Apopro

Lus: Bekæmpelse og behandling

Lus er meget almindeligt, særligt i børnefamilier. Yngre børn, der har tæt kontakt med andre børn i børnehave eller skole, bliver let smittet.

Gode råd fra apoteket

Hvad skal du gøre, hvis du opdager lus i dit barns hår?

 

- Start med kæmme, til det kan du bruge en kæmmebalsam

Eksempel på kæmmebalsam

 

- Begynd behandling med lusemidel

Eksempel på lusemidel

- Isolere sengetøj, huer, kam etc. i 48 timer. - Du behøver ikke komme det i fryseren

- Informere børnehave/skole

Hvis du eller dit barn har lus, så er det vigtigt at finde den rette lusekur hurtigt.

Her hos Apopro Online Apotek kan du finde flere veldokumenterede og allergitestede produkter mod lus, blandt andet Hedrin, som fjerner alle lus med det samme, uden at der er brug for genbehandling. Alternativt kan lusemidlet Linicin også bruges til at bekæmpe lusene. Linicin fås både som luseshampoo, kæmmebalsam og som forebyggende spray.

Hvad er symptomerne på lus?

De mest almindelige symptomer på lus er en kløende og irriteret hovedbund, som til tider kan skælle. Hvis din egen eller dit barns hovedbund begynder at klø, bør du straks kæmme håret og tjekke, om der er lus eller luseæg.

Hvis du skal tjekke dit barn for lus og luseæg, er det vigtigt, at du har en god tættekam. Brug denne til at kæmme dit barns hår grundigt, især bag ørene og i nakken. Finder du lus i håret, bør du straks påbegynde behandling med et lusemiddel.

Hvordan smitter lus?

Lus smitter som oftest ved tæt kontakt mellem mennesker via håret. Lus kan dog også smitte via for eksempel huer, tørklæder, hårbørster og sengetøj, som har været i direkte kontakt med en person, som har været smittet, men risikoen er mindre.

Lus kravler og kan altså ikke hoppe eller flyve. Lus, der befinder sig væk fra håret, kan højst overleve i 48 timer. Da lus lever i hovedbunden, kan de være svære at se og ikke mindst at få fat på, når de kravler rundt. Derfor er et effektivt lusemiddel nødvendigt for at behandle et luseangreb.

Hvordan vælger du det bedste lusemiddel?

Man bør vælge lusemiddel alt efter hvilken type hår, man har.

Har man fint og glat hår, bør man vælge en luseshampoo såsom Linicin Luseshampoo eller Hedrin Once.
Har man tykt og/eller krøllet hår, bør man vælge en luseopløsning såsom Linicin Solution eller Hedrin Original.

Hvis man ikke har lus, men man ved, at der f.eks. er lus på ens barns daginstitution, giver det god mening at forebygge et luseangreb. Til dette findes der flere muligheder.
Hedrin Protect & Go er en udemærket løsning, hvis der er lus i ens omgangskreds, og man gerne vil undgå smitte. Produktet sprayes nemt i håret og skal ikke vaskes ud.

Alternativt kan man anvende Linicin Prevent Spray, som kan bruges i alle hårtyper og fra en alder af 2 år.

Der findes også et lusemiddel, som kan bruges om natten. Hedrin Treat & Go er en ikke-fedtende mousse, som nemt fordeles i håret, og som kan blive i håret hele dagen under leg og skolegang, eller hele natten under søvn. Hedrin Treat & Go skal bare vaskes ud inden for et døgn.

Hedrin Treat & Go er også særligt velegnet til børn, der ikke bryder sig om at få vasket hår med shampoo, for det er meget let at skylle ud af håret igen uden brug af shampoo, når det har haft sin virkning.

Hvorfor skal man kæmme håret?

Det er ofte en fordel at kæmme håret samtidigt med, at man anvender en lusekur, som dræber lusene og de æg, der måtte være.
Kæmning efter en lusebehandling medvirker til at fjerne levende som døde lus og æg. Bryder dit barn sig ikke om at blive kæmmet, kan man med fordel anvende en kæmmebalsam såsom Linicin kæmmebalsam.

Lusemidler og allergi

Det er ikke ikke alle, der kan tåle lusemidler - specielt ikke de gamle midler, der ofte indeholdt insektgifte. Lusemidler har dog udviklet sig og har i dag ofte en fysisk virkningsmekanisme, der indkapsler lusene, så de kvæles.

Gode råd fra apoteket

Hvad skal du gøre, hvis du opdager lus i dit barns hår?

  • Kæmme
  • Behandle
  • Isolere sengetøj, huer, kam etc. i 48 timer. - Du behøver ikke komme det i fryseren
  • Informere børnehave/skole
Har du brug for hjælp?