Produktinformation:
Seresto Vet (Elanco Animal Health GmbH), halsbånd til hunde over 8 kg (4,5 g imidacloprid og 2,03 g flumethrin).
Virkning og anvendelse:
Til behandling og forebyggelse af loppeangreb i 7-8 måneder. Seresto Vet kan anvendes som en del af behandlingsstrategien ved loppeallergibetinget hudbetændelse, samt til bekæmpelse af bidende lus. Produktet er virksomt mod larver, nymfer og voksne flåter. Flåter, der har angrebet dyret før behandling, dræbes ikke nødvendigvis inden for 48 timer efter påføring af halsbåndet, og de vil derfor fortsat være fastsiddende og synlige. Det anbefales derfor at fjerne eventuelle flåter, når halsbåndet påføres. Forebyggelsen af nye flåtangreb begynder inden for 2 dage efter påføring af halsbåndet.
Den anbefalede dosis:
1 halsbånd til hund over 8 kg påsættes. Må ikke bruges til hvalpe under 7 uger.
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne (Titandioxid (E171), sort jernoxid (E 172), dibutyladipat, propylenglycoldicaprylocaprat, epoxideret sojaolie, stearinsyre, polyvinylchlorid).
Advarsler og forsigtighedsregler:
For bedste resultat bør halsbåndet sættes på før flåt- eller loppesæsonen begynder. For optimal kontrol af loppeproblemer i svært inficerede boliger kan det være nødvendigt at behandle omgivelserne med et passende insekticid. Produktet er vandafvisende og virker, selv hvis dyret bliver vådt. Dog bør dyret ikke udsættes for store mængder vand i længere tid eller hyppig vask med shampoo, da virkningstiden dermed kan nedsættes. Studier har vist, at en månedlig vask med shampoo eller svømning ikke signifikant nedsætter virkningstiden på 8 måneder over for flåter efter de aktive substanser er fordelt i pelsen igen, hvorimod produktets virkning overfor lopper blev gradvist nedsat fra 5. måned. Det er ikke undersøgt om shampoovask og badning i vand påvirker overførsel af leishmaniose hos hunde.
Særlige forholdsregler for personer, der administrerer lægemidlet:
Opbevar posen med halsbåndet i den ydre emballage, indtil det tages i brug. Som med andre veterinære lægemidler må små børn ikke lege med halsbåndet eller putte det i munden. Kæledyr, der bærer halsbåndet, bør ikke sove sammen med deres ejere, især ikke børn. Personer med kendt overfølsomhed over for stofferne i halsbåndet bør undgå kontakt med veterinærlægemidlet. Halsbåndet kan i meget sjældne tilfælde give irritation på hud, i øjne og luftveje hos visse personer. I tilfælde af øjenirritation skylles øjnene grundigt med koldt vand. I tilfælde af hudirritation vaskes huden med koldt vand og sæbe. Vedvarer symptomerne anbefales det at søge læge og vise lægen indlægssedlen eller pakningen. Kassér alle rester eller afklippede dele af halsbåndet med det samme. Vask hænderne med koldt vand efter at have fastgjort halsbåndet.
Drægtighed, diegivning:
Bør ikke anvendes.
Bivirkninger:
Hos dyr, der ikke er vant til at bære halsbånd, kan mindre adfærdsændringer, som f.eks. at gemme sig, vokalisering, hyperaktivitet, overdreven slikning og/eller pelspleje og kradsen omkring halsbåndet, i sjældne tilfælde forekomme i de første dage efter halsbåndet er sat på. Kontrollér, at halsbåndet ikke er for stramt. Milde reaktioner, som f.eks. kløe, hudrødme og hårtab omkring halsbåndet, kan opstå. Disse tilfælde er sjældne hos hund og ualmindelige hos kat og bedring ses sædvanligvis inden for en til to uger, uden at halsbåndet fjernes. I enkelte tilfælde kan det tilrådes midlertidigt at fjerne halsbåndet, indtil symptomerne er forsvundet. I meget sjældne tilfælde hos hund og i sjældne tilfælde hos kat kan opstå reaktioner som hudbetændelse, betændelseslignende tilstand, eksem eller hudlæsioner omkring halsbåndet. I disse tilfælde anbefales det at halsbåndet fjernes. I sjældne tilfælde kan der forekomme ukoordinerede, ufrivillige bevægelse samt balanceproblemer og kramper hos hunde. I disse tilfælde anbefales det at halsbåndet fjernes. Hos hunde og katte kan der i starten, i sjældne tilfælde, ses lette og forbigående reaktioner så som depression, ændret spisemønster, savlen, opkast og diarré. Som ved andre produkter, der påføres huden, kan der hos overfølsomme dyr opstå kontakteksem.
Pakningsstørrelser:
1, 2 eller 12 stk 70 cm polyvinylchlorid-baseret halsbånd. Produktinformation: Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 03/01-2025.