempel smertestillende lægemidler i lægemiddelgruppen kaldet NSAID (non-steroide, antiinflammatoriske lægemidler). Dette er for eksempel Ipren der indeholder ibuprofen eller Kodimagnyl der indeholder acetylsalicylsyre. Disse lægemidler påvirker, udover at give den smertestillende og antiinflammatoriske effekt, også slimhinderne i mavesækken og i tolvfingertarmen, ved at virke "ætsende". 

Risikoen for mavesår ved brug af NSAID er større ved store doser over længere tid, da dette giver en konstant påvirkning med lægemidlet på maveslimhinden. Samtidig vil risikoen være større hvis man tidligere har haft mavesår, eller hvis man samtidig anvender blodfortyndende medicin.

Samtidig med at NSAID øger risikoen for mavesår, fordobler tobaksrygning risikoen for mavesår.

Tidligere har man antaget, at mavesår kommer på grund af levevaner med forkert kost, for meget kaffedrikning eller stress. Dette er dog ikke forskernes overbevisning længere, selvom det selvfølgelig stadig anbefales at leve sundt. 

Mavesår der sidder på tolvfingertarmen ses oftest hos folk mellem 30 og 55 år, mens mavesår der sidder i mavesækken oftest ses hos folk mellem 55 og 70 år. Mavesår opstår hyppigere hos mænd end hos kvinder. 

Symptomer på mavesår

Der er stor forskel på hvordan man mærker mavesår. Nogle kan slet ikke mærke at de har et mavesår, mens andre får mange symptomer. De mest almindelige symptomer er: 

• Sultfølelse
• Bidende eller brændende fornemmelse i den øverste del af maven
• Lindring ved indtag af mad
• Søvnbesvær på grund af smerter i maven
• Nogle kan føle de får dårlig ånde på grund af sure opstød.

Symptomerne vil ofte føles værre ved indtagelse af kaffe, syrlige drikke, alkohol, krydret mad, tobaksrygning og indtagelse af smertestillende medicin i gruppen NSAID, for eksempel Ipren eller Kodimagnyl. 

Derudover er der en række symptomer man skal være særligt opmærksom på, da disse symptomer er tegn på et mere kompliceret og akut mavesår. Disse symptomer er: 

• Blodig, sort eller tjæreagtig afføring, der udover dette ellers er normal. Man har normalt ikke diarre ved mavesår og mavesår giver normalt ikke blod i urinen.
• Kvalme
• Feber
• Opkast med friskt blod
• Opkast med kaffegrumslignende indhold. Dette kan være størknet blod.
• Ufrivilligt vægttab
• Blodmangel
• Voldsomme mavesmerter.

Hvad kan man selv gøre?

Der er flere ting man selv kan gøre, for at nedsætte risikoen for at få mavesår. Da rygning øger risikoen for mavesår, er det en god ide at stoppe med dette. 

Hvis man har brug for at tage smertestillende medicin, er det en god ide at vælge et lægemiddel der ikke er i gruppen NSAID, som blandt andet Ipren og Kodimagnyl er i. Man kan i stedet anvende paracetamol, der for eksempel findes i Panodil eller Pamol. Hvis man har brug for stærkere smertestillende på recept, bør man tale med lægen om at undgå NSAID-præparater. Hvis man tidligere har haft mavesår eller andre mavegener ved brug af NSAID, bør man især undgå at tage dette.

For at lindre smerterne, indtil man kan komme til lægen, kan man med fordel anvende et syreneutraliserende lægemiddel som for eksempel Balancid der er et basisk lægemiddel der virker ved at neutralisere syren i mavesækken, her og nu, og lindrer symptomerne. 

Man kan også anvende et lægemiddel der nedsætter produktionen af mavesyre, som for eksempel Pantoprazol Begge disse lægemidler kan lindre symptomer og give mavesåret fred i en periode. Det er dog vigtigt at kontakte lægen hurtigst muligt, hvis man har symptomer på eller mistænker mavesår. 

Det kan også være en god ide at nedsætte indtagelse af kaffe, syrlige drikke, kulsyreholdige drikke som Cola og danskvand, alkohol og krydret mad, da disse ting, selvom de ikke forværrer selve mavesåret, kan gøre symptomerne slemmere. 

Der er ikke nogle fødevarer man anbefaler ikke at indtage, men det en god ide at spise en normal, sund og varieret kost, også for at kroppen har de bedste forudsætninger for at restituere og komme mavesåret til livs. 

