Produktinformation:
Nicotinell (Haleon Denmark ApS), depotplaster (Nicotin 17,5 mg, 35 mg og 52,5 mg (7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer)).
Virkning og anvendelse:
Nicotinell er et middel til hjælp ved rygeophør. Nicotinell depotplaster fås i tre styrker (7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer). Præparatet kan anvendes til personer over 18 år der er motiverede til at stoppe med at ryge.
Dosering:
Voksne: Rygere, der ryger mere end 20 cigaretter per dag, anbefales at begynde med 1 plaster af 21 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger, derefter 1 plaster af 14 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger, og endeligt 1 plaster af 7 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger. Rygere, der ryger mindre end 20 cigaretter per dag, anbefales at begynde med 1 plaster af 14 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger, derefter 1 plaster af 7 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger. Plastret påsættes et ubehåret, hudområde og fjernes igen efter ca. 24 timer. Ældre: Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Nedsat lever- og nyrefunktion: Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. Børn og unge: Du bør ikke bruge Nicotinell til børn under 18 år.
Du skal stoppe brugen af plaster, hvis symptomer på nicotin overdosering opstår. Nicotin indtag bør reduceres ved enten at sænke doseringshyppighed eller styrke.
Anvendelse af depotplaster i kombination med 2 mg medicinsk tyggegummi eller sugetabletter: Hvis du ikke kan stoppe med at ryge ved brug af Nicotinell depotplastre alene, kan du kombinere med Nicotinell tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg. De første 3-4 uger skal du bruge: Et Nicotinell depotplaster 21 mg eller 14 mg/24 timer afhængig af daglig cigaretforbrug. Nicotinell tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg, normalt 5-6 stykker dagligt.
Du må ikke overskride den anbefalede dosis af Nicotinell tyggegummi eller sugetabletter. Det frarådes at bruge mere end 15 stykker Nicotinell sugetabletter/tyggegummi om dagen i kombinationsbehandling med depotplaster. Herefter skal du nedtrappe behandlingen. Dette foregår som regel ved at bruge en lavere styrke af plasteret eller ved at stoppe med at bruge plaseret, imens der bruges det samme antal tyggegummi eller sugetabletter. Til sidst reduceres det daglige forbrug af tyggegummi/sugetabletter. Det er også muligt at starte afvænningen ved først at reducere det daglige forbrug af tyggegummi/sugetabletter og derefter reducere styrken af depotplaster.
Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn. Opbevar nikotinsubstitution utilgængeligt for børn og smid brugt nikotinsubstitution væk uden for børns rækkevidde.
Kontraindikationer:
Allergisk over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (Eudragit E100, copolymer baseret på akrylestre og vinylacetat, papir, middelkædelængde trigrycerider), hvis du er ikke-ryger eller lejlighedsryger.
Tal med lægen, hvis:
Du for nylig har haft et hjertesvigt eller hjertestop, hjertesygdomme, problemer med blodkarsygdomme i hjernen eller med blodcirkulationen, for højt blodtryk, sukkersyge, en overaktiv skjoldbruskkirtel, overaktive binyrer, har alvorligt svækket nyre- og/eller leverfunktion, mavesår, epilepsi, kraftig rødme, kløe, udslæt eller hævelse der hvor plasteret har siddet. Nicotinell depotplastre skal fjernes inden MR-skanning for at undgå risiko for forbrænding.
Brug af anden medicin:
Tal med din læge, da rygestop kræver justering af visse lægemidler.
Graviditet og amning:
Spørg lægen, hvis du er ryger og ønsker hjælp til at stoppe. Nicotinell bør undgås under amning. Spørg lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Kan anvendes.
Overdosering:
Du kan få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høreforstyrrelser, afkræftelse, opkast. Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls; åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer. Fjern straks depotplastret i tilfælde af overdosering. Hudoverfladen kan skylles med vand og tørres. Der må ikke anvendes sæbe, da det øger optagelsen af nicotin.
Symptomer forbundet med rygestop uden brug af Nicorette:
Uanset om du bruger Nicotinell eller ej, er der en række kendte symptomer forbundet med rygestop. Disse omfatter følelsesmæssige og nedtrykt stemning, søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, frustration eller vrede, angst, koncentrationsbesvær og rastløshed eller utålmodighed. Der kan også være fysiske effekter såsom nedsat hjerterytme, øget appetit eller vægtøgning, svimmelhed eller svaghed, hoste, influenzalignende sygdom, forstoppelse, blødning fra tandkød, blister i munden eller betændelse i slimhinder i næse og svælg. Derudover kan nicotintrang resultere i stor rygetrang.
Alvorlige bivirkninger:
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Pludselig overfølsomhedsreaktioner f.eks. hududslæt, hævelser i ansigtet, læber og tunge, åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylatisk reaktion). Ring 112 (kan være livsfarligt). Fjern plastret.
Ikke alvorlige bivirkninger:
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): Reaktioner på applikationsstedet. Disse reaktioner er som regel forårsaget af, at plasteret bliver påsat samme sted på kroppen hver dag. Hvis du påsætter plasteret et nyt sted på kroppen hver dag, vil en evt. irritation af huden forsvinde naturligt, og du vil kun opleve et mildt ubehag. I tilfælde af alvorlige hudreaktioner, der ikke forsvinder, skal du holde op med at bruge Nicotinell depotplastre og spørge din læge til råds om en anden form for nicotinerstatning, der kan hjælpe dig med din rygeafvænning. Søvnløshed og unormale drømme. Hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastninger.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Nervøsitet, hjertebanken, rysten, Muskelsmerter, smerter i leddene. Hoste, svælgkatar. Åndenød. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Mavesmerter, diarré, forstoppelse, mundtørhed og sure opstød/halsbrand. Forøget svedproduktion. Smerter på applikationsted. Kraftesløshedhed, svaghed og træthed.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Overfølsomhed (Størstedelen af allergiske reaktioner er milde og forsvinder kort efter depotplastret fjernes). Hurtig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Ubehag, influenzalignede symptomer.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Allergisk eksem, kontakteksem, lysfølsomhed af huden. (Størstedelen af allergiske reaktioner er milde og forsvinder kort efter depotplastret fjernes. Smerte i området hvor depotplastret har været applikeret bør rapporteres).
Pakningsstr.:
7 og 21 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 12/10-2023.