Graviditet: Gode råd og tips

Gode råd til at blive gravid

Når beslutningen om at stifte eller udvide familien er taget, vil man ofte gerne have, at det ser så hurtigt som muligt. Og faktisk er der flere konkrete tiltag, du og din partner selv kan gøre for at øge chancerne for at opnå graviditet.

1. Lær din cyklus at kende: Det absolut vigtigste skridt er at få styr på din ægløsning. Kvinder er mest frugtbare i et vindue, der strækker sig fra cirka fem dage før ægløsningen til én dag efter. Ægløsningen finder typisk sted 12-16 dage før den næste menstruations første dag. Du kan spore din cyklus ved at føre kalender, tage din temperatur hver morgen eller anvende en ægløsningstest, som måler det luteiniserende hormon (LH) i urinen, der stiger markant 24-36 timer før ægløsningen.

1. Dyrk regelmæssigt sex: Det er en myte, at man skal "gemme" på sædcellerne op til ægløsningen. Sæd produceres kontinuerligt, og kvaliteten er bedst ved jævnlig udskiftning. Regelmæssigt samleje 2-3 gange om ugen sikrer optimal sædkvalitet og øger sandsynligheden for at ramme det frugtbare vindue markant uden at skulle stresse unødigt over timing i kalenderen.

1. Pas på vægten og livsstilen: Både markant over- og undervægt kan forstyrre hormonbalancen og hæmme ægløsningen. Samtidig nedsætter rygning fertiliteten hos begge køn, og alkohol bør helt droppes i forsøgsfasen. Da der går et par uger fra befrugtning, til du kan teste positivt, beskytter et tidligt alkoholstop fosteret mod skader i de helt kritiske, første udviklingsuger.

1. Vær opmærksom på medicin: Kvinder, der forsøger at opnå graviditet, bør undgå såkaldte NSAID-præparater (for eksempel ibuprofen og acetylsalicsylsyre). Disse stoffer har vist sig at kunne forsinke eller helt forhindre ægløsningen. Har du brug for smertestillende lindring, bør du i stedet vælge paracetamol. Hvis du får medicin på recept, bør du tale med din læge, om der skal ske ændringer i behandlingen, inden du prøver at blive gravid. Vær også opmærksom på, at nogle typer håndkøbsmedicin ikke må tages af gravide. Hvis du er i tvivl, hjælper vi dig gerne.

Husk også at begynde at tage folsyre 400 mikrogram dagligt, allerede når du planlægger graviditet.

De første tegn: Er jeg gravid?

Forventningens glæde er stor i dagene op til den forventede menstruation. Kroppen begynder ofte meget tidligt at sende små signaler om, at en graviditet er undervejs grundet den store hormonelle omstilling.

De mest klassiske, tidlige tegn omfatter:

• Udebleven menstruation
• Ømme, spændte bryster og mørkere areola (området omkring brystvorten)
• Udtalt, overvældende træthed
• Let morgenkvalme eller ændret smags- og lugtesans
• Hyppigere tissetrang

Den eneste måde at få et sikkert svar på er ved at tage en graviditetstest. Moderne tests måler tilstedeværelsen af hormonet hCG (human choriongonadotropin) i urinen, som kroppen begynder at producere, så snart det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen. Du kan teste fra den dag, du forventer din menstruation – eller med en test beregnet til tidlig test - den kan bruges 5 par dage før forventet menstruation. Det anbefales at bruge morgenurin, da koncentrationen af hCG her er højest.

Officielle anbefalinger: Vitaminer og kosttilskud til gravide

For at sikre at gravide får nok vitaminer og mineraler, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række helt faste anbefalinger til kosttilskud under en graviditet. Vi anbefaler at følge disse anbefalinger:

• Folsyre (Folinsyre) – 400 µg dagligt: Bør tages fra det øjeblik, du planlægger at blive gravid (projekt baby) og frem til og med uge 12. Folsyre hjælper med at øge indholdet af folat i kroppen under graviditet. Et lavt folatindhold hos gravide er en risikofaktor for neuralrørsdefekter hos fosteret
• D-vitamin – 10 µg dagligt: Skal tages gennem hele graviditeten. D-vitamin bidrager til normal optagelse af calcium og er nødvendigt for vækst og udvikling af knogler hos børn
• Jern – 40-50 mg dagligt: Anbefales fra uge 10 og resten af graviditeten. Tilskuddet skal sikre, at den gravide får dækket det øgede jernbehov, der er under graviditet.
• Calcium (Kalk) – 500 mg dagligt: Bør tages gennem hele graviditeten – dog kun hvis du ikke indtager mælkeprodukter svarende til cirka 0,5 liter om dagen (for eksempel mælk, syrnede produkter og ost).

Tip fra apoteket: Tag dit jerntilskud mellem måltiderne sammen med et glas juice. C-vitamin fremmer nemlig jernoptagelsen, mens høje doser af calcium hæmmer den.

Se alle vitaminer til gravide og ammende her.

Guide til graviditetsgener

Selvom en graviditet er en skøn tilstand, slipper de færreste helt udenom fysiske gener, når kroppen skal skabe plads til et nyt liv. Heldigvis findes der råd og metoder, som kan lindre dine gener:

• Kvalme: Rammer mange i første trimester. Mindsk kvalmen ved at spise små, hyppige måltider, så blodsukkeret holdes stabilt. Hav gerne kiks stående på natbordet til at spise, før du står op.
• Halsbrand og sure opstød: Skyldes, at lukkemusklen til mavesækken afslappes under graviditeten, og at den voksende livmoder presser mavesækken opad. Undgå stærk, fed mad og kaffe, og rejs hovedgærdet i sengen. Til akut lindring findes der syreneutraliserende tyggetabletter, der danner en beskyttende barriere i maven. Husk at vælge nogle der må bruges af gravide. Er du i tvivl, hjælper vi gerne med at finde det rigtige til dit behov.
• Forstoppelse og træg mave: Graviditetshormoner nedsætter tarmens naturlige bevægelser, hvilket øger risikoen for forstoppelse. Drik rigeligt med væske, spis fiberrigt og sørg for let motion. Er det ikke nok, kan du på apoteket få afføringsmidler (for eksempel lægemidler med macrogol), der virker lokalt i tarmen. Husk at tjekke, om det må bruges af gravide. Er du i tvivl, hjælper vi gerne med at finde et.
• Tør, kløende hud og strækmærker: Når huden på maven, brysterne og lårene strækker sig hurtigt, kan det medføre tørhed og kløe. Sørg derfor for at holde hudbarrieren smidig og hydreret ved dagligt at massere huden ind i en fugtgivende kropsolie eller en fed barrierecreme.