Behandling af mavesår

Mavesår kan heldigvis behandles på flere måder, afhængig af hvad mavesåret skyldes. 

Man vil oftest stille en diagnose ved en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, også kaldet en gastroskopi. For at undersøge om der er forekomst af Helicobacter pylori vil man enten tage vævsprøve af mavesækken, tage en blodprøve eller lave en pusteprøve. 

Hvis mavesåret skyldes en infektion med bakterien Heliobacter Pylori, kan man behandle med en såkaldt "trippelkur", der består af to forskellige antibiotikaer der dræber bakterien, samt et lægemiddel der nedsætter produktionen af mavesyre, og på den måde giver mavesåret "fred". Man skal normalt behandles i 7-10 dage, og hvis man følger kuren korrekt vil man stort set altid blive helbredt. Nogle oplever dog at kunne få nye mavesår på et senere tidspunkt. Ved mere komplicerede mavesår kan det være nødvendigt at foretage en ny gastroskopi for at sikre at mavesåret er behandlet korrekt. 

Hvis mavesåret ikke skyldes Heliobacter Pylori, men for eksempel skader på grund af NSAID, vil det ikke være nødvendigt at behandle med antibiotika. Man vil her blot behandle med et lægemiddel, der nedsætter produktionen af mavesyre, og på den måde give mavesåret fred til at hele. Denne behandling vil typisk tage 2-4 uger.

I sjældne tilfælde med akut blødende mavesår eller hul i mavesækken kan operation komme på tale, hvor man ved kirurgi går ind og lukker mavesåret. 

Hvornår skal man søge læge?

Hvis man mistænker mavesår, bør man altid søge læge, da mavesår altid bør behandles, på den ene eller den anden måde, afhængig af årsagen til mavesår. Mavesår går sjældent over af sig selv, uden nogen form for behandling, og det kan være farligt at ignorere symptomer.

Hvis man har symptomer på mavesår, som for eksempel smerter i den øverste del af maven, som ikke forsvinder af sig selv indenfor en overskuelig tid, bør man altid tale med sin læge, for at finde ud af om symptomerne skyldes mavesår eller anden sygdom. 

Hvis man får opkastninger der indeholder enten indtørret eller især friskt blod, eller oplever blod i eller meget mørk afføring, bør man altid søge læge med det samme, da dette er alvorlige symptomer der kan være tegn på et mere kompliceret mavesår. Dette gælder også, hvis man får kraftige smerter i maven, der også stråler om i ryggen og giver smerter der.

Lægemidler der reducerer syreproduktion i maven

H2 histaminreceptorblokkere reducerer syreproduktionen i maveslimhinden, hvilket øger ph-værdien. Det vil sige, at mavesyren bliver mindre sur og lindrer symptomerne. Effekten kommer allerede efter en halv time og varer ni til 12 timer. De mest almindelige bivirkninger ved dette er diarre, hovedpine, udslæt på huden, svimmelhed og træthed.

Slimhindebeskyttende medicin

Når mavesår er forårsaget af andre bakterier end Helicobacter, kan slimhindebeskyttende midler anvendes.

Prostaglandiner stoffer i kroppen, der normalt giver beskyttelse mod saltsyre i maven. Antiinflammatoriske lægemidler, kaldet NSAID’ere eller COX-hæmmere, som inkluderer medicin, der fx indeholder ibuprofen, hæmmer produktionen af prostaglandin og øger risikoen for mavesår. For at hindre og endda behandle mavesår, forårsaget af antiinflammatorisk medicin, er det muligt at bruge medicin svarende til naturlige prostaglandiner eller dem, der stimulerer mavens egen produktion af beskyttende prostaglandin og slim. De almindelige bivirkninger ved dette er diarre. Der bør ikke tages slimhindebeskyttende medicin sammen med visse andre lægemidler. Spørg her altid din læge til råds. 

Syreneutraliserende lægemidler - Antacida

Syreneutraliserende medicin neutraliserer og binder saltsyre direkte i maven og lindrer symptomerne. Effekten kommer næsten øjeblikkeligt og varer i op til to timer. Normalvis er der ingen bivirkninger ved moderat brug af dette. Dog skal du her være opmærksom på, at det ikke altid er en god ide at blande Antacida med andre lægemidler. Vi anbefaler, at du læser indlægssedlen inden indtag af denne form for medicin.