

Rækker du også per automatik ud efter vatpinden, når du træder ud af badet? For mange er en daglig ørerens en fast del af plejerutinen, fordi vi ofte opfatter ørevoks som skidt eller snavs. Men faktisk forholder det sig lige omvendt. Hos Apopro oplever vi ofte, at kunder spørger ind til kløende ører, fornemmelsen af en prop eller nedsat hørelse – og i rigtig mange tilfælde skyldes det faktisk et forsøg på en alt for grundig ørerens derhjemme. Herunder guider vi dig til, hvordan du passer bedst på dine ører under rens, og hvilken form for ørerens der reelt er bedst at udføre, når du vil fjerne ørevoks.

Inden du går i gang med din ørerens, er det vigtigt at forstå, hvad ørevoks (på fagsprog kaldet cerumen) egentlig er. Det er absolut ikke snavs, som skal vaskes væk for enhver pris. Det er derimod kroppens egen, smarte forsvarsmekanisme.
Voksen produceres af små kirtler i den yderste del af øregangen og har til opgave at beskytte den sarte hud inde i øret. Den fungerer som et vandafvisende lag, der fanger støv, snavs og døde hudceller, før de når ind til trommehinden. Derudover er ørevoks let syrligt, hvilket virker bakteriedræbende.
Øret er faktisk skabt til at være selvrensende. Huden i øregangen vokser langsomt udad, og bevægelser fra vores kæbe (når vi tygger og taler) hjælper med naturligt at transportere overskydende ørevoks ud mod øremuslingen, hvor den til sidst falder ud af sig selv. Kroppen klarer altså ofte sin helt egen ørerens.
Det korte svar på, om du må bruge vatpinde til din ørerens, er nej.
Selvom en ørerens med en vatpind kan føles både rar og effektiv, gør det langt mere skade end gavn. Når du stikker pinden ind i øregangen, fjerner du måske lidt af overfladen, men du skubber ofte den største del af voksen længere ind i øret. Her kan den klumpe sig sammen og med tiden danne en hård prop. Samtidig risikerer du at ridse huden i øregangen, hvilket kan give smertefuld betændelse, og i værste fald kan du stikke hul på trommehinden.
Den korrekte måde at lave ørerens på:
Reglen er simpel: Du skal kun rense det, du kan nå med din lillefinger. Brug et hjørne af et blødt håndklæde eller en fugtig vaskeklud til forsigtigt at tørre det ydre øre (øremuslingen) og selve indgangen til øret. Mere ørerens behøver du ikke at udføre i hverdagen.
Nogle mennesker producerer naturligt meget ørevoks eller mere tør ørevoks. Danner du meget voks, kan det kombineret med brug af høreapparater, ørepropper (in-ear høretelefoner) eller forkert ørerens med vatpinde, kan voksen hobe sig op og blive til en prop. Her er en dybere ørerens nødvendig.
Du skal være opmærksom på følgende tegn på en prop:
Hvis uheldet er ude, og du har fået en prop, findes der flere løsninger her hos Apopro du kan prøve til ørerens hjemme, i stedet for vatpinden:
Vaxol, Remo-wax og øresprøjerne er alle godkendt som medicinsk udstyr.

Selvom du i de fleste tilfælde trygt kan foretage er ørerens derhjemme ved hjælp af voksopløsende dråber og en skyllebold, er der situationer, hvor du bør overlade opgaven til en læge..
Din egen læge eller en øre-næse-halslæge har det rette udstyr til sikkert at suge eller skylle ørevoksen ud, så du hurtigt slipper for generne. Du bør altid kontakte din læge for at få hjælp til din ørerens, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Ja, du kan i princippet godt dryppe et par dråber kropsvarm madolie (for eksempel oliven- eller mandelolie) i øret for at blødgøre voksen. Mange foretrækker dog en decideret spray fra apoteket til deres ørerens, da den er godkendt til formålet og den doserer den korrekte, hygiejniske mængde.
Forebyggende oliesprays kan ofte bruges 1-2 gange om ugen. En ørerens med voksopløsende dråber (som Remo-Wax) bør dog kun udføres, når du har faktiske symptomer på en prop. Følg altid indlægssedlen på dit valgte produkt.
Ja. Hvis håndkøbsprodukter ikke kan fjerne proppen, eller hvis du er utryg ved at foretage din egen ørerens derhjemme, kan din egen læge eller en ørelæge hurtigt og skånsomt skylle eller suge øret rent.
Der kan være flere grunde til, at dine ører driller. Måske oplever du svimmelhed, øresmerter eller kløe? Dyk ned i vores artikler, og bliv klogere på forskellige symptomer, årsager og hvad du selv kan gøre.


