Vågner du ofte og føler dig fuldstændig udmattet, selvom du har ligget i din seng i otte timer? Eller har din partner bemærket, at din snorken pludselig bliver helt lydløs, efterfulgt af et voldsomt gisp efter vejret? Ekstrem træthed og uregelmæssig snorken er de to mest klassiske tegn på søvnapnø. Søvnapnø er mere udbredt end de fleste tror, og overses derfor ofte. Den forringer livskvaliteten markant og kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis den forbliver ubehandlet. I denne guide hjælper vi dig med at kende symptomerne, forstå årsagerne og blive klogere på de behandlingsmuligheder, der findes.
Søvnapnø er en medicinsk tilstand, hvor man oplever gentagne, ufrivillige pauser i vejrtrækningen, mens man sover. Disse vejrtrækningspauser kaldes "apnøer" og skal vare i mindst 10 sekunder for at tælle som en apnø – i svære tilfælde kan de dog vare op mod et minut eller mere.
Man opdeler overordnet sygdommen i to former:
Da symptomerne optræder, mens du sover, er det meget ofte en partner, der først opdager tegnene på søvnapnø. Symptomerne kan opdeles i dem, der sker om natten, og dem, du mærker om dagen.
Symptomer om natten:
Symptomer om dagen:
Søvnapnø opstår, fordi de øvre luftveje i svælget blokeres under søvnen. Der findes en række biologiske og livsstilsmæssige risikofaktorer, som øger sandsynligheden for, at svælget klapper sammen:
Overvægt er den hyppigste og mest direkte årsag. Ekstra fedtvæv omkring halsen og svælget skaber et øget fysisk pres udefra, hvilket gør det markant nemmere for luftvejene at falde sammen, når musklerne slapper af.
Nogle mennesker er født med snævre forhold i svælget, en lille eller vigende underkæbe, store mandler (især hos børn) eller en stor tunge, som naturligt spærrer for luftvejene under søvn.
Alkohol og visse typer medicin virker stærkt muskelafslappende. Indtager du dette før sengetid, slapper svælgmuskulaturen ekstra meget af, hvilket forværrer apnøerne markant.
Tobaksrøg irriterer og skaber kronisk hævelse og slimdannelse i slimhinderne i de øvre luftveje, hvilket gør passagen endnu mere snæver.
Søvnapnø kan ramme alle – også kvinder og børn – men der er en klar demografisk tendens i, hvem der diagnosticeres hyppigst.
Mænd har statistisk set cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle søvnapnø som kvinder. Det skyldes blandt andet måden, mænd lagrer fedtvæv på omkring halsen og maven.
Risikoen stiger med alderen, i takt med at muskulaturen i hele kroppen – herunder svælget – naturligt bliver mere slapt. Efter overgangsalderen udlignes forskellen mellem mænd og kvinder derfor en del.
Hver gang du har en vejrtrækningspause, falder iltmætningen i dit blod drastisk. For at forhindre, at du kvæles, sender hjernen et akut alarmsignal (et stressrespons), som vækker dig kortvarigt. Disse mikro-opvågninger, som du sjældent selv kan huske næste morgen, kan ske op mod 30-40 gange i timen i svære tilfælde.
Det betyder, at du aldrig når ned i den dybe søvn. Det konstante natlige stressrespons pumper stresshormoner ud i kroppen og belaster dit hjerte og dine blodkar voldsomt.
Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for:
Hvis du har mistanke om, at du lider af søvnapnø, skal du søge hjælp hos din læge. Udredningen er i dag utrolig effektiv.
Udredning:
Lægen vil typisk henvise dig til en øre-næse-halslæge eller en søvnklinik. Her får du udleveret et måleudstyr til en såkaldt CRM-undersøgelse (kardiorespiratorisk monitorering), som du skal sove med derhjemme i en enkelt nat. Udstyret måler dine vejrtrækningsbevægelser, din snorken, din puls og iltmætningen i dit blod. Ud fra dette beregner lægen dit AHI-indeks (antal apnøer pr. time) og fastslår, om du har mild, moderat søvnapnø eller svær søvnapnø.
Behandling:
Hvis du har mild søvnapnø, eller hvis du vil understøtte din medicinske behandling, kan du selv gøre en stor indsats via livsstilsændringer:
Søvn, vægt og daglige vaner kan have betydning for både dit helbred og din trivsel. I vores artikler kan du blive klogere på forskellige livsstilstemaer og få faglig viden og konkrete råd, som du kan bruge i hverdagen.
