Produktinformation:
Klarigen, næsespray (Macure Pharma ApS) opløsning 1 mg/ml (xylometazolinhydrochlorid).
Virkning og anvendelse:
Anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse. Virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde og derved forbedres luftgennemstrømningen. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter og varer i op til 10-12 timer. Bør ikke gives til børn under 10 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis er:
Voksne og børn over 10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning.
Kontraindikationer:
Allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (dinatriumedetat, natriumdihydrogenphosphatdihydrat, dinatriumphosphatdodecahydrat, sorbitol, renset vand), du har akut glaukom, du er blevet opereret igennem næsen eller munden. Vær ekstra forsigtig med at bruge Klarigen i mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre en forværring af den hævede næseslimhinde.
Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet før du bruger Klarigen, hvis du har tendens til overfølsomhed over for adrenalinlignende lægemidler. Anvendelse kan medføre søvnløshed, svimmelhed, rysten, uregelmæssig hjerterytme eller forhøjet blodtryk. Hvis du har sygdomme i hjerte/kredsløb, forhøjet blodtryk, hyperthyreoidisme, diabetes, fæokromocytom, prostatahypertrofi.
Har du uregelmæssig hjerterytme og skal i behandling med xylometazolin, skal du kontakte din læge inden behandling.
Brug af anden medicin:
Du må ikke bruge Klarigen sammen med MAO-hæmmere og Tricykliske antidepressiva uden aftale med lægen.
Graviditet og amning:
Det frarådes at bruge Klarigen. Tal med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Klarigen påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Overdosering:
Symptomer: Undertrykkelse af centralnervesystemet, træthed, mundtørhed og svedtendens og symptomer, som skyldes stimulation af det sympatiske nervesystem (hurtig, uregelmæssig puls og forhøjet blodtryk).
Almindelige bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Sviende eller brændende følelse i næse og svælg og tør næseslimhinde.
Ikke almindelige bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Næseblod.
Sjældne bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Allergiske reaktioner, nervøsitet, søvnløshed, hovedpine, svimmelhed, forbigående synsforstyrrelser, hjertebanken, forhøjet blodtryk, kvalme.
Pakningsstr.:
1 x 10 ml, 2 x 10 ml, 3 x 10 ml, 4 x 10 ml, 5 x 10 ml. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 07/09-2023.