Søvnapnø: Guide til symptomer, årsager og behandling
Vågner du ofte og føler dig fuldstændig udmattet, selvom du har ligget i din seng i otte timer? Eller har din partner bemærket, at din snorken pludselig bliver helt lydløs, efterfulgt af et voldsomt gisp efter vejret? Ekstrem træthed og uregelmæssig snorken er de to mest klassiske tegn på søvnapnø. Søvnapnø er mere udbredt end de fleste tror, og overses derfor ofte. Den forringer livskvaliteten markant og kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis den forbliver ubehandlet. I denne guide hjælper vi dig med at kende symptomerne, forstå årsagerne og blive klogere på de behandlingsmuligheder, der findes.
Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø er en medicinsk tilstand, hvor man oplever gentagne, ufrivillige pauser i vejrtrækningen, mens man sover. Disse vejrtrækningspauser kaldes "apnøer" og skal vare i mindst 10 sekunder for at tælle som en apnø – i svære tilfælde kan de dog vare op mod et minut eller mere.
Man opdeler overordnet sygdommen i to former:
- Obstruktiv søvnapnø: Dette er den absolut hyppigste form. Her skyldes pauserne, at muskulaturen i svælget og tungen slapper så meget af under søvnen, at svælget fysisk klapper sammen og spærrer for lufttilførslen, selvom kroppen prøver at trække vejret.
- Central søvnapnø: En sjældnere form, hvor luftvejene holdes åbne, men hvor hjernen kortvarigt "glemmer" at sende de nødvendige nervesignaler til vejrtrækningsmusklerne.
Symptomer på søvnapnø
Da symptomerne optræder, mens du sover, er det meget ofte en partner, der først opdager tegnene på søvnapnø. Symptomerne kan opdeles i dem, der sker om natten, og dem, du mærker om dagen.
Symptomer om natten:
- Kraftig og uregelmæssig snorken: Snorken, der pludselig stopper og bliver helt lydløs (vejrtrækningspausen), efterfulgt af et højt gisp, prust eller en kvælningsfornemmelse, når kroppen vågner nok til at trække vejret igen.
- Urolig søvn: Man vender og drejer sig meget og vågner ofte op med hjertebanken eller svedeture.
- Hyppig tissetrang: At skulle op at tisse flere gange hver nat er et meget almindeligt, men overset symptom på søvnapnø.
Symptomer om dagen:
- Ekstrem træthed og udmattelse: En invaliderende træthed, hvor man modvilligt falder i søvn under passive aktiviteter – foran tv'et, under møder eller i værste fald bag rattet i bilen.
- Mundtørhed og hovedpine: Man vågner ofte op med en ekstremt tør mund eller svælg samt en tung pandehovedpine.
- Koncentrationsbesvær og humørsvingninger: Dårlig søvnkvalitet fører til dårligere hukommelse, kort lunte, irritabilitet og øget risiko for nedtrykthed.
Hvorfor får man søvnapnø?
Søvnapnø opstår, fordi de øvre luftveje i svælget blokeres under søvnen. Der findes en række biologiske og livsstilsmæssige risikofaktorer, som øger sandsynligheden for, at svælget klapper sammen:
Overvægt er den hyppigste og mest direkte årsag. Ekstra fedtvæv omkring halsen og svælget skaber et øget fysisk pres udefra, hvilket gør det markant nemmere for luftvejene at falde sammen, når musklerne slapper af.
Nogle mennesker er født med snævre forhold i svælget, en lille eller vigende underkæbe, store mandler (især hos børn) eller en stor tunge, som naturligt spærrer for luftvejene under søvn.
Alkohol og visse typer medicin virker stærkt muskelafslappende. Indtager du dette før sengetid, slapper svælgmuskulaturen ekstra meget af, hvilket forværrer apnøerne markant.
Tobaksrøg irriterer og skaber kronisk hævelse og slimdannelse i slimhinderne i de øvre luftveje, hvilket gør passagen endnu mere snæver.
Hvem lider typisk af søvnapnø?
Søvnapnø kan ramme alle – også kvinder og børn – men der er en klar demografisk tendens i, hvem der diagnosticeres hyppigst.
