- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Til forebyggelse og behandling af loppeangreb, samt til behandling af pelslus på hunde på under 4 kg, 4-10 kg, 10-25 kg og 25 kg eller derover.
Dosering:
- Den anbefalede dosis er:
- Til hunde under 4 kg anvendes pipetter a 0,4 ml.
- Til hunde mellem 4 og 10 kg anvendes pipetter a 1,0 ml.
- Til hunde på mellem 10 og 25 kg anvendes pipetter a 2,5 ml.
- Til hunde på 25 kg eller derover anvendes pipetter a 4 ml.
- Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Anvendes også mod allergisk loppereaktion, hvor diagnosen er stillet af dyrlægen.
- Nye loppeangreb fra omgivelserne kan sætte ind i 6 uger eller længere efter behandlingen. Mere end én behandling kan derfor være nødvendig ved stort lopperangreb og det anbefales i tillæg til behandling at bruge et egnet bekæmpelsesmiddel mod voksne lopper og deres udviklingsstadier.
- Effekten af produktet holder også selvom hunden svømmer eller heftig regn.
- Genbehandling kan imidlertid blive nødvendig ved hyppig svømning eller vask, afhængig af mængden af lopper i omgivelserne. Der må dog ikke genbehandles oftere end 1 gang om ugen. I tilfælde af angreb med pelslus, anbefales en yderligere dyrlægeundersøgelse 30 dage efter behandling, da nogle dyr kræver en 2. behandling.
Advarsler og forsigtighedsregler:
I pakningerne med medicin findes en vejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du anvender medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen på dit dyr, bør du kontakte din dyrlæge.
- Kun til udvortes brug (på huden).
- Dosering:
- Advantage Vet. til hunde
- Advantage Vet. til hunde 4 - 10 kg, 1 x 1,0 ml pipette (minimum 10 mg/kg imidacloprid).
- Advantage Vet. til hunde 10 - 25 kg, 1 x 2,5 ml pipette (minimum 10 mg/kg imidacloprid).
- Advantage Vet. til hunde 25 - 40 kg, 1 x 4,0 ml pipette (minimum 10 mg/kg imidacloprid).
- Advantage Vet. til hunde > 40 kg, 1 x 4,0 ml pipette (minimum 10 mg/kg imidacloprid).
- Brugsanvisning:
- Tag en pipette ud af pakningen. Hold pipetten opret, drej og træk hætten af. Vend hætten og sæt den på pipetten. Drej rundt og træk hætten af igen for derved at bryde forseglingen.
- Hunde under 25 kg:
- Med hunden i stående stilling deles pelsen mellem skulderbladene indtil huden er synlig. Placer spidsen af pipetten på huden og tryk fast adskillige gange for at tømme indholdet direkte på huden.
- Hunde på 25 kg og derover:
- Hunden skal stå op under påføringen. Pipettens indhold påføres 3 eller 4 steder på ryggen fra skulderblad til halerod. På hvert påføringssted deles pelsen indtil huden er synlig. Placer spidsen af pipetten på huden og tryk en del af indholdet ud direkte på huden.
- Påfør præparatet i tilpas mængde ad gangen, og undgå overskud der kan løbe ned ad siden på hunden.
- Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis hunden slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. Korrekt applikation minimerer hundens mulighed for at slikke præparatet i sig.
- Anvend kun præparatet på uskadt hud.
- De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her.
- Diende hvalpe under 8 uger behandles ikke.
- Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
- Undgå at præparatet kommer i kontakt med dyrets øjne. Andre dyr i samme husholdning bør også behandles med et passende præparat.
- Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne. Derfor bør kontakt med mund, hud og øjne undgås. Personer med kendt overfølsomhed over for imidacloprid bør undgå kontakt med præparatet. Undgå at få pipettens indhold på fingrene. Hvis dette sker, bør hænderne vaskes med sæbe og vand. Hvis præparatet ved et uheld kommer i øjnene, skal der skylles omhyggeligt med vand. Vask hænderne efter brug. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f. eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen.
- Undgå at ryge, drikke eller spise under påføringen.
- Imidacloprid er toksisk for vandlevende organismer. For at undgå bivirkninger på vand-levende organismer bør behandlede hunde ikke komme i kontakt med overfladevand de første 48 timer efter behandling.
- Drægtighed, diegivning:
- Kan anvendes.
- Overdosering:
- Risikoen for at iagttage bivirkninger kan imidlertid stige ved overdosering, så dyr bør altid behandles med den korrekte pipettestørrelse i henhold til deres legemsvægt.
- Mulige bivirkninger:
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 dyr): Hudreaktioner så som hårtab, rødmen, kløen og sår. Nervøsitet, forøget spytproduktion og nervøse tegn så som kluntede, ukoordinerede bevægelse samt balanceproblemer og depression. Oral indtagelse kan resultere i opkastning og diarré.
- Opbevaring:
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer.
- Brug ikke dette veterinærlægemiddel efter den udløbsdato, der står på den ydre karton efter EXP. Udløbsdatoen refererer til den sidste dag i den pågældende måned.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 22/06-2023.
Specifikationer
Måske du leder efter
Andre kunder køber
Produkter
Har du brug for hjælp?
Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apotekerteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.
Vores udvalgte produkter
Produkter
Find dine favoritter på tilbud
Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?
Bestil trygt din receptmedicin
Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.