Feber: Hvad betyder det, og hvornår skal du reagere?

Feber er kroppens måde at beskytte sig selv

Feber er ikke en sygdom i sig selv. Det er et tegn på, at kroppen arbejder. Når du får en infektion, hæver kroppen temperaturen som en del af immunforsvaret – og det er godt, at den gør det. Den højere temperatur gør det nemlig sværere for virus og bakterier at formere sig. Det er altså kroppens egen måde at bekæmpe det, der gør dig syg.

Den normale kropstemperatur ligger typisk mellem 36,5 og 37 grader, og man taler om feber, når temperaturen er 38 grader eller højere målt i endetarmen. Temperaturen kan svinge i løbet af dagen og er ofte højest om aftenen. Selvom feber kan føles ubehageligt, er det i sig selv ikke farligt. Det er kroppens måde at passe på dig.

Feber hos voksne: Hvad skal du være opmærksom på?

Når du som voksen får feber, skyldes det ofte en helt almindelig infektion som forkølelse, influenza eller en anden virus. Du kan mærke kulderystelser, blive træt, få ømme muskler eller begynde at svede. Det kan føles ubehageligt – men i langt de fleste tilfælde er det kroppens måde at bekæmpe infektionen på.

En temperatur på 38–39 grader er almindelig ved infektion. Selv 40 grader kan forekomme uden at være farligt i sig selv. Det vigtigste er ikke tallet alene – men hvordan du har det. Kan du drikke væske? Er du nogenlunde klar i hovedet? Så er det som regel et godt tegn.

Du bør kontakte læge, hvis feberen varer mere end tre dage, fortsætter med at stige, eller hvis du får kraftige smerter, vejrtrækningsbesvær eller føler dig markant påvirket. Er du i tvivl, er det helt okay at reagere og kontakte din læge. Du kender din krop bedst.

Feber hos børn: Hvornår kan du se tiden an, og hvornår skal du reagere?

Når dit barn får feber, kan bekymringen hurtigt melde sig. Men feber hos børn er meget almindeligt, og børn får ofte højere temperatur end voksne – uden at de nødvendigvis er mere syge. Her er det barnets almentilstand, der er vigtigst. Drikker barnet? Reagerer det på dig? Er der perioder, hvor det leger eller smiler? Så er det som regel et godt tegn, selvom tallet på termometeret er højt.

Du skal altid kontakte læge, hvis et spædbarn under 3 måneder får feber. Søg også læge, hvis dit barn er sløvt, svært at få kontakt med, har stiv nakke, udslæt, problemer med vejrtrækningen eller hurtig vejrtrækning. Nogle børn kan få feberkramper. Det ser voldsomt ud, men er oftest ufarligt og går over af sig selv. Kontakt altid din læge første gang, det sker – både for barnets skyld og for din egen ro.

Sådan måler du feber korrekt

Hvis du vil vide, om du eller dit barn har feber, er det vigtigt at måle temperaturen rigtigt. Den mest præcise metode – især hos små børn – er at måle i endetarmen. Det giver det mest pålidelige billede af kroppens reelle temperatur.

Sådan gør du:

• Brug et digitalt termometer, og sørg for, at det er rent.
• Læg barnet på ryggen eller siden – du kan bruge samme metode på dig selv.
• Smør spidsen med lidt vaseline eller eksplorationscreme for at gøre målingen mindre ubehagelig.
• Før forsigtigt termometeret cirka 2 cm ind i endetarmen.
• Vent, til termometeret bipper, og aflæs temperaturen.

Du kan også måle temperaturen med et øretermometer eller med et pandetermometer. De metoder er hurtigere, men kan være lidt mindre præcise. Vigtigst er, at du bruger den samme metode, hvis du vil følge udviklingen over tid. Måling i munden anbefales ikke, da usikkerheden er for stor. Læs mere om termometre og råd til valg af målemetode i vores kategori med termometre.

Hvile og rigeligt med væske er vigtigt, når du er feberramt

Når feberen rammer, har kroppen brug for ro til at arbejde. Det gælder både for dig og for dit barn. Sørg for masser af hvile – det er helt i orden at sænke tempoet og blive under dynen. Kroppen bruger energi på at bekæmpe infektionen, og derfor bliver man ofte træt. Febernedsættende medicin kan bruges, men husk at feberen er en af kroppens måder at bekæmpe infektionen på, så brug den med omtanke.

Væske er mindst lige så vigtigt. Når temperaturen stiger, sveder man mere og mister væske. Drik derfor jævnligt – vand, saft, suppe eller is kan være fint, især hvis appetitten er lille. Let tøj og et køligt rum kan også gøre det mere behageligt. Det vigtigste er at lytte til kroppen og give den den ro og omsorg, den har brug for.

Myter om feber

Der findes mange myter om feber. En af de mest udbredte er, at man altid skal “svede feberen ud”. Det passer ikke. Kroppen regulerer selv temperaturen, og det hjælper ikke at pakke sig ind i tykke dyner, hvis man allerede har det varmt. En anden myte er, at høj feber altid er farlig. I sig selv er feber sjældent farligt – det vigtigste er, hvordan man samlet set har det. Mange tror også, at feber altid skal slås ned med det samme. Men hvis man ellers har det okay, kan feberen godt få lov at arbejde. Feber er som regel kroppens måde at passe på dig på.