Produktinformation:
Strepsils Honning & Citron (Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S), sugetabletter (amylmetakresol 0,6 mg og 2,4-dichlorbenzylalkohol 1,2 mg).
Virkning og anvendelse:
Bakteriedræbende effekt og virker smertelindrende. Skal opløses langsomt i munden. Bør ikke gives til børn under 6 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis:
Børn over 6 år, voksne og ældre: 1 sugetablet hver 2.-3. time. Tag ikke flere end 12 sugetabletter i en 24 timers periode. Den laveste effektive dosis bør bruges i kortest mulig tid. Lægemidlet bør administreres under en voksens opsyn til børn fra 6-11 år.
Kontraindikationer:
Allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (Flydende saccharose, flydende glucose (indeholder sulfitter samt hvedestivelse indeholdende gluten), honning, vinsyre (E334), citronolie (terpenfri), pebermynteolie).
Advarsler og forsigtighedsregler:
Tal altid med lægen inden du tager Strepsils Honning & Citron, sugetabletter hvis du har arvelig fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucraseisomaltasemangel eller hvis du er diabetiker, da Strepsils Honning & Citron indeholder 1.0 g glucose og 1.5 g saccharose pr. sugetablet. Strepsils Honning & Citron indeholder spormængder af gluten (fra hvedestivelse). En sugetablet indeholder ikke mere end 22,04 mikrogram gluten, hvilket betragtes som "glutenfrit". Lægemidlet anses derfor for sikkert, hvis du har cøliaki. Hvis du har hvedeallergi, bør du ikke anvende Strepsils Honning & Citron. Produktet indeholder duftstof med citral, geraniol, d-limonen og linalool, som kan medføre allergiske reaktioner. Strepsils Honning & Citron indeholder sulfitter, hvilket i sjældne tilfælde kan medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.
Brug af anden medicin:
Ingen kendte interaktioner.
Graviditet og amning:
Kan anvendes til gravide og ammende, men det vides ikke om 2,4- dichlorbenzylalkohol, amylmetakresol eller metabolitter heraf udskilles i modermælk, derfor kan det ikke udelukkes, at der kan være en risiko for nyfødte/spædbørn.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Overdosering:
Ved overdosering er der risiko for at få ondt i maven.
De mest almindelige bivirkninger:
Overfølsomhedsreaktioner og irritation af slimhinden kan udvikles ved længere tids brug.
Sjældne bivirkninger:
Det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede: Overfølsomhedsreaktioner. Prikkende eller brændende fornemmelse eller hævelser i mundhule eller svælg. En smertefuld tunge kan forekomme. Ubehag/gener i munden samt halsirritation og føleforstyrrelse i munden. Udslæt.
Meget sjældne bivirkninger:
Det sker hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede: - Kvalme samt sure opstød / halsbrand.
Ikke kendt hyppighed:
(kan ikke bedømmes ud fra forhåndenværende data): Mavesmerter.
Pakningsstr.:
Blisterpakninger med 24 og 36 sugetabletter, og i rør med 10 stk sugetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 13/06-2024.