Produktdetaljer
Anvendes på huden inden visse medicinske indgreb og virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode inden indstik eller mindre hudoperation.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering, opbevaring og indhold
Dosering
- Den anbefalede dosis er:
- Voksne og børn over 12 år:
- Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer): 1 eller flere plastre påsættes det/de udvalgte hudområde(r) mindst 1 time før indgrebet og det vil miste sin effekt 5 timer efter.
- Børn:
- Påføringstid ca. 1 time før indgreb.
- Nyfødte og småbørn fra 0-2 måneder:
- Et plaster påføres på det udvalgte område af huden højst 1 time før indgreb.
- Der må kun påføres en enkelt dosis inden for et tidsinterval på 24 timer.
- Småbørn fra 3-11 måneder:
- Op til to plastre påføres det udvalgte område af huden.
- Påføringstid ca. 1 time, højst 4 timer.
- Børn fra 1-5 år:
- Op til 10 plastre påføres det udvalgte område af huden.
- Påføringstid ca. 1 time, højst 5 timer.
- Børn fra 6-11 år:
- Op til 20 plastre påføres det udvalgte område af huden.
- Påføringstid ca. 1 time, højst 5 timer.
- Der må højst gives 2 doser (som specificeret ovenfor) med mindst 12 timers interval til spædbørn og børn over 3 måneder inden for et tidsinterval på 24 timer.
- Emla plaster kan anvendes til børn med en hudlidelse kaldet "atopisk dermatit", men påføringstiden er i det tilfælde højst 30 minutter.
- Voksne og børn over 12 år:
- Anvendelse:
- Efter fjernelse af det beskyttende lag og placering af plastret på huden, skal der trykkes på den ydre kant.
- Tryk ikke på midten af plastret. Dette kan få Emla emulsionen til at sprede sig under limen og nedsætte klæbeevnen.
- Emla plaster skal sidde på i mindst 1 time før indgrebet.
- Om nødvendigt kan kropsbehåring fjernes i området inden applikation.
- Plastret må ikke klippes over eller deles i mindre dele.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares over 30 ºC.
- Må ikke opbevares koldt eller fryses.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 26/10-2023.


