Mænd har statistisk set cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle søvnapnø som kvinder. Det skyldes blandt andet måden, mænd lagrer fedtvæv på omkring halsen og maven.
Risikoen stiger med alderen, i takt med at muskulaturen i hele kroppen – herunder svælget – naturligt bliver mere slapt. Efter overgangsalderen udlignes forskellen mellem mænd og kvinder derfor en del.
Derfor er ubehandlet søvnapnø farligt
Hver gang du har en vejrtrækningspause, falder iltmætningen i dit blod drastisk. For at forhindre, at du kvæles, sender hjernen et akut alarmsignal (et stressrespons), som vækker dig kortvarigt. Disse mikro-opvågninger, som du sjældent selv kan huske næste morgen, kan ske op mod 30-40 gange i timen i svære tilfælde.
Det betyder, at du aldrig når ned i den dybe søvn. Det konstante natlige stressrespons pumper stresshormoner ud i kroppen og belaster dit hjerte og dine blodkar voldsomt.
Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for:
- Kronisk højt blodtryk
- Hjerte-kar-sygdomme, herunder blodpropper i hjertet eller hjernen samt hjerterytmeforstyrrelser
- Type 2-diabetes
- Trafikulykker og arbejdsskader som følge af den ekstreme træthed om dagen
Sådan udredes og behandles søvnapnø
Hvis du har mistanke om, at du lider af søvnapnø, skal du søge hjælp hos din læge. Udredningen er i dag utrolig effektiv.
Udredning:
Lægen vil typisk henvise dig til en øre-næse-halslæge eller en søvnklinik. Her får du udleveret et måleudstyr til en såkaldt CRM-undersøgelse (kardiorespiratorisk monitorering), som du skal sove med derhjemme i en enkelt nat. Udstyret måler dine vejrtrækningsbevægelser, din snorken, din puls og iltmætningen i dit blod. Ud fra dette beregner lægen dit AHI-indeks (antal apnøer pr. time) og fastslår, om du har mild, moderat søvnapnø eller svær søvnapnø.
Behandling:
- CPAP-maskine: Dette er den mest almindelige og effektive behandling ved moderat til svær søvnapnø. En CPAP-maskine blæser en mild, kontinuerlig strøm af almindelig luft gennem en slange til en lille maske, du har på over næsen eller munden om natten. Lufttrykket fungerer som en usynlig skinne, der holder svælget åbent, så apnøerne ikke opstår.
- Søvnapnø-skinne (bideskinne): Ved mildere tilfælde kan en bideskinne være nok. Skinnen trækker underkæben en smule fremad, hvilket skaber mere plads i svælget og holder tungen væk fra luftvejene. Bideskinner til søvnapnø skal som oftest være tilpasset dig ud fra specialmål hos tandlægen.
- Operation: I sjældne tilfælde – eller hos børn med forstørrede mandler/polypper – kan et kirurgisk indgreb fjerne det væv, der spærrer for luften.
3 ting du selv kan gøre
Hvis du har mild søvnapnø, eller hvis du vil understøtte din medicinske behandling, kan du selv gøre en stor indsats via livsstilsændringer:
- Opnå et vægttab: Hvis du er overvægtig, er et vægttab det absolut mest effektive, du kan gøre. Blot et moderat vægttab kan reducere antallet af natlige vejrtrækningspauser markant – og i nogle tilfælde kurere mild søvnapnø helt.
- Undgå at sove på ryggen: Svælget klapper nemmest sammen, når du ligger på ryggen, da tyngdekraften trækker tungen bagud. Prøv at sove på siden.
- Drop alkoholen før sengetid: Undgå alkohol de sidste 4-6 timer inden du skal sove, så dine muskler i svælget ikke slapper unødigt meget af.
Mere om sundhed i hverdagen
Søvn, vægt og daglige vaner kan have betydning for både dit helbred og din trivsel. I vores artikler kan du blive klogere på forskellige livsstilstemaer og få faglig viden og konkrete råd, som du kan bruge i hverdagen.
artikler
Livsstil og motionBMI: Bliv klogere på Body Mass Index
Sygdomme og symptomerSymptomer på stress
Sygdomme og symptomerHar du type 2-diabetes?
Sygdomme og symptomerSådan genkender du symptomerne på lavt stofskifte
