Smertestillende: Din guide til at vælge rigtigt
Smerter kan opstå i mange situationer. Måske har du hovedpine sidst på dagen, ømme muskler efter aktivitet eller menstruationssmerter, der forstyrrer din hverdag. Her kan smertestillende være en hjælp. Men hvad skal du vælge, og hvornår giver det egentlig mening at bruge det? Vi guider dig igennem de mest almindelige typer smertestillende, så du nemmere kan finde det, der passer til dig og din situation.
Tine Vestergaard, Apoteker
Hvad er smertestillende, og hvornår giver det mening?
Smertestillende er medicin, der kan hjælpe med at dæmpe smerter, når de fylder for meget i din hverdag. Det kan for eksempel være ved hovedpine, tandpine, menstruationssmerter eller ømme muskler.
Nogle typer virker primært på selve smerteoplevelsen, mens andre også dæmper inflammatorisketilstande i skadet væv. Det betyder, at valget af smertestillende ikke er helt ligegyldigt – det afhænger af, hvad dine smerter skyldes.
Men hvornår giver det egentlig mening at tage noget?
Hvis smerterne påvirker din hverdag – gør det svært at koncentrere sig, sove eller være aktiv – kan smertestillende være en god hjælp. Omvendt er det ikke altid nødvendigt ved milde og kortvarige smerter, hvor en pause, lidt væske eller hvile kan være nok.
Prøv at smertelindre på andre måder før du tager smertestillende medicin
Det kan være fristende at række ud efter en pille med det samme. Men nogle gange kan du faktisk komme langt med andre greb først.
For hvad er det egentlig, kroppen prøver at fortælle dig?
Ved spændingshovedpine kan en pause, lidt frisk luft eller et glas vand gøre en forskel. Ømme muskler efter aktivitet? Her kan varme, let bevægelse eller hvile hjælpe kroppen med at restituere. Og ved hævelse eller mindre skader kan kulde – for eksempel en ispose – være med til at dæmpe ubehaget.
Det handler ikke om at undgå smertestillende, men om at bruge det, når det giver mening. Tænk på det som første og andet trin: Nogle gange er ro og små justeringer nok. Andre gange har du brug for ekstra hjælp til lindring.
De mest almindelige typer smertestillende
Der findes flere forskellige typer smertestillende, og de virker ikke helt på samme måde i kroppen. Derfor kan det gøre en forskel, hvad du vælger – alt efter hvad dine smerter skyldes. De tre mest almindelige typer er disse:
Paracetamol: Virker centralt på smerteoplevelsen
Paracetamol er ofte det, man starter med ved hovedpine, feber og lette til moderate smerter.
Det virker primært i centralnervesystemet – altså i hjernen – hvor det påvirker de signalstoffer, der er med til at registrere og forstærke smerte. På den måde dæmper det selve smerteoplevelsen og kan også have en febernedsættende effekt.
Til gengæld har paracetamol stort set ingen inflammationsdæmpende virkning. Derfor er det et godt valg ved almindelige smerter, hvor der ikke er en tydelig inflammation involveret.
Paracetamol har få bivirkninger ved korrekt dosering, men kan omvendt være meget skadeligt ved overdosering. Følg derfor altid dosering på pakningen.
Produkter
Ibuprofen: Dæmper både smerte og inflammation
Ibuprofen tilhører gruppen af såkaldte NSAID’er (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler).
Det virker ved at hæmme kroppens produktion af prostaglandiner – nogle signalstoffer, der spiller en central rolle i både smerte, hævelse og betændelsestilstande.
Når niveauet af prostaglandiner falder, oplever du typisk både mindre smerte og mindre hævelse. Derfor bruges ibuprofen ofte ved tilstande, hvor kroppen er i en form for “irritationstilstand” – for eksempel ved menstruationssmerter, tandpine eller overbelastede muskler og led.
Ibuprofen giver øget risiko for blødning i maven og bør derfor altid kun bruges kortvarigt og ikke hvis du har sygdomme i mave og tarm som for eksempel mavesår.
Acetylsalicylsyre: Beslægtet med ibuprofen
Acetylsalicylsyre (ASA) hører også til blandt de smertestillende midler, der påvirker prostaglandiner.
Ligesom ibuprofen hæmmer det dannelsen af de signalstoffer, der er med til at fremkalde smerte og inflammation. Men det har også en anden effekt: Det påvirker blodpladernes evne til at klumpe sig sammen og har derfor en let blodfortyndende virkning.
Det er netop den dobbelte effekt, der gør, at acetylsalicylsyre bruges i flere sammenhænge – men også, at det kræver lidt ekstra opmærksomhed, hvis du for eksempel har tendens til mavegener eller tager anden medicin. Det bør derfor også altid kun bruges kortvarigt, medmindre det er lav dosis og aftalt med lægen. Du bør ikke bruge det, hvis du har sygdomme i mave og tarm som for eksempel mavesår, da det øger risikoen for alvorlige bivirkninger som blødning i maven.
