Gå til hovedindhold
Personlig plejegreater than icon
Mandgreater than icon
Kondomer
Kondomer

Kondomer

Du har fundet vej til vores udvalg af kondomer. Her kan du helt diskret lægge dine kondomer i kurven, og vi har samlet forskellige typer kondomer her, så du kan finde lige det kondom, der passer til dit og din partners behov.

Vidste du, at vores kondomer fås i alle størrelser, så du kan finde den bedste pasform til dig.

14 produkter
Durex Feel Ultra Thin kondomer

Durex Feel Ultra Thin kondomer

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  62,95 kr
Durex Pleasure Me Kondomer

Durex Pleasure Me Kondomer

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  62,95 kr
Apotekets Plan Kondomer Rød

Apotekets Plan Kondomer Rød

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  63,00 kr
Apotekets Plan Kondomer Blå

Apotekets Plan Kondomer Blå

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  63,00 kr
Durex Mutual Climax Kondomer

Durex Mutual Climax Kondomer

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  89,95 kr
Apotekets Plan Kondomer Lilla

Apotekets Plan Kondomer Lilla

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  63,00 kr
Apotekets Plan Kondomer Orange

Apotekets Plan Kondomer Orange

20 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  100,00 kr
Apotekets Plan Kondomer Gul

Apotekets Plan Kondomer Gul

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  63,00 kr
RFSU So Sensitive Latexfrit Kondom

RFSU So Sensitive Latexfrit Kondom

6 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  172,50 kr
Durex Real Feel Kondom Latexfri

Durex Real Feel Kondom Latexfri

8 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  109,95 kr
Durex Extra Safe Kondomer

Durex Extra Safe Kondomer

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  64,95 kr
Durex Naturals Kondom

Durex Naturals Kondom

10 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  93,95 kr
Durex intense kondom

Durex intense kondom

8 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  109,95 kr
Apotekets Plan Klinik Pakke Kondomer

Apotekets Plan Klinik Pakke Kondomer

500 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  1.500,00 kr

Hvem kan bruge kondomer ved samleje?

De fleste mennesker kan bruge kondomer til beskyttelses mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme ved samleje. I vores udvalg af kondomer finder du flere størrelser. Vi har også mix pakker. I en mix pakke af kondomer får du forskellige typer af kondomer, som du kan prøve. Så kan dig og din partner finde frem til, hvilket kondom, der fungere til jeres behov, når I har sex.

Du finder kondomer i mix pakke lige her. Som prævention er kondomer særligt velegnet til dig, der lejlighedsvis er seksuelt aktiv. Men kan også sagtens anvendes af dig, der hyppigere har samleje.

Prøv fx vores ekstra tynde kondomer, der øger følsomheden og intensiteten under samleje, så dig og din partner ikke føler en nedsættelse af sensitiviteten, når I har sex.

Eller hvad med vores kondomer med riller, knopper eller smag, som øger nydelsen og skaber en sjov oplevelse under samlejet.

Hvordan virker kondomer?

Et kondom virker via det, der kaldes barrieremetoden. Barrieremetoden hindrer at sædceller, og æg kommer i kontakt med hinanden. Forestil dig at kondomet laver en form for mur, der både holder afstand, men også sørger for at æg, og sædcelle ikke kommer i kontakt med hinanden.

Samtidig beskytter barrieremetoder, som kondom i et vist omfang mod seksuelt overførte sygdomme.

Der findes også andre barrieremetoder end kondom. Blandt andre barrieremetoder til anvendelse ved samleje. Findes også et medicinsk udstyr som femidom eller pessar. Du finder femidom og pessar lige her.

Sex kan være dejligt, men ubeskyttet sex kan være forbundet med flere forskellige risici såsom uønsket graviditet og kønssygdomme. Anvendes kondomet korrekt, er der 97 % sikkerhed mod uønsket graviditet. Risiko for bristning af kondomet, kan forekomme i hyppigere grad ved analt samleje, snæver vagina, voldsomt samleje og forkert påsætning af kondomet.

Ofte skyldes manglende effekt af kondomet manglende eller forkert brug,

Hvad gør du, hvis kondomet er bristet?

Oplever du, at kondomet brister under et samleje, kan der være risiko for, at du kan blive gravid. Du kan om nødvendigt anvende nødprævention. Du finder nødprævention, og hvad du bør vide om det lige her.

VIGTIGT! Du bør kontakte din læge, hvis du som kvinde oplever at din menstruation udebliver efter samleje, hvor kondomet er bristet. Da der derved kan være risiko for, at du kan være blevet gravid.

Hvilke kønssygdomme beskytter kondomer mod?

Kondom beskytter mod seksuelt overførbare bakterielle sygdomme samt HIV. Derudover beskytter kondom i nogen grad mod overførsel af HPV, kondylomer/kønsvorter og herpes. Smitte kan dog ske i de områder, hvor kondomet ikke dækker huden til.

Klamydia er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom i Danmark. De fleste opdager slet ikke at de er blevet smittede, da kun halvdelen af smittede mænd oplever symptomer og en fjerdedel af smittede kvinder. Symptomerne på sygdommen er svie ved vandladning og udflåd. Sygdommen kan desværre udvikle sig og give underlivsbetændelse hos kvinderne og bitestikelbetændelse hos mændene. Den kan desværre også give problemer med fertiliteten på den lange bane. Det vil sige, at klamydia kan påvirke dine evner til at få børn.

