Produktdetaljer
Virker på fnatmider.
Må kun bruges til børn under 2 år efter aftale med en læge.
I pakningerne med medicin findes en vejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du anvender medicinen.
Dosering:
- Den anbefalede dosis er:
- Ældre, voksne og unge over 12 år: Op til en hel tube på 30 g. Enkelte voksne kan have behov for at anvende en ekstra tube for at dække hele kroppen, men anvend ikke mere end 2 tuber (60 g) ved hver applikation.
- Børn i alderen 6-12 år: Op til en halv tube (15 g).
- Børn i alderen 2 måneder til 5 år: Op til en kvart tube (7,5 g).
- Personer, der er smittet med fnat, kan være symptomfri i 3-4 uger. Derfor bør alle medlemmer i husstanden behandles samtidigt.
- Brugsanvisning:
- Et tyndt lag creme påføres forsigtigt på ren, tør, kølig hud. Hvis patienten har taget et varmt bad inden behandlingen, skal huden have opnået normal kropstemperatur, før cremen påføres.
- Hos voksne bør cremen påføres i et ensartet lag på hele kroppen, herunder hals, håndflader og fodsåler. Hoved og ansigt kan undlades, medmindre der er fnatudslæt i dette område.
- Ved påføring skal man være særligt omhyggelig mellem fingre og tæer (også under finger- og tånegle), ved håndled, albuer, armhuler, eksterne genitalier og balder.
- Voksne og børn over 3 år:
- Påføres på hele kroppen, undtagen hovedet, medmindre der er læsioner. Glem ikke at påføre cremen på fingrene og tæerne, under neglene, på håndleddene, i armhulerne, på de ydre kønsdele, anklerne, sakralregionen, brysterne og balderne.
- Ældre:
- Påføres over hele kroppen, herunder halsen, ansigtet, ørerne og hovedbunden, og særligt fingrene og tæerne, under neglene, på håndleddene, i armhulerne, på de ydre kønsdele, anklerne, sakralregionen, brysterne (ældre) og balderne. Øjenomgivelserne skal undgås.
- Børn under 3 år:
- Påføres over hele kroppen, herunder halsen, ansigtet, ørerne og hovedbunden, og særligt fingrene og tæerne, under neglene, på håndleddene, i armhulerne, på de ydre kønsdele, anklerne, sakralregionen og balderne. Øjenomgivelserne skal undgås.
- Børn under 2 måneder
- Permethrin "Morningside"s sikkerhed og virkning hos børn under 2 måneder er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Må ikke anvendes til børn under 2 år uden anvisning fra lægen.
- Hele kroppen vaskes efter 12 timer. Hvis hænderne bliver vasket, før der er gået 8 timer, skal cremen påføres på hænderne igen efter hver håndvask.
- Genbehandling er nødvendig. Proceduren bør gentages 7-14 dage efter den første behandling.
Advarsler og forsigtighedsregler:
- Tag ikke dette lægemiddel
- Hvis du er allergisk over for permethrin eller et af de øvrige indholdsstoffer (butylhydroxytoluen (E321), carbomer, kokosolie, renset, glycerol (E422), glycerolmonostearat 40-55, isopropylmyristat, lanolinalkohol/paraffinolieblanding, macrogol (2) cetylether, macrogolcetostearylether, methylparahydroxybenzoat (E218), propylparahydroxybenzoat, natriumhydroxid (E524), renset vand).
- Hvis du er i behandling for udslæt med binyrebarkhormoner (kortikosteroider) skal du tale med lægen inden du begynder behandling med Permethrin "Morningside" creme.
- I tilfælde af overfølsomhed over for krysantemum eller andre "compositae" (planter i kurvblomstfamilien) må behandling kun gives, hvis det er strengt nødvendigt. I sådanne tilfælde skal behandlingen skiftes til et middel med anden kemisk sammensætning.
- Permethrin Morningside creme indeholder butylhydroxytoluen (E321). Kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og irritation af øjne og slimhinder.
- Permethrin Morningside creme indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat. Disse hjælpestoffer i cremen kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen).
- Permethrin Morningside creme indeholder lanolin og cetostearylalkohol. Kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).
- Brug af anden medicin:
- Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden andre lægemidler eller for nylig har taget andre lægemidler.
- Overdosering:
- Der er ingen risiko for overdosering ved påføring på kroppens overflade.
- Graviditet om amning:
- Kun ifølge aftale med lægen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen mærkning.
Bivirkninger:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Usædvanlige fornemmelser i huden (paræstesi) såsom snurren, prikken, brændende fornemmelse i huden.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Eksem, udslæt, rødme.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter). Prikken i huden.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Nældefeber, kløe.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Kløe, brændende fornemmelse, vand i kroppen.
Opbevaring:
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares i køleskab.
- Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 18/08-2023
