Produkter
Sådan bruger du smertestillende sikkert
Smertestillende kan være en god hjælp, når du har brug for lindring. Men for at få den ønskede effekt – og undgå unødige risici – er det vigtigt at bruge det rigtigt.
Først og fremmest: Følg altid anvisningerne på pakningen. Det gælder både dosis og hvor ofte du må tage medicinen. Mere er ikke lig med bedre effekt – og kan tværtimod belaste kroppen og i værste fald forårsage uoprettelige skader på kroppen.
Voksne
Dosis afhænger af typen af smertestillende:
- Paracetamol: Typisk 500-1000 mg ad gangen, op til 4 gange i døgnet. Der bør som regel gå mindst 4-6 timer mellem hver dosis.
- Ibuprofen: Typisk 200-400 mg ad gangen, op til 3 gange i døgnet. Her bør der gå mindst 6-8 timer mellem hver dosis.
- Acetylsalicylsyre: Typisk 500-1000 mg ad gangen, op til 3-4 gange i døgnet – afhængigt af produkt.
Det er vigtigt, at du ikke kombinerer flere typer uden at være sikker på, at det er hensigtsmæssigt. Og husk: Den præcise dosis kan variere fra produkt til produkt – så tjek altid pakningen.
Børn
Børn må kun få paracetamol og ikke andre typer smertestillende som ibuprofen eller acetylsalicylsyre.
Mængden skal altid afgøres ud fra barnets vægt. Derfor er det vigtigt at læse indlægssedlen grundigt eller spørge lægen eller os på apoteket, hvis du er i tvivl.
Børn under 2 år må kun få smertestillende medicin efter aftale med lægen.
Produkter
Hvor længe må du tage smertestillende?
Smertestillende er tænkt som en hjælp i en kortere periode – ikke en fast løsning i hverdagen.
Det er nemlig vigtigt at huske, at smertestillende ikke fjerner årsagen til smerterne. Det dæmper symptomerne, så du får ro her og nu – lidt som at skrue ned for lyden på en alarm, uden nødvendigvis at fjerne det, der udløser den.
Men hvad hvis behovet fortsætter?
Hvis du oplever, at du har brug for smertestillende i mere end 3-5 dage i træk, er det en god idé at stoppe op og finde årsagen til smerterne. Kroppen prøver ofte at fortælle dig noget, og gentagne smerter bør ikke bare dæmpes igen og igen.
Derudover kan hyppig brug – især ved hovedpine – i sig selv føre til det, man kalder medicinoverforbrugshovedpine. Her kan smertestillende faktisk være med til at vedligeholde problemet frem for at løse det.
Så hvad er tommelfingerreglen?
Brug smertestillende i korte perioder, når du har brug for det – og søg rådgivning hos din læge, hvis behovet bliver ved.
Hvorfor er det vigtigt ikke at overdosere?
Når det gælder smertestillende, er det vigtigt at holde sig til den anbefalede dosis. Det handler ikke kun om effekt – men i høj grad om sikkerhed.
Tager du mere end anbefalet, kan det belaste kroppen alvorligt. For eksempel kan paracetamol påvirke leveren og føre til dødelige skader, mens andre typer kan irritere maven, give alvorlige blødninger eller påvirke nyrerne. Og det er ikke altid noget, du mærker med det samme.
Samtidig giver en højere dosis ikke nødvendigvis bedre smertelindring. Du får altså ikke en ekstra effekt – kun en øget risiko for alvorlige bivirkninger.
Hvornår bør du kontakte læge?
Smertestillende kan lindre, men det løser ikke altid det, der ligger bag smerterne. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis noget ikke føles, som det plejer.
Du bør kontakte læge, hvis:
- Smerterne varer ved i flere dage
- Smerterne ikke kan lindres af håndkøbsmedicin
- Smerterne bliver værre eller ændrer karakter
- Du har behov for smertestillende i længere tid
- Du er i tvivl om årsagen
Det handler ikke om at overreagere – men om at tage dine symptomer alvorligt.
Læs mere om symptomer
Guide til smerter og smertelindring
Uanset om du døjer med hovedpine, muskelømhed eller ledsmerter, har vi hos Apopro samlet den viden og de produkter, der kan hjælpe dig lige her.
5 råd mod hovedpine
Ondt i hovedet? Spændingshovedpine er den hyppigste form for hovedpine og kan blandt andet afhjælpes ved afspænding. Her dit online apotek får du 5 gode råd til, hvordan du kan forebygge og slippe af med hovedpinen.
Lider du af migræne? Sådan kan du takle smerterne
Migræne giver dunkende hovedpine, kvalme og lysfølsomhed. Læs om symptomer, triggere, forebyggelse og lindring her.
