Produktinformation:
Canoderm (ACO Hud Nordic AB), creme 5 %, carbamid (urea), 50 mg/g.
Virkning og anvendelse:
Fugtighedsbevarende creme til behandling af tør hud af forskellig oprindelse. Canoderm bruges også til at forebygge, at atopisk eksem (børneeksem) vender tilbage.
Den anbefalede dosis:
Tør hud: Smør cremen på huden efter behov, gerne flere gange om dagen og altid efter kontakt med vand. Forebyggelse af tilbagevendende atopisk eksem: Smør cremen på mindst to gange om dagen, og helst efter kontakt med vand.
Kontraindikationer:
Brug ikke Canoderm, hvis du er allergisk over for det aktive stof (carbamid) eller et af de øvrige indholdsstoffer (triglycerider (middelkædelængde), polysorbat 60, cetostearylalkohol, hydrogeneret rapsolie, propylenglycol, carbomer, dimeticon, paraffin, glycerolpolymethacrylat, ethylparahydroxybenzoat (E214), methylparahydroxybenzoat (E218), natriumlactatopløsning, mælkesyre, glycerylstearat, macrogolstearat og renset vand).
Advarsler og forsigtighedsregler:
Undgå at smøre cremen i øjne, ører, åbne sår og på slimhinder. Canoderm indeholder ethyl- og methylparahydroxybenzoat, som kan give allergiske reaktioner, også et stykke tid efter behandlingen. Canoderm indeholder cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem). Canoderm indeholder propylenglycol.
Brug af anden medicin:
Der er ikke lavet undersøgelser af, om Canoderm påvirker eller påvirkes af anden medicin.
Graviditet og amning:
Canoderm kan bruges under graviditet og amning.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Kan anvendes. Canoderm påvirker ikke evnen til at køre bil eller betjene maskiner.
Overdosering:
Ikke relevant, da cremen kun er til brug på huden.
Bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): forbigående svie og varmefølelse på huden, hvor cremen er smurt på. Huden i ansigtet er særligt følsom.
Pakningsstr.:
Canoderm fås i tube med 30 g, 100 g og 210 g, i beholder med pumpe med 380 g og 500 g, som refill-beholder med 500 g samt som dobbeltpakke med 600 g (beholder med pumpe 500 g + tube 100 g). Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume – komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 26/10-2026