En guide til dig, der bruger p-piller

Two pairs of legs and feet intertwined on white bed sheets.

Hvad er p-piller, og hvordan virker de?

P-piller er et svangerskabsforebyggende lægemiddel og en af de mest udbredte former for hormonel prævention. De mest udbredte typer kaldes kombinationspiller, fordi de indeholder en kombination af to syntetiske kvindelige kønshormoner: østrogen og gestagen.

Når du tager en p-pille hver dag, sikrer hormonerne en stabil og høj beskyttelse mod graviditet via tre mekanismer i din krop:

Hæmning af ægløsningen: Hormonerne forhindrer, at dine æggestokke modner og frigiver et æg. Uden et æg kan en befrugtning ikke finde sted.
Tykkere sekret i livmoderhalsen: Hormonet gestagen gør slimen (cervixslim) i livmoderhalsen så tyk og sej, at sædcellerne ikke kan trænge igennem til livmoderen.
Ændring af livmoderslimhinden: Slimhinden indvendigt i livmoderen (endometriet) påvirkes, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig.

Så længe du tager p-pillen korrekt og til tiden, er du beskyttet mod graviditet døgnet rundt – det gælder også i den pillefri uge eller i dagene, hvor du tager ‘snydepiller’ (placebopiller).

Vigtigt at huske om kønssygdomme

Selvom p-piller beskytter mod uønsket graviditet, er det vigtigt at huske på, at de ikke beskytter mod kønssygdomme (som klamydia, herpes eller HIV). Hvis du vil beskytte dig mod seksuelt overførte infektioner, skal du derfor altid supplere med et kondom, som er den eneste præventionsform, der dækker fysisk af for bakterier og virus. Det er især vigtigt, hvis du har skiftende partnere.

Bivirkninger ved p-piller: Hvad er normalt, og hvad skal du være opmærksom på?

Når du tager p-piller, tilfører du kroppen hormoner, som den lige skal vænne sig til. Det er helt forventeligt at opleve milde bivirkninger i de første 2-3 måneder. Det kaldes indkøringsperioden, og generne (som pletblødninger, spændte bryster, let kvalme og humørsvingninger) forsvinder som regel helt af sig selv, når kroppen har tilpasset sig.

P-piller og risikoen for blodpropper

Når du allerede tager p-piller, er det vigtigt at have en nuanceret viden om den mest alvorlige, omend sjældne, bivirkning; nemlig en let øget risiko for at udvikle en blodprop.

Selvom den overordnede risiko er meget lille i hverdagen, er der som nuværende p-pillebruger et par vigtige faktorer, du skal kende til:

Pauser øger risikoen ved genstart: Overvejer du at holde en pause med dine p-piller? Så skal du vide, at risikoen for en blodprop er statistisk størst i det allerførste år, man tager pillerne. Hvis du holder en pause på over 4 uger og derefter starter op igen, nulstilles din krop, og du træder ind i en ny opstartsfase, hvor risikoen kortvarigt stiger igen. Hvis du overvejer at tage en pause, er det derfor en god idé at tale med lægen inden.

Forskellen på p-pillernes "generationer": De p-piller, der findes på markedet, opdeles i forskellige generationer alt efter, hvilken hormonsammensætning de har. Det har betydning for risikoprofilen:

1. og 2. generations p-piller: Disse typer har typisk den laveste statistiske risiko for blodpropper blandt kombinationspillerne. Det er som regel disse typer, lægen udskriver som førstevalg, og Sundhedsstyrelsen anbefaler også næsten altid 2. generations p-piller.

3. og 4. generations p-piller: Disse nyere typer p-piller har typisk en højere risiko for blodpropper end de ældre generationer. Hvis du tager en 3. eller 4. generations p-pille, skyldes det typisk, at din læge har vurderet, at denne type er bedst til dig – for eksempel fordi du på de ældre generationer har døjet med bivirkninger som uren hud, slemme humørsvingninger eller væskeophobning i kroppen.

Hvad gør du, hvis du har glemt en p-pille?

Find ud af nøjagtigt, hvor mange timer der er gået i forhold til dit normale tidspunkt, og følg disse anvisninger:

Der er gået under 12 timer:

Tag den glemte pille med det samme. Fortsæt derefter med at tage dine næste piller til dit sædvanlige tidspunkt – også selvom det betyder, at du skal tage to piller på samme dag. Du er stadig beskyttet mod graviditet.

