Produktinformation:
Altifex (Orifarm Generics A/S), filmovertrukne tabletter 120 mg (fexofenadinhydrochlorid).
Virkning og anvendelse:
Altifex er et antihistamin og kan anvendes hos voksne og børn over 12 år, for at lindre symptomer på sæsonbetinget allergisk rhinitis. Bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis:
Voksne og børn over 12 år: 1 tablet daglig. Indtaget før et måltid.
Børn mellem 6 og 11 år: 30 mg tablet anbefales.
Kontraindikationer:
Allergi over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, majsstivelse, povidon, magnesiumstearat, hypromellose (E464), titandioxid (E171), macrogol 400, macrogol 4000, jernoxid, gul (E172), jernoxid, rød (E172)).
Advarsler og forsigtighedsregler:
Hvis du er ældre og/eller har nedsat nyre- eller leverfunktion, hvis du har eller har haft hjerteproblemer, tal med lægen inden brug af Altifex.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 23 mg (1 mmol) natrium pr. filmovertrukket tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Brug af anden medicin:
Medicin mod for meget mavesyre, der indeholder aluminium- eller magnesiumhydroxid, samtidigt med Altifex, kan det reducere virkningen af Altifex. Disse to typer medicin skal derfor tages med mindst to timers mellemrum.
Graviditet og amning:
Må ikke anvendes med mindre det er strengt nødvendigt. Du må ikke amme dit barn, hvis du tager Altifex.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Overdosering:
Symptomer på overdosering kan være svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed.
De mest almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Hovedpine, døsighed, svimmelhed og kvalme.
Ikke almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Træthed. Følgende bivirkninger kan forekomme
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Alvorlige overfølsomhedsreaktioner såsom hævelse af tunge, læber, hals eller ansigt (angioødem), rødmen, trykken for brystet og åndedrætsbesvær. Kontakt lægen. Søvnløshed, nervøsitet, søvnforstyrrelser, mareridt, hurtig eller uregelmæssig hjerterytme, diarré, udslæt og kløe, nældefeber, sløret syn.
Pakningsstr.:
Tabletterne findes i pakninger med 2, 7, 10, 15, 20, 30, 50, 100, 150 og 200 (10 x 20) tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 08/11-2023.