Du kan læse mere om klamydia og de 4 oftest stillede spørgsmål under artiklen.

OBS! Mistænker du, at du kan have eller har fået klamydia? bør du kontakte din egen læge, der kan foretage den nødvendige undersøgelse, og finde ud af om du har fået klamydia. Din egen læge kan også sætte dig i den rette behandling.

Hvad er kondomer lavet af?

De fleste kondomer er lavet af enten Latex, Polyuretan og Silikone. Polyuretan og silikone kondomer anvendes primært som alternativ ved latexallergi. Her bør du dog være opmærksom på, at de kan have lidt ringere styrke end latex kondomer.

Apotekets råd!

Du kan forsøge at anvende et kondom af et andet mærke, hvis du har oplevet intime gener eller allergisk reaktion. Det kan også hjælpe at undgå duft og smagsstoffer, glidemiddel og sæddræbende creme. De intime gener kan være symptomer som irritation, kløe og svie.

Er det ikke nok, kan du forsøge at anvende kondomer fremstillet af polyurethan og silikone. Det kan være en bedre løsning for den enkelte – både mand eller kvinde.

Oplever du stadig gener ved brug af kondomer, bør du opsøge din egen læge. Så kan I sammen finde frem til, om der vil være andre mulige præventionstyper, som vil kunne fungere bedre for dig og din seksuelle partner.

Hvor længe kan kondomer holde sig?

Latex kondomer

Kondomer fremstillet af latex har en begrænset holdbarhed (3-5 år). Se pakningen for udløbsdato. Det er vigtigt ikke at anvende kondomet efter udløbsdato, da styrken i kondomet svækkes. Der kan dermed være øget risiko, for at kondomet brister, og ikke har sin barriereeffekt.

Silikone Kondomer

Kondomer fremstillet af silikone, har lang holdbarhed. Det er vigtigt at se på pakningen for udløbsdato. Anvend aldrig et silikone kondom efter udløbsdato, da der derved ikke er garanti for den beskyttende effekt. Risikoen for at kondomet brister øges.

Polyuretan kondomer

Kondomer fremstillet af Polyurethan kan have en øget risiko for at briste. Særligt ved analt samleje. Oftest er denne type af kondom også dyrere end fx latex kondomer. Se pakningen for udløbsdato. Anvend ikke kondomet efter udløbsdato, da styrken i kondomet derved kan være svækket.

Hvor smider man kondomer ud?

Kondomer må kun bruges en enkelt gang. Du smider det derfor altid i skraldespanden efter brug. Kondomer må ikke smides i toilettet.

Hvordan bruges kondomer korrekt?

Det er vigtigt at kondomet anvendes, og påføres rigtigt. Kondomet skal altid slutte helt tæt om Penis, for at være uigennemtrængeligt for sædceller, og forhindre passage af sæd op i kvindens underliv.

Sidder det anvendte kondom anderledes en beskrevet ovenstående, bør det pilles af og et nyt tages i brug.

Sådan bruger du et kondom – her får du en trin for trin guide.

  1. Åbn emballagen uden brug af skarpe genstande
  2. Rul kondomet en smule ud, så man kan se hvilken vej, det skal rulles på.
  3. Klem nu luften ud af kondomets lille studs i toppen.
  4. Vigtigt! Undgå at rive kondomet på negle eller andre genstande, når det rulles på det erigerede lem.
  5. Anvend kondomet under hele samlejet.
  6. Efter udløsning, trækkes penis straks ud, mens du holder kondomet på plads, så ikke sæden løber ud.
  7. Anvend kun kondomet en gang.
  8. Bind knude på kondomet
  9. Smid kondomet i skraldespanden.

Ved samtidig brug af glidecreme bør du følge disse anbefalinger:

Anvendelse af Latex kondom med glidecreme

Du bør ikke anvende oliebaseret glidecreme sammen med latex kondomer. Brug i stedet glidecreme uden olie i.

Anvendelse af Polyuretan og silikone kondomer med glidecreme

Du kan anvende oliebaseret glidecreme med polyurethan og silikone kondomer. Du finder oliebaseret glidecreme lige her.

Hvordan skal kondomer opbevares?

Opbevar dine kondomer tørt, uden for sollys og ikke for varmt

Hvilke kondomer skal du købe?

Når du skal købe kondomer, er det vigtigt, at du vælger et kondom i den størrelse som passer til dig. Kondomet skal slutte tæt om penis, for at have en sin beskyttende virkning.

Er du i tvivl om, hvilken type kondomer du bør vælge, og hvilken størrelse du bør bruge, kan du med fordel vælge en mix pakke, og afprøve selv inden du springer ud i at have sex med en partner.

Fordele ved at bruge kondom

Der er mange fordele, ved at bruge kondomer som prævention. Er du i tvivl om hvilke, får du dem her:

  • Beskytter mod seksuelt overførte sygdomme
  • Velegnet til personer der lejlighedsvis har sex
  • Velegnet til personer, der ikke kan bruge andre præventionstyper fx på grund af igangværende behandling med andre lægemidler.
  • Kan nedsætte risikoen for underlivsbetændelse med efterfølgende sammenvoksninger, sterilitet (manglende evne til at få børn), samt kroniske underlivssmerter.

Er kondomer ikke den rette type prævention for dig?

Der findes mange andre typer af prævention blandt andet p-piller, mini-piller, spiral, p-stave og p-sprøjte m.fl. Du kan her på Apopro Online Apotek læse om andre typer af prævention. Du finder det lige her.