Gå til hovedindhold

Tristhed i de mørke måneder: Sådan håndterer du den bedst

Vinteren kan være en udfordrende tid for mange, især for dem, der oplever tristhed og nedtrykthed den tid på året. Der er heldigvis flere måder at bekæmpe tristhed som opstår i den kolde vintersæson.

Mentalt helbred

Vinteren kan være en udfordrende tid for mange, især for dem, der oplever tristhed og nedtrykthed den tid på året. Der er heldigvis flere måder at bekæmpe tristhed som opstår i den kolde vintersæson.

Lider du af tristhed og modløshed om vinteren?

Lider du af tristhed og modløshed om vinteren, betyder det at du vil opleve nedtrykte perioder, som starter i efteråret og slutter igen i foråret.

Symptomer på nedtrykthed og tristhed om vinteren

  • Mere behov for søvn
  • Øget appetit (især for søde sager)
  • Vægtøgning
  • Man undgår sociale situationer og samvær med andre mennesker
  • Mindre lyst til sex
  • Mangel på energi

Sådan håndterer du tristhed

Her får du tips til hvad der kan hjælpe dig med at hjælpe på dit humør, så du kan komme til at trives bedre i de mørke efterår- og vintermåneder.

1. Opsøg naturligt sollys

Selvom vinteren bringer os kortere dage, er det vigtigt at opsøge så meget naturligt lys som muligt. En tur udendørs i de lyse timer kan gøre en stor forskel.

Hvis du har muligheden, kan en rejse til syden også være en fantastisk måde at få lidt ekstra sollys på. Mange rejser også på skiferie, hvor det visse steder også er muligt at blive eksponeret for en få naturlig sol.

2. Kickstart systemet med vinterbadning

Når man tager et koldt bad, frigives forskellige neurotransmittere i hjernen som adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og dopamin. Disse stoffer får blodkarrene til at sammentrække og slappe af, og påvirker også humøret positivt. Derfor oplever vinterbadere ofte en følelse af eufori efter at have været i vandet, hvilket skyldes virkningen af disse signalstoffer.

Husk altid at vinterbade sikkert og helst sammen med en makker. Da det sociale engagement også kan have en positiv indvirkning på din nedtrykthed, kan du overveje at melde din ind i en vinterbadeklub, og opsøg et socialt rum, og samtidig gøre noget godt for kroppen.

3. Bevæg dig, når du kan

Sørg for at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen. Intensiteten bør være så høj, at det bliver svært at tale. Dette kan hjælpe med at frigive endorfiner, som er kroppens naturlige humørforstærkere.

4. Ty til naturlægemidler

Du kan også vælge at afprøve naturlægemiddel indeholdende perikon, for at finde ud af om denne løsning kan fungere for dig. Det er muligt at købe naturlægemiddel i håndkøb med perikon, som anvendes ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Læs indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage naturlægemidlet.

Naturlægemiddel med perikon

Hypericum kapsler

Hvis du har taget naturlægemiddel mod nedtrykthed, modløshed og tristhed i 4-6 uger og ikke mærker effekt, så skal du kontakte din læge. Hvis du har en bipolar lidelse, må du ikke tage naturlægemidlet uden at tale med din læge først.

Naturlægemidler med perikon kan påvirke effekten af andre lægemidler blandt andet giver det risiko for at p-piller ikke virker som de skal. Vi anbefaler derfor at du kontakter vores faglige team af farmaceuter og farmakonomer inden du tager naturlægemidlet sammen med andre lægemidler.

Lyt til kroppen

Husk at lytte til din krop, og tag det dine symptomer seriøst. Søg støtte, når du har brug for det, for at tage vare på dit mentale helbred. Det kan være udfordrende at håndtere en hverdag med tristhed i vinterperioden, men med de rigtige værktøjer og strategier kan du navigere gennem de mørke måneder med et lysere sind.

Kontakt egen læge

Tal med lægen hvis du ikke oplever forbedringer, eller hvis du er i tvivl om din nedtrykthed, er et symptom for en anden lidelse. Nedtrykthed i kombination med negative tanker, kan være tegn på en depression. Kontakt altid din læge hvis du er i tvivl om hvorvidt du har en depression. Din læge kan udføre en test med en række spørgsmål, der kan afgøre om du har en depression. Hvis du har en depression kan din læge også afgøre, hvilken behandling der vil være den rette afhængigt af graden af depression.