Der er gået over 12 timer (eller du har glemt flere piller):

Sikkerheden kan være nedsat. Gør følgende med det samme:

Tag den glemte pille nu (selvom det betyder to piller på én dag).
Fortsæt med resten af pillearket til dit sædvanlige tidspunkt.
Brug en barrieremetode, som for eksempel kondom hver gang du har samleje de næste 7 dage.

Særligt for uge 3 på arket: Hvis du glemmer en pille i den sidste uge inden din pause, skal du springe den pillefri uge (eller snydepillerne) helt over. Gå direkte i gang med et nyt pilleark dagen efter, det nuværende ark er slut.

Hvad gør du, hvis du er på p-piller, men kaster op eller har (svær) diarré?

Hvis dine mave-tarm-problemer medfører, at pillen ikke bliver i systemet, kan kroppen ikke nå at optage hormonerne. Det svarer til at have glemt en pille.

Opkast inden for 3-4 timer efter indtagelse: Kroppen har ikke optaget hormonerne. Tag en ny pille fra et reserveark med det samme. Hvis du er rask, og du tager den nye pille inden for 12 timer af dit normale tidspunkt, er du fortsat beskyttet.

Opkast eller svær diarré i mere end 24 timer: Hvis sygdommen trækker ud, svarer det til at have glemt en pille i over 12 timer. Fortsæt med at tage pillerne til sædvanlig tid, men brug kondom under hele sygdomsperioden og i de efterfølgende 7 raske dage.

Når uheldet er ude: Om nødprævention og graviditetstest

Hvis du har glemt en p-pille i mere end 12 timer, eller hvis du har haft voldsom opkast/diarré og samtidig har haft samleje uden kondom, kan du have brug for nødprævention. Det er vigtigt at handle hurtigt, da effekten falder, jo længere tid der går.

Her er dine muligheder for at gribe ind og få afklaring:

Fortrydelsespiller (Nødprævention)

En fortrydelsespille virker primært ved at udskyde eller forhindre din ægløsning, så sædcellerne ikke kan befrugte et æg. Der findes to typer i håndkøb:

Med stoffet levonorgestrel: Skal tages senest 72 timer (3 døgn) efter det ubeskyttede samleje. Den har den højeste effekt, hvis du tager den inden for de første 12 timer.
Med stoffet ulipristalacetat: Kan tages op til 120 timer (5 døgn) efter samlejet. Vær opmærksom på at denne type nødprævention kan nedsætte effekten af dine p-piller (eller hormonspiral). Du skal fortsætte med at tage dine p-piller, men det anbefales at bruge kondom frem til næste menstruation, efter du har taget nødprævention med ulipristalacetat.

Du kan se vores udvalg og købe fortrydelsespiller, og bestille med hurtig hjemmelevering i udvalgte postnumre. Vores pakker sendes altid med diskret emballering.

Nødprævention

Kondomer

A person relaxing on a couch with bare feet propped up, next to a plant.

Graviditetstests

Er du i tvivl, om p-pillerne har svigtet? En graviditetstest måler koncentrationen af hormonet hCG (human choriongonadotropin) i din urin. Hormonet produceres kun, hvis et befrugtet æg har sat sig fast.

Hvornår skal du teste? Du kan købe følsomme tests, der kan bruges få dage før forventet menstruation. For at få et fuldstændig pålideligt resultat skal du dog teste på selve dagen for din udeblevne menstruation – eller nøjagtig 3 uger efter det ubeskyttede samleje.

Find en sikker og brugervenlig graviditetstest her.

Hvornår skal du kontakte din læge?

Bestil en tid hos din egen læge, hvis pletblødninger, kvalme eller hovedpine ikke er forsvundet efter de første 3 måneders brug. Det kan være et tegn på, at du skal skifte til en anden p-pilletype med en anden hormonsammensætning. Kontakt også din læge, hvis din blødning udebliver to gange i træk, selvom du har taget dine piller korrekt og testet negativ i en graviditetstest.

Søg akut læge ved tegn på blodprop: Kombinationspiller giver en lille, men øget risiko for blodpropper. Kontakt straks læge eller lægevagt, hvis du oplever akutte smerter og hævelse i det ene ben, pludselig og uforklarlig åndenød, brystsmerter eller voldsom, synsforstyrrende hovedpine.

Læs mere om prævention og intimpleje

Underlivet kan give anledning til spørgsmål om alt fra prævention og sikker sex til pleje og gener i intimområdet. Her finder du flere af apoteksteamets artikler om prævention, seksuel sundhed og intimpleje – med viden og råd til din hverdag.

Se alle artikler