Apopro

Sådan undgår du nedgroede negle

Nedgroede negle er et almindeligt problem. I langt de fleste tilfælde kan du dog selv forebygge dem og rette op, hvis skaden er sket. Læs med her og få råd til hvordan.

Gode råd fra apoteket

Finde gode produkter til at afhjælpe nedgroede negle på apoteket. Du kan f.eks. finde:

 

Eksempler på neglepleje

Man taler om en nedgroet eller indgroet negl, når siden af neglen gror ned i det bløde væv i tåen. Det kan medføre smerter og ømhed langs siden af tåen samt rødme og i værste fald betændelse og pusdannelse. Det er en almindelig tilstand, som typisk opstår i storetåen, fordi man går i sko, som trykker.

Sådan forebygger du nedgroede negle

Nedgroede negle kan for det meste undgås, hvis du er opmærksom på at behandle dine fødder korrekt. Farmaceut hos Apopro, Michala Nielsen giver her tre råd til at forebygge nedgroede negle:

  • Klip neglene lige over: Mange klipper neglene i buer, så de følger tåens form. Det gør det dog mere sandsynligt, at siden af neglen vokser ind i huden. Hvis kanterne på din negl bliver for skarpe, kan du i stedet file dem en anelse med en neglefil.
  • Klip ikke neglene for korte: Hvis dine negle er for korte og skoen trykker lidt, kan det medvirke til at neglene vokser nedad.
  • Undgå sko der klemmer: Sko, der har en dårlig pasform og for eksempel er smalle fortil, kan klemme neglene, så de ikke får plads til at vokse ud på naturlig vis.

Sådan behandler du

De fleste nedgroede negle kan behandles hjemme. I svære tilfælde med betændelse, meget ømhed og puds kan det være nødvendigt at gå til lægen, der i nogle tilfælde vil henvise til en fodterapeut. Fodterapeuten kan så vurdere om en behandling med bøjle er nødvendig eller i yderste tilfælde en operation. Ved en bøjlebehandling sættes et stykke metaltråd på neglen, som over tid vil løfte den indgroede del fri fra tåen. I langt de fleste tilfælde kan du dog selv behandle dine nedgroede negle med følgende metoder:

  • Fodbad: Det kan hjælpe på de nedgroede negle at opbløde dem i et fodbad i 15-20 minutter, gerne et par gange om dagen. Dette vil mindske eventuel ømhed og hævelse omkring den nedgroede negle.
  • Bomuld: Efter opblødning kan du sætte bomuld ind under neglen for at hjælpe neglen med at vokse korrekt ud.
  • Hensigtsmæssigt fodtøj: Du bør vælge fodtøj, der giver god plads til tæerne. Om sommeren kan du med fordel gå i sandaler.
  • Negleklemme: Du kan også anskaffe dig en negleklemme, som kan fås i håndkøb på apoteket. Du sætter den fast på neglen med lidt lim. Klemmen kan afhjælpe og forebygge ubehag ved nedgroede negle

Gode råd fra apoteket

Finde gode produkter til at afhjælpe nedgroede negle på apoteket. Du kan f.eks. finde:



Har du brug for hjælp?