Produktinformation:
Visc-ophtal (Orifarm), øjengel (2 mg/g carbomer).
Virkning og anvendelse:
Anvendes til voksne ved nedsat tåre- eller slimproduktion. Bør ikke gives til børn under 18 år uden lægens anvisning. I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.
Dosering:
Voksne: 1 dråbe 3-4 gange daglig i hvert øje eller efter behov. Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig. Børn under 18 år må kun bruge Viscotears efter aftale med lægen. Indholdet er sterilt, indtil tuben bliver åbnet. Spidsen på tuben må ikke berøre noget inklusiv øjet, da dette kan forårsage skade på øjet og kontaminere gelen. Ved anvendelse sammen med andre øjenpræparater skal der være mindst 5 minutters interval mellem anvendelse af de enkelte præparater. Øjensalve og -gel skal påføres til sidst.
Kontraindikationer:
Allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (cetrimid, natriumhydroxid (til justering af pH), sorbitol (E420) og vand til injektionsvæsker).
Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
Tal med lægen ved øjensmerter, synsforstyrrelser, øjenirritation, vedvarende rødme, eller hvis tilstanden forværres eller varer ved, da behandlingen med Visc-ophtal bør stoppes og symptomerne vurderes af en læge. Visc-ophtal indeholder cetrimid, som kan give øjenirritation og er kendt for at misfarve kontaktlinser. Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes inden anvendelse af Visc-ophtal og først genindsættes tidligst 15 minutter efter det er anvendt.
Brug af anden medicin:
Ingen forholdsregler.
Graviditet og amning:
Visc-ophtal kan anvendes under graviditeten og i ammeperioden.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Som det gælder for alle øjengeler, kan forekomme midlertidigt slørede syn eller andre synsforstyrrelser der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Hvis der opstår sløret syn eller andre synsforstyrrelser i forbindelse med drypning, skal du vente med at føre motorkøretøj og betjene maskiner, indtil synet er klart igen.
Overdosering:
Ikke relevant.
Bivirkninger:
Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): Sløret syn.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Ubehag i øjet, skorper på kanten af øjenlåget, øjenirritation.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hævelse i øjet, øjensmerter, kløe i øjet, rødme i øjet, øget tåreproduktion, kontakteksem.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Overfølsomhed.
Pakningsstr.:
Tube. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 03/05-2023.